Brev:
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen,
Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på.
Første er vores 3´er barn, snart 5-årge søn, som fortsat er udfordring både hjemme og i børnehaven, hvor han driller og "ikke hører efter".
Andet spørgsmål, er muligvis i relation til første, da vi flyttede fra byen ud på landet for at overtage slægtsgaard lige efter min barsel med vores søn. Jeg ved ikke hvad kom først her "hønen eller ægget". Fakta er, at det første år på barsel med vores søn, var han det nemmeste barn overhovedet, vågen, frisk, mødte alle milepæle, sov og spiste godt og blid i adfærd og allerede der stor kærlighed til hans to store (og begge meget velfungerende storesøstre).
Så flyttede vi på landet for at følge pligten, ansvaret og priviligiet i at overtage slægtsgården og en (måske naiv) drøm om at give vores børn og os selv muligheden for livet på landet tæt på naturen.
Realiteten er (desværre) at vi er gået fra at have en top velfungerende hverdag i byens forstad, hvor vores børn (de to store) nemt kunne komme til og fra skole og legekammerater og vi kunne komme omkring til alle dagligsbehov på gåben/cykel eller kort biltur, til at vi nu altid skal køre langt - mindst 30 min bare for at komme til og fra institutioner / skole, plus sport som sjældent passer med bustider, bliver det til rigtig meget kørsel.
Altså har vi ulykkeligvis erfaret, at vi har byttet en top velfungerende hverdag ud med en fortravlet hverdag hvor vi helt bogstaveligt til tider farer rundt, og helt lavpraktisk et stort hus som også i sig selv øger konstant følelsen af at være på vej fra A til B enten hjemme inde og ude eller på vej til og fra arbejde/institution/skole/sport/legeaftaler etc.
Så tempoet er højt, og for højt. Vi kan skære noget fra, men dagligdagens must dos pligter er som de er.
Det leder mig til ...
... mit/vores første og aller største udfordring lige her og nu, vores snart 5-årige søn og hans adfærd. Som skal ses i lyset af to top velfungerende storesøstre.
Han er til tider skøn, sød charmerende men største tiden opleves han desværre som svær, urolig, en kæmpe udfordring, som vi efterhånden er flove over tage med i byen hos venner, da vi ikke stoler på han ikke laver ulykker, kan være små uskyldige men også større, da han konstant udfordrer og undersøger og ikke lytter.
Min egen klare mavefornemmelse, er at hans svære og umulige adfærd er et tydeligt symptom på den usunde og stressede livsstil vi har helt uventet har fået her på landet. Imod alle intentioner og forventninger, da vi naivt troede at vi på landet kunne tilbyde ro til familien og stærke sunde fællesskabsværdier.
Jeg er så ufattelig ked af, hvor vi er nu. Fortryder i den grad vores naivitet og føler mig/os lidt rådvild mht uvisheden om, vi kan få vores søn på rette spor og os selv ved at flytte tilbage til byen (den mulighed er tilstede), men selvfølgelig vil det påvirke vores to store børn væsentligt. Selvom den største nu også savner vores liv i byen og er begyndt italesætte dette.
Vil gerne høre dine refleksioner til 1) hvordan får vi her og nu mere ro på vores udfordrende søn og 2) tror du min intuition eller antagelse om kan hænge sammen med vores flytning til landet og aktuelt stressede hverdag eller tænker du dårlig undskyldning. Jeg tænker hænger sammen, men vi har brug for ro på vores søn her og nu. Weekender er blevet stressede fordi han er så over aktiv og "på" opmærksomhedskrævende, at min mand og jeg til tider er ved at gå op i limningen af udmattelse over 1) vores søns "vildskab" og 2) stressede dagligdags set up.
Håber du kan give lidt inputs til at bryde et dårligt mønster her og nu.
Med venlig hilsen
bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to