Brev:
Mistrivsel i vuggestue
Kære Helen.
Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25 børn i en integreret institution. For tiden er det både vores og personalet i vuggestuens indtryk, at hun ikke er i trivsel.
Vores datter er en sensitiv pige, meget fremmelig sprogligt og kommunikativt. Hun har altid (siden spæd) haft en tendens til at blive enormt overvældet og ked af det. Indtil hun var 3 måneder græd hun helt utrøsteligt hver aften i flere timer. Det var og er vores indtryk, at hun blev overstimuleret og overvældet, fordi hun ikke "filtrerer" indtryk og stimuli i særlig høj grad og derfor tager alt ind - også mere end hun kan rumme.
Nu hvor hun er blevet større oplever vi, at denne overvældelse og overstimulering kommer til udtryk i gennem nogle voldsomme nedsmeltninger, hvor hun kan være helt ude af den af ked af det-hed, frustration eller vrede. Vi rummer hende så godt som vi overhovedet kan, og vi står altid klar med en krammer og en forsikring om, at vi elsker hende præcis som hun er, når hun er klar til det.
De sidste måneder har det været en rigtig svær periode herhjemme med mange og lange nedsmeltninger. Dem føler vi, at vi nu har fået mere styr på at forebygge og håndtere herhjemme, og at hendes trivsel herhjemme derfor er i fremgang.
Udfordringen nu er så, at hun er begyndt at mistrives i vuggestuen. Hun har altid været en følsom og sensitiv pige, der helst vil være i nærheden af sine forældre, men hun har i størstedelen af hendes vuggestuetid været tryg og glad for at være der - på trods af at afleveringerne i nogle perioder har været svære.
Personalet giver nu udtryk for, at hun primært søger de voksne og ikke opsøger eller viser interesse for legerelationer (på trods af at hun tidligere har haft gode legerelationer i vuggestuen). Vi ser de samme tendenser udenfor vuggestuen til fx familiearrangementer, hvor hendes jævnaldrende kusiner og fætre deltager. Når de andre børn opsøger hende og ønsker at tage ...
... initiativ til leg afviser hun dem kraftigt verbalt - enten ved at råbe nej eller ved gråd og tydelig frustration.
Det er vores indtryk, at hun generelt synes at andre børn er vilde, voldsomme og uforudsigelige, og at hun har svært ved at slappe af i andre børns selskab. Hun har svært ved at dele, vil gerne overvåge alt legetøjet omkring hende for at sikre sig at ingen af de andre børn leger med det. Det er vores indtryk at det samme gør sig gældende i vuggestuen. Vi forsøger som forældre at hjælpe hende til at indgå i leg med andre børn samt at finde en tryghed ved at dele - både opmærksomhed og legetøj. Det er i det hele taget som om hendes alarmberedskab er meget aktivt i nærheden af andre jævnaldrende børn.
Hvordan griber vi hele situationen an - både i forhold til hendes mistrivsel i vuggestuen? Men også i forhold til hendes generelle forbehold og alarmberedskab omkring andre børn? Hun siger hver dag, at hun ikke vil afsted, og når hun kommer hjem siger hun ligeledes hver dag, at det har været en "øv-dag" og at hun har været ked af det. I vuggestuen er de to eneste pædagoger pt. sygemeldte, og vi har lige nu svært ved at finde en tillid til, at der er ressourcer, ro og tid til at hjælpe hende godt ind i legerelationer på trods af, at de har de bedste intentioner.
Vi er faktisk på et sted, hvor jeg overvejer at tage orlov fra min uddannelse og passe hende hjemme, til hun skal starte i børnehave. Men er det mon i virkeligheden bare at skubbe problemerne til hun bliver 3 år? I børnehaven skal man jo også gerne indgå i legerelationer, øve sig i at dele samt fungere socialt.
Hvor længe skal man som forældre "acceptere", at sit barn ikke trives i sin institution? Hvor lang tid skal man "give det"?
Vi er virkelig i tvivl om, hvordan vi skal gribe hele situationen an og håber på nogle perspektiver, der kan sende os i en retning af, hvordan vi skal håndtere det og hjælpe hende på bedst mulige måde.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.