Svar: Hvordan får baby jern nok?
Kære Mor
Tak for dit brev og tillykke med, at I har fået en lillebror :)
Når det lille barn bliver født, så har det jerndepoter med sig, og omkring 6 måneders alderen vil de medfødte jerndepoter være brugt op. Det er helt korrekt, at man tidligere anbefalede, at børn fra 6 måneders alderen derfor skulle tilbydes jerndråber, men i 2015 kom der nye anbefalinger. ESPGHANs ernæringskomité (The European Society for Paediatric Gastroenterology Hepatology and Nutrition) konkluderede på dette tidspunkt, at der ikke var behov for at give jerntilskud til sunde europæiske spæd- og småbørn, som var født med normal fødselsvægt.
Anbefalingen har siden derfor været, at alle børn fra 6 måneders alderen tilbydes jernholdig kost, hvilket inkluderer kød, fjerkræ, fisk samt modermælkserstatning, hvis barnet har behov for andet mælk end modermælk.
Sundhedsstyrelsen opdaterer jævnligt deres anbefalinger vedr. vitamin- og jerntilskud, sidst her i maj 2024. Vejledningen indeholder ændringer af, hvornår jerntilskud til særlige grupper af børn skal starte, og der er også anbefalinger om tilskud af B12 vitamin til de børn, hvis forældre vælger at ernære deres barn vegansk.
Der gælder følgende anbefalinger nu:
- Alle børn skal fra de er 14 dage gamle og til de er 4 år tilbydes D-vitamintilskud hele året. Efter 4 års alderen skal de fortsætte med D-vitamin tilskud i vinterhalvåret fra oktober til april, hvilket også gælder resten af familien.
Hvis barnet får modermælkserstatning med 1,3 μ D-vitamin pr. 100 ml færdig blanding, og barnet drikker mere end 800 ml dagligt, så skal barnet ikke tilbydes D-vitamintilskud, men vil være dækket af sin erstatning. Når barnets begynder at spise mere rigtig mad, og mængden af modermælkserstatning sættes ned, så opstartes D-vitamintilskud.
- Alle børn skal tilbydes overgangskost så tæt på 6 måneder som muligt, hvis barnet vokser, som det skal, og mor og barn trives med amning. Børn, der får modermælkserstatning, kan have behov for overgangskost tidligere end 6 måneder. Overgangskosten skal være jernholdig med kød eller fisk til de fleste måltider.
Jernholdig kost er blandt andet kød, fisk, æg, grøntsager, bælgfrugter, grød og groft brød. Det kan være en idé at variere grød med industrielt fremstillede grødprodukter tilsat jern. Det er også en god idé at servere frugt sammen med den jernholdige mad. Det kan være citrusfrugter, æbler, pærer og lignende, som indeholder C-vitamin, der hjælper med optagelsen af jern.
Modermælkserstatning er jernberiget og kan derfor være et godt supplement til overgangsmaden.
Fra 9 måneders alderen tilbydes barnet familiens mad, dog med større energitæthed.
Særlige anbefalinger:
- Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud. Det samme gælder børn, der er født til tiden med en fødselsvægt under 2500 gram. Jerntilskud gives også til børn, der er for tidligt født - selvom de har en fødselsvægt over 2500 gram.
Børn, der er født for tidligt, og som har en fødselsvægt under 1500 gram, skal tilbydes jerntilskud dagligt indtil 12 måneder.
Børn, der er født til tiden, med en fødselsvægt under 2500 gram, tilbydes jerntilskud fra 2 uger efter fødslen ...
... og dagligt indtil 6 måneder.
Børn der er født for tidligt og med en fødselsvægt på mere end 1500 gram, skal tilbydes dagligt jerntilskud til 6 måneder.
Generelt gælder, at man altid skal følge neonatal- eller børneafdelingens vejledning.
- Børn, der lever vegansk. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at spæd- og småbørn ernæres vegansk, da det kan være vanskeligt for barnet at få tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer med denne diæt. Hvis forældre vælger at ernære deres barn vegansk, bør barnet have tilskud af B-12 vitamin - også i den tidlige overgang, hvis barnet starter med skemad før 6 måneder. Fra barnet er 7 måneder til 3 år anbefales 1.5 mikrogram dagligt. Fra 3 år skal man følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om råd til veganere og vegetarer, der kun spiser lidt æg og mejeriprodukter.
Der gælder følgende anbefaling om tilskud af B12 vitamin ved vegetariske ernæring med lidt brug af mælkeprodukter og æg samt børn, der ernæres vegansk:
For børn på 6 måneder eller derunder (hvis barnet starter tidligere på overgangskost): Der gives 0,4 μg B-12 vitamintilskud dagligt
I alderen 7 måneder til 3 år: Der gives 1,5 μg B-12 vitamintilskud dagligt.
- Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen ofte er tildækket om sommeren, skal tilbydes D-vitamin gennem hele barndommen og hele året rundt.
- Børn med hyppige infektioner og deraf manglende appetit og indtag af ensidig kost kan i perioder have behov for ekstra vitamintilskud.
- Børn, der ikke får mælk f.eks. på grund af mælkeallergi, bør fra 1 års alderen tilbydes et dagligt tilskud af calcium på 500 mg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også sådan, at hvis barnet ikke får tilstrækkelig jernholdig kost, så kan der være behov for jerntilskud, i givet fald kan du drøfte dette med jeres læge.
Og så tilbage til dit spørgsmål omkring jern til lillebror. Du skal sikre ham jern nok ved at tilbyde ham en varieret kost bestående af følgende:
- Hjemmelavet grød, lavet med forskellige typer gryn og mel, og gerne lavet med modermælkserstatning - og en gang imellem må du gerne variere med færdiglavede grødprodukter, som indeholder jern. Du kan med fordel servere frugt til grøden, så han får C-vitamin.
- Grøntsagsmos lavet med forskellige typer grøntsager, kartofler, bælgfrugter osv. og også forskellige typer kød/fisk - samt modermælkserstatning. Tag gerne udgangspunkt i jeres mad, så han natuligt tilbydes variation og også lærer at spise familiemaden.
- Når han bliver omkring 8 måneder kan du begynde at tilbyde små brødshapsere og lignende, og her meget gerne bruge en variation af kød, fisk og grønsager som pålæg. Igen gerne serveret med lidt frugt og bær.
- Du må også gerne give ham æg, - det kan være hårdkogt æg eller æg kan indgå i farsretter, postejer, æggepandekager og lignende.
Du kan også finde opskrifter og masser af idéer i min nyeste bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter":)
Hvis du er i tvivl om hans jernstatus, så kan du naturligvis altid drøfte det med jeres læge. Jeg håber, at ovenstående giver lidt forklaring på hans behov, og hvad anbefalingerne er nu:)
Rigtig meget held og lykke med ham, glæder mig til at følge jeres familie igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.