Svar: Når små børn er bange

---

Kære Mor til H

Tak for dit brev og virkeligt gode spørgsmål om at finde balancen mellem at anerkende sit barns frygt og samtidig undgå at fokusere så meget på det, at det bliver en udfordring:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og lad mig begynde med at sige, at du som udgangspunkt har ret i, at det er helt naturligt, at børn i din drengs alder oplever frygt for høje lyde, mørke og nye situationer, og det er rigtigt vigtigt, at man anerkender barnets følelser.

Det betyder, at du skal anerkende, at det er helt okay at være bange. Og det gør du ved f.eks. at sige "du blev lige helt forskrækket, det er okay" eller "jeg kan godt forstå, at den høje lyd var skræmmende" eller lignende. Når du på denne måde sætter ord på, så hjælper det din dreng med at føle sig forstået og støttet.

Når han siger, at hans bamse er bange, så kan du sagtens bruge dette som en naturlig måde at tale om frygt på. Du kan f.eks. sige "ja, bamse kan heller ikke lide de høje lyde, men når vi holder bamse og giver den et knus, så får den det godt" eller lignende. På den måde spejler du hans følelser, og det som han naturligt også oplever hjælper ham.

Det er, som du skriver, vigtigt, at han føler, at han har et trygt sted, hvor han kan søge tilflugt, når han bliver bange. Det kan være i din favn eller måske i sofaen med et tæppe eller et andet trygt sted i hjemme. Hvis du oplever, at han f.eks. gemmer sig under sin dyne, så skal du være sammen med ham og igen sætte ord på og anerkende. Så han altid vil føle, at han kan komme til dig og fortælle dig, hvordan han har det.

Når han er bange for høje lyde f.eks. støvsugeren, en boremaskine, græsslåmaskinen eller lignende, så er det godt, hvis du kan udforske dise ting sammen med ham. Gerne mens det er slukket og han kan røre ved den og undersøge i eget tempo. Og så kan du tale med ham om, hvor meget den larmer, når man tænder den osv. Og gradvist kan I så prøve at tænde den eller I kan stå på afstand, se og lytte mens far f.eks. tænder, så han står trygt ved din side og lærer, at larmen ikke er farligt.

Når han kommer løbende ind og giver udtryk for, at han er blevet bange for noget og viser, at han vil op til dig, så skal du naturligt lytte til ham, og må også gerne give ham et knus, men alt efter situationen kan du reagere lidt forskelligt. Er han oprigtigt bange og har brug for trøst, så skal du naturligt give ham det, men nogle gange kan det være bedre at tage ham i hånden og sige "vis mig, hvad det er?", og så kan I gå hen og kikke på det sammen, og du kan forklare, hvor lyden kommer fra, eller hvorfor løven i fjernsynet f.eks. brøler.

Nogle gange - især for ældre børn - kan det også være en god idé at italesætte, at larm kan være noget godt. Mange børn bliver f.eks. meget bange for lyden af sirener. Det kan være lyden af en ...

---

---

... brandbil eller en ambulance. Her kan man berolige ved at fortælle, at lyden af sirener er en god ting, fordi det betyder, at hjælpen er på vej. Man kan høre, at man skal flytte sig, så dem der har brug for hjælp kan få hjælp.

Og så er afledning nogle gange også en rigtig god ting, som din mor er inde på. Men, det betyder noget, hvordan man gør det. Det er vigtigt, at man ikke ignorerer ham, eller lader som om, at det han oplever er forkert eller uden betydning. Man kan godt foreslå at lave noget sjovt eller spændende, som han elsker, og som en måde at skifte fokus, for netop ikke at dyrke det at være bange, men det er vigtigt, at man anerkender hans følelser først.

Når han f.eks. bliver bange i tordenvejr, så kan du godt lytte til hans følelser og bekræfte, at det han føler er helt okay "jeg kan godt forstå, at du bliver bange for torden, det er en meget høj lyd". Du kan også holde ham tæt, give ham fysisk kontakt fordi det er tryghed, og når han mærker din ro, så vil han naturligt spejle sig i denne. Og så kan du samtidig også aflede og distrahere ham lidt ved at tænde for lidt beroligende musik, eller starte en leg, hvor I hygger jer med noget, som han godt kan lide og gerne vil. Måske kan I bage en tordenkage eller nogle tordenboller, så lyden af torden bliver forbundet med noget dejligt og positivt.

---

---

---

Der er også børn, som finder glæde ved at få en forklaring f.eks. "torden er lyden af skyer, der krammer hinanden rigtig hårdt" og nogle børn - igen lidt ældre børn - har glæde af at tælle tiden sekunderne mellem lyn og torden, som en måde at forudsige, hvornår lyden kommer, hvilket kan være med til at give en følelse af kontrol. Nogle børn synes også, at det er sjovt, hvis man f.eks. hopper og siger "bum", hver gang lyden af torden kommer, så man på denne måde igen fjerner frygten. Så barnet finder ud af at torden er ikke farligt, selvom lyden er høj.

Så måske skal du prøve at sige til din mor, at du forøger at finde en balance mellem at anerkende ham og de følelser, som han har og så nogle gange at aflede. På den måde mener du, at han altid vil føle sig hørt, samtidig med at han lærer at håndtere sin frygt, hvilket naturligvis er vigtigt for dig. Det er naturligt en svær balance at finde, og børn er også forskellige. Både Børste og Gurli gris oplever at blive bange, fordi det er en helt naturlig følelse - og som du skriver, oplever de også, at det ikke er så farligt alligevel.

Både du og din mor har naturligt ret i, at hans "jeg er bange" ikke skal dyrkes, men det er vigtigt, at han føler sig støttet og forstået og gradvist lærer at håndtere sine følelser på en sund måde. Og når jeg læser, hvordan du gør det, så viser du ham, at hans følelser af vigtige, og at han altid kan komme til dig, hvis han har behov for tryghed:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---