Svar: Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej med jer
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og jeres udfordringer med putning :) Og velkommen tilbage, dejligt at høre fra jer igen!
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng i denne alder, og i 18-24 måneders alderen oplever mange forældre lidt udfordringer med søvnen. Børn i denne alder har ofte både svært ved at overgive sig til søvnen og kan også vågne med skrig og gråd om natten. Det handler om, at de i denne alder begynder at have lidt mere farefornemmelse, altså fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade.
Jeres dreng bevæger sig mere og mere omkring nu, og verden er pludselig større og mere voldsom. Han klatrer op, og finder ud af, at han ikke selv kan komme ned. Han begynder at løbe, falder og slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, som tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle børn bider i denne alder. Han møder også modstand fra jer, da I siger mere "nej" i løbet af dagen, holder fast i ham og forhindrer ham i ting, som han måske gerne vil. Alt sammen giver det nu en oplevelse af, at verden ikke kun er sjov og ballade, den er også farlig, der er modstand - og det giver en spirende uro dermed sværere og mere urolig søvn.
Derudover, så skal alt, hvad han oplever om dagen, bearbejdes, og det er lige nu ekstra svært for ham at slippe dagens oplevelser. Det er svært at koble fra og finde roen, og derfor svært at overgive sig til søvnen - både til middagsluren og til aften.
Og så spirer hans selvstændighed også mere og mere. Han vil gerne styre mere selv, gøre mere selv, kunne mere selv og i den proces afprøver han naturligt også flere grænser, skal finde ud af, hvordan I reagerer på ham, og det han gør. Selvstændighedsfasen er derfor også en del af forklaring på, hvorfor han f.eks. kan protestere mod søvnen i denne alder.
Når han reagerer lidt forskelligt på mor og far, så er dette også helt normalt. Ofte har vi lidt forskellige tilgange til putning, og nogle gange er vores energiniveauer også lidt forskellige ved puttetid - og I signalerer derfor noget forskelligt. Hvis det lige nu er lettere for far at putte om aftenen, så lad far være den, som putter. Mor kan i stedet gøre alt det, som leder op til putning - f.eks. give bad, smøre med creme, tilbyde godnatmåltid, børste tænder osv. Og derefter tager far så over.
Da jeres dreng er vant til at have jer helt tæt på, når han skal sove, så kan det være en god idé, at I forsøger at ændre på dette. Det vil sige, at hvis I plejer at ligge sammen med ham, så skal I evt. forsøge at sætte jer op. Stadig være i nærheden, men forsøge at signalere, at det er sovetid og ikke tid til ballade og sjov. Altså bryde den vane, som I lige nu er kommet ind i, hvor han tror, at det at I ligger og putter er tegn på, at I skal hygge, tumle, lege og finde på sjov.
I fortæller, at I har forsøgt at gå, hvilket også kan være en god idé. På den måde signalerer I, at det er sovetid og ikke tid til at lege, men han skal naturligvis ikke blive ulykkelig. I stedet kan I ved at forsøge at skabe fysisk afstand og meget gerne også lave noget praktisk signalere, at I er I nærheden, men I har noget kedeligt at lave. ...
... Samtidig med, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove.
At lave noget praktisk kan være at tage strygetøj, vasketøj eller lignende med ind i soveværelset, eller I kan stå i døråbningen og lægge tøj sammen eller stryge. På den måde er I til stede, men tilbyder ikke underholdning. Det er vigtigt, at I taler til ham og ikke ignorerer ham, da han hele tiden skal være tryg og ikke få en oplevelse af, at I ikke vil ham. Men I kan f.eks. svare ham, når han kalder og sige "Ja, jeg er lige her skat", ligesom I kan sætte ord på, hvad I forventer af ham nu "læg dig ned, skat", "nat-nat, sove nu", "luk øjnene, nat-nat" osv. Så han hører, hvad det er, han skal.
Det er en fordel, hvis han selv lægger sig ned, og at I ikke igen og igen skal putte ham ned at ligge, hver gang han rejser sig. Hvis I på afstand kan få ham til at lægge sig, så er der større sandsynlighed for, at han bliver liggende. Ellers virker det næsten som en fjeder, hver gang han bliver lagt af jer, så rejser han sig igen.
Det vil også være rigtig godt, at han har en puttebamse, nusseklud eller lignende, som kan fungere som substitut for jer. Det er vigtigt, at han har noget, som beroliger og betrygger, når I ikke er tæt ved ham, og som også med fordel kan bruges til middagslur. Noget som følger ham, uanset hvor han skal sove.
Det er også en god idé at læse en godnathistorie eller tale lidt af dagen igennem, for på den måde at bearbejde nogle af dagens oplevelser, så han ikke har for meget tankemylder lige før sengetid. En godnatsang eller et par sange vil ofte også være med til at give ro. Nogle børn har også glæde af at ligge og lytte til lidt beroligende musik, hvilket naturligvis også er helt okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I må gerne stille lidt krav, når I læser højt eller synger for ham, forstået på den måde, at han skal ligge stille og ikke hoppe rundt. Han skal ligesom lære, at hvis han vil høre historie eller godnatsang, så skal han ligge og slappe af, lukke sine øjne, trække vejret stille og roligt, putte med sin bamse osv. Altså være klar til at sove - og ikke hoppe rundt, lave ballade og lege. Og det må I gerne sætte lidt ord på, så han igen forstår, hvad der forventes af ham. "læg dig ned, skat, så læser jeg videre".
Det er ofte også en god idé at se lidt på puttetidspunkter, og hvornår han sover om dagen, hvor meget han sover osv. Men, jeres dreng har lige nu afkortet sin middagslur og også flyttet på sit puttetidspunkt, så han burde umiddelbart være træt og parat til at sove, når I putter ham. Hvis han er noget, så er han måske lidt overtræt, så det kunne også være et forsøg at putte ham 30 minutter tidligere, så han puttes allerede kl. 18.30-18.45, hvis I tænker, at I kan nå dette... Nogle gange vil man faktisk opleve, at dette kan gøre en forskel:)
Og så skal I naturligvis også sikre jer, at jeres dreng har fået alle basale behov dækket, når han puttes - at han har fået noget at spise, nok at drikke, har fået en ren ble, har rart nattøj på, ikke er overstimuleret, men at jeres aktiviteter har være rolige og tilpasset en snarlig sengetid.
Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre på vej :)
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.