Brev:
Tvillinger snart 8 mdr.
Kære Helen
Ja nu måtte jeg ty til dig. Jeg er mor til tvillinger der bliver 8 mdr her d, 5 september.
Jeg er ikke ny mor, da jeg har to børn i forvejen, men jeg er fuldstændig på udebane, nu hvor jeg har fået to babyer på én gang.
Det hele sejler lidt, rytme, mad, søvn... dog ikke det generelle humør, hos babyerne i hvert fald:)
Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte.
Men tror jeg vil prøve at komme det igennem ved at forklare det i gennem deres "rytme".
Kl. 5 Vågner ( umuligt at få dem til at sove længere, de har ALTID afføring på dette tidspunkt eller før) - Det vil være fint hvis de bare kunne trække den til kl 5.30, det kan jeg godt leve med, alle mine børn er A mennesker, efter deres Far.. ikke mor:/
kl. 6.30 Morgenmad - kan ikke strække den længere. (Havregrød med frugtmos, vand af kop)
Kl. 7.45 formiddagslur - de er meget trætte her
og fra nu, er der intet forventeligt, så alt efter hvor meget sjov vi har haft om natten, vågner de mellem..
kl. 8.30-9.30 Vågner....Her vil jeg gerne give dem frugtmos og en bolle og vand. Men særligt min dreng bliver sur omkring dette, og han virker mere sulten og det skal gå hurtigere, så har prøvet at give ham grød også - det virker sådan ok ... men det går lidt udover frokosten?!?
De kan ikke så godt holde sig vågen mere end 2,5 time.
kl.11-12 frokost grønsagsmos og rugbrød med pikantost og vand - det sejler rimelig meget - generelt er jeg vildt dårlig til at ramme hvornår de er sultne
Propper dem herefter i barnevogn for at trække deres næste lur og går så en tur efterfølgende - det er primært for min skyld, så jeg ikke ender helt gak gak. Her sover min dreng oftest kun 40 min og jeg kan ikke få ham til at sove længere.
mel. kl 13-14 vågner de, eller jeg vækker min datter, fordi min søn vågner.
mel. kl 14-15 fuldkornsgrød og vand, kan gå både dårligt og godt
mel. kl 15-15.15 ...
... ammes og puttes til lur sover en halv time ca.
16.30 aftensmad, grøntsagsmos eller vores mad, hvis jeg når at lave det færdigt.
kl 18. ammes går i nat
kl 19.30 min søn vil amme
kl.21.30 ammer begge
mel kl.23-24 ammer begge
kl. 2.30 ammer begge
- så starter der et cirkus og det er primært min datter, som vågner helt op, har nogen gange afføring, ellers så pludre hun bare og har det vidunderligt. Det har jeg ikke. Prøver at lade hende være, men ikke så længe, brormand sover ved siden af og skal nødigt vækkes. (Har prøvet at lægge dem på hver sin side af mig, men de finder størst tryghed ved at ligge ved siden af hinanden.)
Giver hende sut, hun spytter den ud. Ender med at svøbe hende i dynen og tager hende op til mig... virker ikke. Rejser mig op og går med hende, det virker for hende, men ikke for mig. Ja vi har SUPER dårlige søvnassociationer.
hun falder i søvn efter halvanden time. Andre nætter, kan det være min søn, som tager turen.
kl. 5 vågner min datter, eller min søn og den som sover videre bliver vækket.
(Jeg har brug for at de er synkroniseret, ellers så overlever jeg ikke, eller jo, bare ikke på en fed måde:).)
Det her er lidt et billede af hvordan det går, det kan selvfølgelig variere.
Men sikkert er at de vågner tidligt og går tidligt i seng. Det er ikke et problem, men kl 5 er liiidt for tidligt for mig. OG jeg gider ikke at amme om natten mere.
Min søn bliver vred ved mange måltider, har ikke regnet ud, hvad jeg gør galt. Rammer jeg hans sult for tidligt eller for sent, er det nederen mad.... aner det ikke.
Min søn sover primært 40 minutters lurer ... træls for min datter der sover fint om dagen, men jeg bliver nødt til at vække hende. Synes jeg har 60 tusinde spørgsmål, men kan næsten ikke selv finde rundt i dem.
Nå men held og lykke til dig, for at finde hoved og hale i det cirkus jeg har gang i.:)
Venligst AK:)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.