Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme for baby på tre måneder


3. september 2024

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære nybagte mor

Tak for dit brev, velkommen til - og stort tillykke med den dejlige dreng! Han lyder til at være en skøn baby i rigtig god trivsel, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Lad mig begynde med at sige, at umiddelbart lyder det, du fortæller, super fint :) Og så vil jeg meget gerne knytte lidt tanker og kommentarer til dine spørgsmål.

Ad 1) Dagsskema og rytme.

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 3 måneder er ca. 15 timer i døgnet. Mange børn trives rigtig godt med en rytme, hvor de sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen - fordelt på 3 evt. 4 lure.

Når jeg ser jeres dagsplan, så fortæller du, at jeres dreng ofte sover omkring kl. 22 om aftenen og står op omkring kl. 09. Han har ofte en vågenperiode på omkring en times tid i løbet af natten, fordi han har afføring og brug for hjælp her. Det betyder, at han ofte sover godt ca. 10 timers nattesøvn.

Om dagen fortæller du, at han sover ca. 1.5-2 timer ved første lur, 1-1.5 time ved anden lur, han tager derudover en lur om eftermiddagen, og så får han ofte en 4. lur i løbet af aftenen, hvor han ofte sover ca. 45 minutter. Samlet set får han derfor den mængde søvn, som han behov - og det er helt perfekt:)

Han har en sen rytme - han sover sent om aftenen, og I står også sent op. Det er helt normalt for hans alder, og lige nu skal du blot nyde, at I kan sove det længere om morgenen. Det lyder rigtig dejligt for dig, at I kan vågne på denne måde. Samtidig har I aftenerne sammen og bruger dette som familietid, og det er super fint. Den sene rytme er meget normal i 3-4 måneders alderen, og det vil ændre sig i takt med, at han bliver ældre. Den rytme, som jeres dreng har lige nu, lyder derfor helt alderssvarende, og samtidig er de ca. 5 kvarters vågenhed naturlige, hvis døgnet skal hænge sammen, og hans søvnbehov dækkes tilstrækkeligt:)

I takt med at han bliver ældre, så vil hans vågenperioder naturligt blive længere, og hans søvn vil gradvist også ændre sig. Rent fysiologisk vil søvnen begynde at indeholde flere stadier, og samtidig når han også en alder, hvor han vil begynde at have behov for anden mad, vil være mere aktiv i sine vågne perioder osv. osv. Det betyder, at han ofte i 5-6 måneders alderen vil begynde at stå tidligere op og også gå tidligere i seng, og han vil sandsynligvis her begynde at trives med to lure og en powernap i løbet af dagen. Så på den måde vil tiden naturligt ændre sig for jer.

Ad 2) Putteritual og rutiner.

Ja, det vil være en rigtig god idé, at du begynder at indføre f.eks. en putteklud, nussekanin eller lignende, når du putter din dreng. Han er for lille til at kunne bruge en bamse, kanin eller lignende bevidst, men han kan stadig have glæde af det, fordi det giver genkendelighed og viser ham, at det er sovetid nu. Det kan derfor hjælpe ham med at koble fra, finde ro og overgive sig til søvnen.

Det vil også være rigtig godt, at du f.eks. putter ham i barnevognen en gang dagligt, så du vænner ham til at sove lur i sin barnevogn. Hvis du altså har et ønske om, at han skal sove i sin barnevogn, og I har mulighed for at putte ham ude:)

Da vi går den lidt koldere tid i møde nu, så vil det være en god idé at overveje en sovepose, som han kan blive puttet i, når han sover i sin barnevogn, og han kan dermed sove lunt og godt igennem efterår og vinter. Soveposen vil gøre, at han føler sig holdt og dermed tryg, og så vil den på samme måde fungere som genkendelighed og dermed tryghed og ro. Han vil lære, at når han puttes i den, så kan han slappe af, lukke øjnene og falde i søvn.

Der sker ikke noget ved, at du nogle gange lægger dig med ham i dobbeltsengen og lader ham falde i søvn ved siden af dig. Som du skriver, så er der masser af plads omkring ham/jer, og det er naturligt trygt for ham at falde i søvn på denne måde. Han vil i løbet af den næste månedstid godt kunne blive lidt ekstra urolig og få lidt sværere ved at overgive sig til søvnen, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham, og her ...


Annonce

... kan det at lægge sig med ham i soveværelset for nedrullede gardiner og amme ham, netop være måden at få ham til at koble fra og falde i søvn.

Når det så er sagt, så er det dog også en god idé, at du putter ham i hans bedside f.eks. om aftenen, når I går til ro for natten, så han gradvist vænnes til, at han fint kan sove lidt på afstand af dig. Jeg er helt med på og også helt okay med, at man praktiserer samsovning, men jeg tænker, at far jo også meget gerne må komme tilbage i soveværelset, og det er alt andet lige lettere og også sikrere, hvis jeres dreng sover i egen seng:) Og netop med en bedside-bed, så har du jo mulighed for at berolige ham med dine hænder, nærhed, kærtegn, beroligende ord osv. om natten, så han kan mærke, at du stadig er der, og så han stadig føler sig helt tryg ved at sove:)

Så, når I har en bedside, så tænker jeg, at det er en god idé at bruge den og gradvist vænne jeres dreng til at han rent fysisk godt kan sove med en lille smule afstand til mor:) Hvis du ammer ham liggende i dobbeltsengen om aftenen, så kan du derefter f.eks. flytte ham over i hans bedside, så han starter natten der. Når han vågner og ammes om natten, så kan du vurdere, om han her skal tilbage i egen seng igen, eller om han så skal sove videre sammen med dig - som sagt er en gradvis overgang rigtig fint:)

Med hensyn til sang, så må du meget gerne synge for ham. Musik og sang hjælper med til at regulere følelser, det skaber et unikt bånd mellem dig og ham, det forbereder ham på, at det er sovetid osv. osv. Der er meget godt at sige om godnatsange. Du behøver dog ikke bruge sang, hver gang han puttes, men kan holde det til f.eks. om aftenen. Eller du kan f.eks. gøre brug af en musikuro eller lignende, som du tænder, når han skal sove.

Ad 3) Ligge i barnevognen og kikke.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt naturligt for hans alder, at han endnu ikke bare ligger og kikker i sin barnevogn. Når han vågner af en lur, så har han naturligt brug for at komme op, brug for at få lidt mælk, få en ren ble, mærke dig, og at du er der for ham. Han er også stadig så lille, at det at ændre stilling, holde sit hoved og kunne se sig omkring, stadig kan være lidt svært, så når du tager ham op, så hjælper du ham med at orientere sig. Der er derfor flere grunde til, at han synes, det er dejligt, og han viser behov for at komme op i din favn.

Når han bliver et sted mellem 4-6 måneder, vil han sandsynligvis begynde at kunne nyde sin barnevogn lidt mere. Især hvis du har gjort det til en fast rutine, at I triller en tur i barnevognen dagligt, f.eks. til middagsluren. På dette tidspunkt vil han være meget mere opmærksom, og hans nysgerrighed og lyst til at følge med øges hele tiden. Han vil motorisk også være stærkere, vil omkring 6 måneders alderen kunne sidde og kikke sig mere og mere omkring, og stille og roligt bliver barnevognsture naturligt en ting, som han derfor kan nyde mere, end tilfældet er lige nu. På den måde arbejder tiden også for jer her:)

Med den alder, han har nu, kan lidt underholdning i barnevognen være en god idé. Det kan f.eks. være en uro, en rangle, små bløde stofbøger - der kan stå i siden af barnevognskassen, så han kan se billederne, når han ligger ned - godt være spændende og interessant for ham. Netop fordi han ligger ned, og hans syn naturligt er begrænset.

Når han f.eks. bliver 6 måneder og opefter, vil han naturligt begynde at interessere sig mere for de ting, som I triller forbi og dermed møder på jeres vej. En putteklud, puttekanin og lignende kan dog stadig være rigtig godt at have i barnevognen, fordi det er genkendeligt og dermed tryghed for ham - så disse ting i barnevognen vil være med til at gøre, at han forbinder sin barnevogn med noget dejligt, hyggeligt og rart. Samtidig vil han så kunne puttes i sin barnevogn, når I f.eks. er på længere ture:)

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, og at du kan bruge mine tanker lidt videre:) Det lyder som om, at du gør det hele super godt!

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce