Svar: Baby zoner ud

---

Kære Emma

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter:)

Det lyder som om, at du er en meget opmærksom og omsorgsfuld mor, og der er ingen tvivl om, at du er rigtig god til at observere og lægge mærke til din datters adfærd. Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med retur:)

At "zone ud" er umiddelbart helt normalt. Som du nævner, så kan vi voksne også gøre dette, og det ses også hos babyer, små og større børn. Babyer får rigtig mange stimuli i løbet af en dag og oplever verden med alle deres sanser - og når de nogle gange sidder og stirrer ud i luften eller "zoner ud", så kan det være, fordi de er lidt overstimulerede. Det er således en naturlig måde for dem at tage en lille pause og bearbejde nogle af de stimuli, de indtryk, som de får.

Nogle gange sker det også, fordi de bliver meget fokuserede på noget, som du som voksen måske ikke lægger mærke til. Det kan være en pludselig lyd, en duft eller en skygge/solplet på væggen, der bevæger sig og fanger hendes blik. Så "stopper hun op", sidder helt stille og fokuserer på netop dette.

Du skriver, at du har talt med sundhedsplejersken om det, som har set og kender din datter - og hun er ikke bekymret. Det er rigtig godt, for det tyder jo netop på, at det du oplever er helt normalt:) Du skal dog være opmærksom på, at hvis din datter virker ukontaktbar, og du ikke kan let kan bringe hende tilbage til virkeligheden, eller hvis hun f.eks. ikke reagerer på berøring eller lyde under hendes "zonen ud", så vil det være relevant, at du drøfter det med jeres læge. Du kan i givet fald filme en sådan episode med din telefon, så du har noget at vise lægen. Men, det er sandsynligvis en helt naturlig del af hendes udvikling.

Med hensyn til separationsangst, så er det, du beskriver, - at hun helst vil være i mors og fars favn, vægrer sig mod fremmede og også bedsteforældre, ikke smiler til andre end jer osv.. - et tegn på, at hun brager igennem separationsfasen netop nu. Det mærkes ofte især i 8-10 måneders alderen, men nogle gange også lidt før og lidt efter. I denne alder, vil mange babyer knytte sig primært til mor og far, de kan blive meget kede af det, hvis fremmede kikker på dem eller pludrer med dem. Og hun kan også blive dybt ulykkelig, hvis du f.eks. går på toilettet, eller ud i køkkenet, uden at tage hende med. Hun kan blive helt fortvivlet, hvis hun ikke kan se dig - hun skal se dig for at vide, at du ikke er forsvundet:)

Børn er naturligt også forskellige, og denne forskellighed ses ofte i netop mødregrupper, hvor man ser børn på samme alder. Nogle børn er meget udadvendte og smiler til alle, mens andre er mere forsigtige, mere observerende og har en lidt mere tilbageholdende tilgang til nye mennesker. At din datter observerer længe, før hun reagerer på andre, kan ud over hendes alder og udvikling, også være en del af ...

---

---

... hendes personlighed. Måske har hun blot behov for at føle sig fulstændig tryg ved et nyt sted og en ny person, før hun er klar til at tage kontakt. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at noget er galt, og mange børn har netop brug for at sidde på skødet af deres mor eller far, hvorfra de kan observere verden. I er hendes trygge base, og når hun sidder hos jer, så kan hun netop vænne sig til andre.

Når hun sidder hos jer eller er i jeres favn, så vil hun naturligt tjekke op på, hvordan I reagerer. Derfor er det vigtigt, at I taler stille og roligt til hende, beroliger og betrygger hende i, at det er helt ufarligt. Hvis I smiler og viser glæde og ro, så vil hun naturligt afspejle dette og også blive mere rolig og tryg ved situationen.

Når bedsteforældre og venner gerne vil kommunikere og lege med hende, så lad hende starte med at være hos jer forældre, så I er sammen alle sammen, og lad dem tage kontakt på afstand. Prøv at lægge mærke til, hvordan hun igen og igen tjekker op med dig, bekræft hende i, at alt er okay, at du er der, det er hyggeligt og sjovt. Når hun efter lidt tid er tryg ved situationen, så vil hun sandsynligvis begynde at kommunikere mere med bedsteforældrene, smile og tage kontakt.

Pres hende endelig ikke til at være i f.eks. bedsteforældres favn, der kommer ikke noget godt ud af at forcere deres kontakt - og man kan ikke "hærde" hende på denne måde. Hun har brug for tid, brug for at observere fra den trygge base, som er mor og far, og det skal nok komme, hvis bedsteforældrene også tager det roligt og signalerer tryghed.

---

---

---

Det samme, når I er ude blandt andre babyer og småbørn. Det er naturligt svært for hende at aflæse dem, hvad de vil og gør. Derfor kan hun godt blive overvældet af deres kontakt, og blive ked af det. Også her er det vigtigt, at du f.eks. sætter dig ned på gulvet og er tæt på din datter fysisk. Så hun er i din favn og hele tiden kan tjekke tilbage med dig, om du er okay. Tal stille og roligt til hende, brug dine smil og beroligende ord "blev du lige lidt forskrækket", "det er helt okay", "se, xx vil bare sige hej. Hej-Hej, siger vi" osv. Så hun kan høre og spejle sig i din ro og dermed finde ud af, at det ikke er spor farligt. Når mor er tryg, kan hun også være tryg:)

Hvis hun bliver meget forskrækket og oprigtigt ked af det, kan det naturligvis være nødvendigt og helt okay at tage hende op, gå lidt afsides, trøste og berolige, fordi du på den måde også afleder hende og dermed lettere får hende beroliget. Men nogle gange kan du sandsynligvis godt berolige hende i situationen uden at du behøver løfte hende op og væk fra stedet, men blot er til stede sammen med hende, så hun kan spejle sig i dig og din ro:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Rigtig meget held og lykke herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---