Brev:
Sure morgener - 2 år, 6 mdr.
Kære Helen.
Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for.
Morgenerne er en udfordring herhjemme for tiden, og jeg kan godt komme til at føle, at vi fejler lidt som forældre, altså gør et eller andet forkert. Derfor kunne jeg godt bruge dine råd om, hvordan vi håndterer vores morgener.
Selvfølgelig brager H gennem selvstændighedsalderen lige nu, og man kan forvente, at han afprøver grænser og gerne selv vil bestemme alting, og hvad han får lov til, men især morgenerne har det med at ende i 'skrig og skrål', fordi H ikke vil nogle af de ting som man skal om morgenen.
Vores morgenrutine er altid som følger:
Stå op
Få skiftet ble og tøj på
Få morgenmad
Få astmamedicin
Få børstet tænder
Pakke taske og få overtøj på
Afsted til vuggestue
H står op mellem 6.30 og 7. Vi vælger altid at lade ham sove, til han vågner af sig selv omkring det tidspunkt, fordi han i de sidste par måneder er begyndt at droppe luren. Det er ikke noget, som vi selv har initieret, men han har selv besluttet sig for ikke at ville sove lur. Han bliver stadig puttet til lur hver dag, men der går flere og flere dage mellem at han sover. Uanset hvornår han står op, så dropper han tit luren, og han er mere frisk hen ad eftermiddagen, hvis han har fået sine 12 timer fra 19-7. Derfor har vi ca en time fra han står op til vi skal ud af døren 8.
Det er ikke alverdens tid, men jeg har egentlig tænkt det realistisk nok. Vi forældre er ofte oppe og har været i bad en halv time før H står op.
Allerede ved skift og nyt tøj starter kaos. H vil ingen af de ting der skal ske, ikke skifte ble, ikke have tøj på. Jeg giver ham valget om han vil skiftes på gulvet eller ligge på puslebord. Han starter med at løbe væk og grine og gemme sig, men når man fanger ham og blidt siger "Fanget, så kom og få skiftet bleen" eller lignende, så begynder han at skrige og blive ...
... vred. Så det går hurtigt fra sjov til alvor. H har rigtig meget temperament og kan meget hurtigt blive vred og skrige højt, lige så vel som han nemt kan blive glad og grine højt. :)
Sådan er det egentlig med alle de ting vi skal, og jeg synes, det er svært at finde en måde at motivere ham til at komme uden at skulle fange ham, hvilket resulterer i, at han bliver vred og ked af det.
Det er kun morgenmaden, som han altid gerne vil være med til, samt hans astmamedicin, som vi har arbejdet meget på at gøre til en sjov oplevelse og belønne ham for.
Måske spiller det ind, at han kan mærke, at morgenen er der hvor vi skal ud af døren? Det kan være, at han reagerer på at vide, at han skal i vuggestue og 'trækker tiden'. Han siger nemlig ofte om morgenen "Vi skal ikke i vuggestue i dag. Det skal vi en anden dag."
Han har lidt svært ved aflevering og klynger sig meget til mig, når vi går ind på stuen. For en måneds tid siden, da vi kom tilbage fra ferie, havde han en periode, hvor han også blev ked af det og græd ved aflevering. Det gør han heldigvis ikke længere. Og vores morgen-kaos er blevet særlig slemt indenfor de sidste par uger.
Jeg har talt med pædagogerne i vuggestuen om, hvordan han har det derovre, og de forsikrer mig om, at der ingen problemer er, han er glad og indgår med interesse i alle aktiviteter og er social med de andre børn. Det er også mit indtryk. Men derfor kan det jo stadig godt være, han hellere vil holde fri.
Jeg synes, det er trist han altid ender med at blive vred og utilfreds om morgenen, men der ee bare så mange ting, som man "skal", og hvor meget jeg end ville, så kan man ikke bare tage tingene i hans tempo. Jeg føler lidt, vi starter dagen dårligt på den måde, og jeg ville så gerne kunne komme igang og ud af døren på en bedre og mere hyggelig måde.
Men hvad stiller vi op, Har du nogle gode råd?
Mange hilsner,
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.