Brev:
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen,
Så skriver jeg igen ..
Efter mit sidste brev er min datter endelig begyndt at kunne falde i søvn i vores seng i dagtimerne, så jeg er sluppet af med viklen og flere timers hopperi om dagen - hvilket er rigtig godt!
Hun er ydermere tjekket for diverse ting, såsom silent refluks, som du skrev til os i er tidligere brev, men vores datter skulle være sund og rask og ikke fejle hverken det ene eller andet. Hun er også behandlet hos kiropraktor og kranio sekral.
De sidste 5 uger har vores datter kun sovet 30 minutter ad gangen, undtagen den første lur, hvor hun vågner op og jeg kan lægge hende i slyngevuggen og derefter sover videre et par timer. Jeg ved at disse korte lure er helt normale, men de giver udfordringer sidst på dagen..
Efter første lur er det umuligt at få hende til at sove videre mere end 30 minutter og efterhånden som dagen skrider frem, så bliver det naturligt sværere at få hende til at sove.
Vores dag ser ca. sådan her ud.
Vågner ved 0830-0900
Er vågen i en 1-1,5 og puttes til lur, hvor hun sover i vores seng i 30 minutter og efterfølgende 2-2,5 i slyngevuggen.
Vågner og er glad og aktiv i ca. 1-2 timer og puttes til anden lur og sover i 30 minutter og her virker slyngevuggen ikke længere. Hun er vågen og frisk i ca 30-45 minutter.
Herefter tager hun sig oftest en lille lur i en bæresele i 30 minutter og kan ikke hoppes i søvn eller andet. Hun er vågen og glad (nogle gange ikke) og er vågen i ca 40 minutter hvorefter hun begynder at gabe.
Fra ca. kl 1800-1900 er hun umulig at få til at sove, hun skriger og er ked af det og vil hverken det ene eller andet, selvom hun er tydeligt træt. Jeg har prøvet at vugge hende i armene, ...
... men det vil hun heller ikke, så vi ligger som regel bare ved siden af hende og holder om hende indtil hub falder i søvn grædende.
Hun sover oftest efter 30-40 minutters gråd og sover til næste morgen kl 0800-0900, altså ca. 11-12 timer afbrudt af 2-3 flasker.
Jeg tænker hun er overtræt sidst på aftenen og det er derfor, at hun ikke vil falde i søvn og derfor græder indtil hun falder i søvn - jeg har forsøgt at gøre hendes vågentid kortere, men lige lidt hjælper det.
Jeg føler snart jeg har prøvet alt for at hjælpe hende til længere søvntræk, som jeg ved ville hjælpe, men det kan ikke lade sig gøre. Hun er også begyndt at hade sin barnevogn, som hun ellers tidligere elskede..
Hun får flaske og det er derfor svært at få det til at passe med putning ved hver lur.
Jeg er så ked af det på min datters vegne, som skal til at forbinde gråd med at sove til natten. Hun er ellers et meget nemt barn at få til at sove og på gode dage, hvor tidspunktet passer med pyntning til natten, er hun også bare god og sød til selv at falde i søvn
Hun trives og udvikles præcis som hun skal, men er blevet et mere grædende barn efter hun er begyndt at sove korte lure..
Har også tænkt, at hun måske ikke kan sove så meget om dagen, nu når hun sover så længe om natten? Men kan det være rigtigt, at jeg skal vække hende tidligere end hun selv vågner?
Håber du kan give endnu et godt råd med på vejen eller skal tiden bare arbejde for os?
Vores egen sundhedsplejerske mener, at vi bare skal putte hende i barnevognen og trille en tur - men jeg kan ikke få mig selv til at trille en tur med er grædende barn, som ikke stopper før vi er kommer hjem og jeg tager hende op.
Med venlig hilsen
Celine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.