Svar: Laver i bukserne - 5 årig

---

Kære far

Tak for dit brev, det er rigtig godt, du skriver - jeg kan godt forstå, at du er frustreret:)

Man skønner, at ca. 2-3% af børn på 5 år og opefter har problemer med at holde på afføringen, og det lyder faktisk som om, at dette kunne være tilfældet hos jer. Du fortæller godt nok, at jeres dreng holder sig i børnehaven, og når I er nogen steder, men du nævner også, at han ofte har små klatter og bremsespor i sine underbukser.

Hos de fleste børn, så skyldes deres afføringsproblemer, at de har forstoppelse. Når barnet gennem længere tid holder på afføringen, og dermed undertrykker den naturlige afføringstrang, så opleves trangen til sidst mindre og mindre. Det vil sige, at barnet ikke fornemmer afføringstrangen, før det faktisk er for sent. Barnet mærker ikke, når det har afføring - jeres dreng mærker det måske først, når afføringen er kommet i bukserne, og så er det for sent. Og det kan også forklare, hvorfor der f.eks. kommer små klatter i hans bukser.

1. Det første jeg vil anbefale jer at gøre, at tage en snak med jeres dreng. Det er vigtigt, at han føler sig tryg og forstået. Undgå at skælde ham ud, men fortæl ham, at I forstår, at det kan være svært, og at I er der for at hjælpe ham. Du kan f.eks. sige "jeg ved, det kan være svært at komme på toilettet nogle gange, og det er helt okay. Jeg vil hjælpe dig, så det bliver rarere for dig".

Derudover vil jeg anbefale, at I taler med ham om at for, at I kan hjælpe ham bedst muligt, så vil I aftale en tid med lægen. Det er ikke fordi, at han er syg, eller fordi han gør noget forkert, men nogle gange kan lægen hjælpe. Du kan f.eks. sige "nogle gange har kroppen brug for hjælp fra en læge, ligesom når vi har feber og er syge. Lægen kan hjælpe, så det er lettere for dig at komme af med afføringen, og så du ikke længere skal gå med ondt i maven, eller bukserne bliver snavsede".

Hvis han ikke vil til lægen, så kan du berolige med at sige f.eks. "det er ikke noget farligt eller noget, som du skal være bange for. Det er bare en god måde at få hjælp, så din mave har det godt, og så du ikke længere har uheld".

Det er også vigtigt, at I giver ham en følelse af at være inddraget, og at det er noget, som I samarbejder omkring. Du kan f.eks. sige "vi vil gerne have, at du har det godt. Lægen kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre, så din mave kan få det bedre".

2. Dernæst skal I tage kontakt med jeres læge og aftale en tid, hvor I kan komme forbi med jeres dreng. I skal drøfte med lægen, hvorvidt jeres dreng har brug for afføringsmiddel, og I vil sammen med lægen lægge en plan, så I hele tiden følger op på, hvordan afføringsmedicinen virker og kan justere dosis. Ofte vil man starte op med en højere dosis for at sikre, at der kommer fri passage, og når det er sket, så sætter man dosis ned.

Det vil være rigtig godt, at I forbereder jeres dreng på snakken med lægen - forklarer jer dreng, at "lægen kan hjælpe børn, når deres mave ikke har det så godt", at "lægen skal bare tale med os og måske se på din mave. Vi skal fortælle lægen, hvordan du har det, og så finder vi sammen en løsning, som kan hjælpe". Det kan også være "lægen vil sandsynligvis sige, at du skal have noget medicin, som du skal drikke, for at din mave har det godt, og du slipper for uheld".

Når I ringer og taler med lægen, så har I naturligt mulighed for lige at drøfte, hvad lægen tænker, før I møder ind med jeres dreng - så I netop kan forberede jeres dreng lidt på det hele. I kan godt tale med lægen om, hvad der skal foregå, netop for at kunne forberede jeres dreng på det, der skal ske.

3. Derudover, så er det vigtigt, at I hjælper jeres dreng med faste toilettider og gode toiletvaner. Det er ...

---

---

... vigtigt med regelmæssige toilettider, gerne 2 gange dagligt. Det er godt, hvis toilettiderne ligger ca. 30 minutter efter, at I har spist.

Jeres dreng skal helst sidde på toilettet i mindst 10 minutter, og I må gerne sætte et ur til at ringe. Tiden kan I bruge på at læse en bog højt, og undervejs naturligt minde ham om, at han skal presse, så afføringen kan komme ud.

Han skal sidde godt på toiletbrættet, måske har han behov for et ekstra toiletsæde, så han sidder behageligt og kan slappe af. Hvis han spænder i kroppen, så vil han have sværere ved at komme af med afføringen.

Jeg er med på, at det hos jer generelt er svært at få jeres dreng til at sidde på toilettet, for som du beskriver det lige nu, så vil han ofte ikke derud. Det er dog vigtigt, at I taler med ham om, at I nu vil hjælpe ham med at have afføring på toilettet, så I kan undgå, at det sker i bukserne - og at det netop er derfor, at I også har talt med lægen. Det er igen og igen vigtigt, at I viser ham, at det her er noget, som I nu arbejder bevidst på at hjælpe ham med. I kan f.eks. sige "lad os prøve at gå på toilettet, når vi har spist, så kan vi se, om vi kan få noget afføring ud. Hvis ikke, der kommer noget, så er det helt okay. Vi prøver bare igen næste gang". Og så skal I følge ham derud, berolige og betrygge ham i, at selvom det er svært, så er I der, og I gør det sammen.

Når det lykkes at få ham ud på toilettet, så ros ham. sig f.eks. "hvor er det sejt, at du prøve at gå på toilettet, godt gået, skat!". Det er vigtigt, at I anerkender ham, når han går på toilettet, også selvom der ikke kommer afføring.

---

---

---

Hvis I kan se, at han ser ud til at holde sig, så sæt ord på - og udnyt måske dette tidspunkt til at komme på toilettet. Da han er renlig med vandladning, så må I meget gerne opfordre ham til at sidde på toilettet, når han skal tisse - og udnytte dette til at presse lidt. Jeg ved ikke, om han er begyndt at tisse stående, men det er klart en fordel, hvis han sidder. I må gerne opfordre ham til at læne sig fremover og hvile sine albuer på knæene, når han presser. Hvis I hjælper ham med at blive tørret, så vil I måske kunne få lidt bremsespor på toiletpapiret. Dette må I gerne vise ham, da det måske kan være med til at gøre, at han ikke er så bange for at presse afføringen ud.

Tal også med ham om kroppens signaler, så I hjælper ham med at mærke efter, hvornår han skal på toilettet. I kan f.eks. sige "hvis du mærker, at maven rumler, eller du mærker, at det er som om, at noget presser på i numsen, så er det tegn på, at du skal gå på toilettet".

Jeres dreng er sandsynligvis helt bevidst om, at han har dette problem. Han er naturligt ikke glad for at have uheld, og han oplever det ganske givet problematisk. Mange børn vil føle sig flove, og det kan sagtens være en del af forklaringen på, hvorfor han gemmer sig, og hvorfor han har så stor en modvilje mod at gå på toilettet. Han kan sagtens have udviklet en frygt for at gå på toilettet, f.eks. hvis det har gjort ondt, og det kan godt skabe en blokering. Derfor er det vigtigt, at I tager det så stille og roligt som muligt.

Anerkend at det er svært, uden at han føler sig forkert. Du kan f.eks. sige "jeg ved godt, at det nogle gange er svært at gå på toilettet, det er derfor, jeg gerne vil hjælpe dig".

Prøv at sætte lidt ord på, at det er helt normalt. Du kan f.eks. sige "det sker for mange børn, at det er svært at få afføringen ud, når man sidder på toilettet". På samme måde er det vigtigt, at I ikke fokuserer på uheld, men blot siger "pyt, det kan ske, jeg finder lige nogle rene bukser til dig, og så prøver vi igen senere".

Jeg håber, at disse tanker hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke med det:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

Viden om børn:

---