Svar: Mad på dåse til baby
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring emballage, som konserves/mad på dåse til babyer:)
Jeg kan godt forstå, at du nogle gange køber mad på dåse. Det kan være billigt, og som du skriver, så kan det holde sig længe. Der er dog nogle overvejelser, som det er godt at gøre sig:)
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man er lidt forsigtig med mad på dåse, især når det gælder gravide og små børn. Mange dåser indeholder en indvendig lak, som kan indeholde bisphenol A (BPA), et hormonforstyrrende stof. Dette kan frigives til maden, især ved opvarmning, og man bør derfor vælge fødevarer, der er emballeret i glas, karton eller plast i stedet for på dåse, når det er muligt.
Det anbefales også, at hvis man bruger mad fra dåse, så skal man undlade, at lade dette stå natten over. Evt. rester som tomatsauce, bønner og lignende skal derfor tages ud af dåsen og kommes i en bøtte beregnet til fødevarer, hvorefter det så kan opbevares i køleskab til næste dag.
Mange af de produkter, som du nævner, kan fås både på karton eller f.eks. på frost, og jeg vil umiddelbart anbefale dig, at du køber dette i stedet. I forhold til f.eks. torskerogn, så er det en god idé at vælge "danskproduceret", da jeg har set, at mange producenter er begyndt at sælge netop torskerogn i små bøtter i stedet for i metaldåser, som tidligere.
Du kan også købe f.eks. flåede tomater i karton. Det samme gælder forskellige bælgfrugter som kikærter, bønner og lignende. Jeg har i forbindelse med min bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter" blandt andet spurgt Fødevarestyrelsen omkring bælgfrugter på dåse vs. karton. Her var svaret, at "hvis ...
... man af forsigtighedshensyn vil undgå bisphenol A, så kan man vælge indpakning som f.eks. karton. Der er dog EU regler for bisphenol A i fødevareemballage, og grænseværdierne er sat meget lavt".
Det er sandsynligt, at man i løbet af kort tid helt vil forbyde brug af BPA i fødevareemballage, og fremover vil det således ikke være et problem. Det er netop stramninger for brugen af bisphenol A, som har ført til, at flere og flere producenter bruger anden form for emballage nu.
Med hensyn til frugt på dåse, så skal du her også være opmærksom på, at frugter som ananas og ferskner ofte ligger i sukkerlage, og et højt sukkerindhold er ikke ideelt for børn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Færdigretter som tarteletfyld eller boller i karry anbefales normalt ikke til små børn, da de ofte indeholder meget salt og andre tilsætningsstoffer.
TÆNK har lavet en test af konservesdåser, og her kan man se, at visse dåser som f.eks. bonduelle kidneybønner eller Heinz tomatsuppe har et "lavere indhold af bisphenoler" og får testresultat "B-kolben". Og en dåse med f.eks. Spaghetti Bolognese får testresultat "C-kolben", fordi det har et "højere indhold af bisphenol A og/eller andre bisphenoler". Ingen dåser er helt fri for bisphenoler, derfor får ingen dåser den bedste bedømmelse, "A-kolben".
Så... mit umiddelbare svar til dig vil være, at når du har mulighed for at vælge fødevarer på karton, glas, frost, så kan det være en god idé at vælge dette. Hvis du en gang imellem vælger at bruge et produkt på dåse, så sker der højst sandsynligt ikke noget ved dette, da grænseværdierne er sat meget lavt.
Jeg håber, at dette er svar nok på dit spørgsmål - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder