Svar: 8 årig med hjemve

---

Kære mor til M.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Det lyder som om, at I gør jer rigtig mange gode overvejelser i forhold til at hjælpe jeres datter med at sove ude - og det er super dejligt, at mormor og morfar står parat til at hjælpe hende.

Der er ingen tvivl om, at det har været svært for jeres datter (og sandsynligvis også for bedsteforældrene), men det lyder også som om, at jeres datter er kommet stærkere ud af den oplevelse - du fortæller, at hun var meget stolt dagen efter, og det er super godt. Du nævner ikke noget om, at hun har været ked af det, vred eller frustreret over, at hun ikke fik lov til at komme hjem om aftenen, og det lyder som om, at dine forældre har været super gode til at bevare roen og holde fast i den aftale, som var lavet - samtidig med at de har gjort jeres datter tryg.

Det har blandt andet give tryghed, at de har lovet jeres datter at holde sig vågne, indtil hun sov. Det har givet hende en midlertidig tryghed, og det tænker jeg er helt okay. Fremadrettet kan man naturligvis overveje, om hun kan finde tryghed på en anden måde, som ikke kræver, at mormor og morfar holder sig vågne. Måske kan hun have en puttebamse eller lignende hos sig, måske kan hun sove i samme seng som sine bedsteforældre, hvad der nu kan give tryghed...

Det er naturligvis vigtigt, at I taler med jeres datter om, hvorfor hun har det så svært. Og også prøver at få hende til at sætte lidt ord på, hvad der hjælper hende. Sæt ord på hendes følelser og lad hende vide, at det er helt normalt at savne det derhjemme.
Du fortæller, at hun har hjemve - hun savner sine forældre, og det er naturligvis helt okay, men er der noget, som kan hjælpe hende, så savnet ikke er så stort... Måske kan det hjælpe, at I ringer sammen - ikke om aftenen, når hun skal sove, men måske om eftermiddagen eller omkring spisetid - ikke for sent, da jeg tænker, at det godt vil kunne gøre savnet større. Måske vil det hjælpe hende med et foto af jer, som hun kan kysse godnat, eller måske hjælper det at have mors eller fars hovedpude med hjemmefra.

Det er til en vis grad normalt, at børn på 8 år kan savne deres forældre meget. Selvom børn i denne alder bliver mere og mere selvstændige, så kan de føle stort savn, når de skal overnatte ude. Det hører altså med til børns følelsesmæssige udvikling.

Når det så er sagt, så spiller det naturligt ind, hvorvidt jeres datter er vant til at sove ude, eller om det er noget ret nyt, som I forsøger. Hvis hun aldrig rigtigt har sovet ude før, så er det naturligt noget helt nyt, som hun pludselig skal lære. Derfor er det naturligvis vigtigt at være tålmodige og vise hende forståelse.

Det kan også spille ind, hvis der er sket store ændringer i jeres liv f.eks. ny skole, flytning, ændringer i familien osv. som kan udløse stress, hvilket kan forstærke savnet eller måske bekymringen for jer. Nogle gange handler vægringen mod at sove ude netop om, at barnet er bekymret for mor eller far. Prøv at gennemtænke, om hun har grund til at kunne være bekymret for jer, for om der skal ske jer noget. Prøv at tale med hende om, hvad det er, som udløser hendes savn.

Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at I fortsat inddrager mormor og morfar og lader hende øve sig i at sove hos dem. Giv hende mulighed for gradvist at vænne sig til at sove ude, netop hos mormor og morfar, som hun kender godt, så hun får små positive oplevelser, og dermed har ...

---

---

... noget godt at bygge videre på. Jo flere gange hun oplever, at det går super fint, jo mere selvtillid og dermed en følelse af, at det her kan hun godt klare, vil hun få.

Det er super godt, at I har rost hende bagefter. Det er netop vigtigt, at hun føler sig anerkendt for sin indsats, og hun bliver styrket i sin tro på, at det kan hun godt klare igen en anden gang. Det er helt okay, at hun kan savne - alle kan føle hjemve en gang imellem og savn er naturligt, men hun har vist, at hun godt kan håndtere det, og det er vigtigt at minde hende om:)

Med hensyn til, hvorvidt hun skal blive, og om man skal holde fast i denne aftale, så afhænger det meget af situationen. I den pågældende situation, gik det jo godt, hvilket er dejligt. Men det er naturligvis okay at være fleksibel. Hvis hun bliver meget ulykkelig og nærmest viser angst ved at sove ude, så tænker jeg, at det kan være en god idé, at I henter hende. Det er vigtigt, at det ikke bliver så negativ en oplevelse, at hun ikke vil forsøge igen. Det er altså vigtigt at finde balancen mellem at udfordre hende lidt og også støtte hende, lytte til hendes behov, og det hun giver udtryk for.

Så, overvej at fortsætte med en enkelt overnatning hos bedsteforældrene en gang imellem for gradvist at støtte hende i, at det kan hun godt - og vær tilgængelige, hvis det bliver for svært. Både I og bedsteforældrene skal naturligt anerkende, at det er helt okay at savne, hun må ikke føle, at det er forkert at savne jer.

Du kan evt. tale med dine forældre om, hvordan de kan vise forståelse for hendes savn og uro. Jeg tænker, at det godt kan have været svært for dem at holde fast i jeres aftale, hvis hun græder, klager over mavesmerter og insisterer på, at de skal ringe efter dig. Så de har måske brug for lidt råd, og jeg tænker, at de f.eks. kan sige noget i retning af:

---

---

---

- "Jeg kan godt forstå, at du savner mor og far lige nu. Det er helt okay".
- "Det er helt normalt at blive ked af det, når man sover væk hjemmefra".
- "Kan du huske sidst du sov her? Du sov så godt, og i morgen skal vi lave noget sjovt sammen".
- "Jeg er her sammen med dig hele natten, og jeg passer på dig."

Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt, at jeres datter er med til at lave aftalen, når I aftaler at hun skal overnatten. Det er vigtigt, at hun føler, at hun har medbestemmelse og også en vis kontrol over, hvad der skal ske. Hvis hun bliver ked af det og vil hjem, så kan mormor og morfar huske hende på aftalen og f.eks. sige: "Vi har aftalt, at du sover her i nat, og jeg er lige ved siden af dig hele natten, hvis du har brug for noget".

Det vil også være rigtig godt, at dine forældre har nogle ritualer og praktiske løsninger, som gør jeres datter tryg ved at være hos dem. Det kan f.eks. være at tænde en natlampe, lade døren til værelset stå åben, sove sammen med hende osv. Så hun er tryg ved det, som skal ske - og igen selv har været med til at bestemme, hvordan det lykkes bedst.

Nogle gange kan det også være en god idé, hvis bedsteforældrene kan aflede hende lidt og få hende til at tænke på noget andet. Det kan f.eks. være at sige "Jeg kom til at tænke på, om vi ikke skulle bage pandekager til morgenmad i morgen, vil du måske hjælpe mig med ?", så dine forældre får hende til at fokusere på noget dejligt næste dag, hvor I måske endda kommer og spiser med:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---