Svar: Konflikter - 3 år, 4 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og de konflikter, som I oplever:) Og hvor er det dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage.

Det er meget naturligt, at der opstår konflikter med børn i 3 års alderen. Det er dog rigtig godt, at du er opmærksom på, hvordan I kan minimere de konflikter I har, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Når man er 3 år gammel, så viser man naturligt mere og mere egen vilje og selvstændighed. Jeres dreng bliver mere og mere opmærksom på, hvem han selv er, og han ønsker naturligt at føle mere kontrol over ting, som sker, ligesom det er vigtigt for ham at have medbestemmelse. Det er vigtigt at I anerkender dette.

Samtidig så har han naturligt også stadig svært ved at overskue situationer, og det er svært for ham at træffe valg. Der er bestemt ikke noget i vejen med at spørge, om han vil have "bolle eller cheerios" - se længere nede. Men når du f.eks. stiller ham dette spørgsmål, så kan det faktisk være et rigtigt svært valg for ham. Hvis han vælger bollen, så mister han chancen for cherrios, og vælger han cherrios, så mister han chancen for bollen. Og den følelse af "tab" kan gøre, at han skifter mening eller bliver frustreret.

Han er også stadig meget styret af lyst, af impulsivitet. Det betyder, at han kan blive påvirket af noget, som han pludselig ser eller kommer i tanke om - og derfor vil han have meget svært ved at holde fast i de beslutninger, som han træffer. Så, når han ser, at du tager cheerios, efter at han selv har valgt bollen, så skaber det en naturlig lyst i ham til at få cheerios i stedet.

Selvom han er 3 år gammel, og rigtigt godt igang med at udvikle sit sprog - og du tydeligt kan mærke, at der kommer nye ord til (også ord, som du ikke bryder dig om), så vil han naturligt stadig have svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser. Han kan ikke sætte ord på, når han oplever noget, som han føler er uretfærdigt, eller f.eks. i situationer, hvor han pludselig skifter mening - så mangler ordene, og så reagerer han fysisk. Derfor slår han ud efter dig. Når han slår, begynder at sparke eller f.eks. løber sin vej eller lignende, så er det en måde at udtrykke sig på, selvom det ikke er hensigtsmæssigt.

Det er vigtigt, at du ved, at når børn slår ud efter deres forældre, så kan det godt være, fordi de føler sig trygge ved forældrene. Når han reagerer fysisk overfor dig, så kan det godt være, fordi han har tillid til dig og ser dig som en sikker base. Han ved, at du elsker ham og accepterer ham, selv når han opfører sig uhensigtsmæssigt, og derfor "tør" han godt vise sine stærkeste følelser overfor dig. Og du fortæller jo netop også, at du ofte siger til ham, at du elsker ham, når han f.eks. siger til dig, at du skal gå:)

En sådan situation kan også handle om, at han tester din reaktion. Hvordan mon du reagerer, hvis han siger, at du skal gå din vej. Det kan naturligt være en måde at afprøve dine grænser, men det kan også være hans forsøg på at finde en hensigtsmæssig måde at reagere på. Måske siger nogle af de andre børn i børnehave, at han skal gå sin vej, at de ikke vil lege med ham, at han skal gå væk. Så når han afprøver dette på dig, så kan det også være hans forsøg på at lære, hvordan man kan håndtere en sådan situation. Ved at teste din reaktion, så lærer han, hvordan man kan reagere på at blive afvist, og han opdager, hvordan mennesker reagerer forskelligt. Når du f.eks. siger, at du bliver hos ham, fordi du elsker ham, så giver du ham en følelse af stabilitet og tryghed, hvilket er rigtigt vigtigt og godt.

Hvis vi skal prøve at tage udgangspunkt i den pågældende situation, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge følgende:

- Giv ham valgmuligheden fra starten. Vis ham begge dele, så han direkte ser, hvad I taler om og spørg "vil du have Cheerios eller bolle?". Når han på denne måde selv får lov til at vælge direkte i situationen og kan se valget for sig, så kan det give ham en følelse af kontrol, ...

---

---

... og sandsynligheden for at han ændrer mening vil være mindre.

- Anerkend hans følelser. Når han skifter mening og bliver vred, så prøv at sætte ord på de følelser, som han har. Du kan f.eks. sige "jeg kan godt se, at du virkelig gerne vil have cheerios nu, selvom vi lige har taget en bolle frem". Når han føler sig forstået, vil det hjælpe ham med at falde til ro. Når du siger "det kan du få, når bollen er spist", så føler han ikke, at du forstår ham, han føler ikke, at du lytter til ham, og derfor bliver han naturligt frustreret.

- Hjælp ham med at håndtere sin vrede og frustration. Hvis han ofte slår eller sparker, når han bliver vred og frustreret, så er det en god idé, at du forsøger at lære ham, hvordan han kan udtrykke sine følelser mere hensigtsmæssigt. Du kan f.eks. sige "når du bliver vred, kan du sige til mig, at du er sur, i stedet for at slå."

- Sæt ord på regler. Det er vigtigt, at han ved, at hans følelser er helt okay. Det er ikke forkert at blive vred eller frustreret, det kan vi alle sammen blive, men det er forkert at slå. Derfor kan du f.eks. sige ""jeg kan godt se, at du er vred, men jeg vil ikke have, at du slår. Du kan sige til mig, hvordan du har det".

Jeg vil også lige nævne, at det er en god idé, hvis I forældre er enige om, hvordan I håndterer situationer, som den med morgenmaden. Hvis jeres dreng oplever, at en af jer ændrer reglerne, så kan han naturligt blive forvirret, og det kan medføre yderligere konflikt. Derfor er det godt, hvis I generelt aftaler, hvordan I håndtere sådanne situationer.

Det kan også være en god idé, at far f.eks. spørger ind til, hvad jeres konflikt handler om, og på den måde involverer sig i konflikten. Ved at spørge ind til konflikten på en rolig måde, kan far støtte jeres dreng i at sætte ord på sine følelser, og I kan samtidig vise jeres dreng, at man via dialog kan løse uenigheder.

---

---

---

Far kan f.eks. sige "Jeg kan se, at du (jeres dreng) er meget vred lige nu, og jeg kan også se, at mor gerne vil hjælpe dig". På den måde anerkender far jer begge. Far kan også spørge ind til, hvad der er sket, eller han kan komme med et enkelt forslag f.eks. "kan du prøve at tage en lille bid af bollen, så kan vi se, om der er plads til cheerios i maven bagefter?". På den måde får jeres dreng stadig en følelse af kontrol, men det er noget, som I forældre stadig styrer. Lige nu eskalerer konflikten, fordi I forældre føler, at jeres dreng styrer det hele, mens jeres dreng føler, at han ikke styrer noget som helst...

Med hensyn til nye ord og fascinationen af at sige "pruttemand" og "tissemand", så er det pludseligt spændende og sjovt at sige sådanne ord - især fordi ord som dette ofte fremkalder latter fra andre børn og måske stærke reaktioner fra voksne. Her er det vigtigt, at du tager det så stille og roligt som muligt - fordi for store reaktioner ofte vil forstærke hans brug af netop disse ord. Derudover må du naturligvis meget gerne forklare ham lidt om jeres regler for at bruge disse ord.

Du må f.eks. gerne forklare ham, at der er tidspunkter og steder, hvor visse ord passer bedre end andre. Du kan f.eks. sige "det er fint at snakke om de her ting, men det gør vi ikke ved middagsbordet", eller "det ord hører ikke til lige her, men vi kan tale om nogle andre ting." Du kan også sige f.eks. "vi kan godt tale om kroppen og tissemanden, når du er i bad". På den måde er det stadig okay at sige disse ord, det er ikke forbudt eller forkert, men I hjælper ham med at forstå, hvornår det er mere passende.

Nogle gange kan det også være en god idé at bruge humor. Prøv at finde på nogle sjove historier eller forskellige rim. Det er en leg med ord, og mange ord kan være sjove. Så I skal bestemt opfordre ham til at lege med ord, rim og remser.

Køb f.eks. også en pruttepude, som han kan lægge på stolesædet, og som I selvfølgelig slet ikke er opmærksomme på ligger der - det vil han synes er super sjovt.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---