Svar: Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære trætte mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunnet bruge mine tidligere svar :) Og hvor dejligt at du har fået vuggestueplads, tillykke med det.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil sikre din datter en god nattesøvn, og derfor er optaget af, hvad hendes opvågninger skyldes. Årsagerne kan dog være flere, og mon ikke der hos jer er flere ting, som spiller ind...
Du har naturligvis helt ret i, at øreproblemer kan være en stor del af forklaringen. Du fortæller, at hun har haft øreproblemer igennem ca. 3 måneder, og at I har tid til tjek og overvejelser omkring anlæggelse af øredræn. Der er ingen tvivl om, at væske eller betændelse i mellemøret kan gøre rigtigt ondt. Det skaber et øget tryk, især når barnet ligger ned, og det kan derfor sagtens forklare hendes natlige opvågninger.
Større børn eller voksne beskriver ofte ørersmerter som meget ubehagelige og smertefulde, nogle gange som en stikkende eller skarp smerte, der kan komme og gå. Og man kan også have en følelse af, at det dunker i øret, hvilket også kan være meget ubehageligt. Din datter er så lille, at hun naturligt ikke kan fortælle dig, hvor ondt hun har, eller hvordan det føles, men hun kan helt sikkert godt mærke det og vågne op og være ked af det, fordi det netop gør ondt.
Hvis det er smerter fra ørerne, som vækker din datter om natten, så vil man ofte opleve, at smerten aftager midlertidigt, når du løfter hende op, altså når hun kommer på højkant. Når hun løftes op, så reduceres trykket og dermed smerten. Derfor kan hun stoppe med at græde og virke beroliget, når du tager hende op, men smerten forsvinder dog ofte ikke helt. Når du så har puttet hende, så sover hun ofte kun 1-2 timer, hvorefter smerten vil vende tilbage og vække hende igen.
Du kan tale med lægen om at tilbyde hende smertestillende til natten. Det kan være med til at gøre, at hun kan sove et lidt længere søvnstræk, før hun bliver vækket af smertejag fra ørerne.
Derudover kan det være en god idé at elevere hendes hovedgærde, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det kan du gøre ved at komme en kile, en pude eller lignende ind under hendes madras i hovedenden.
Derudover, så har du naturligvis ret i, at hun også kan vågne, fordi hun er sulten eller fordi hun f.eks. er afhængig af sin flaske. Du skriver dog, at du forsøger at følge min tidligere sendte dagsplan, og du fortæller også, at hun er begyndt at spise mere af din mad. Det lyder super fint. At hun nogle gange har behov for en ekstra flaske om natten, tænker jeg er helt okay i forhold til hendes alder. Det lyder ikke som om, at hun melder sig og søger flasken, fordi hun reelt er sulten, måske snarere fordi hun vågner og har ondt, og her giver flasken hende ekstra ro.
Jeg vil her lige indskyde, at det er vigtigt, at du tager hende op, når du giver hende flasken. Hun bør drikke flasken mere eller mindre siddende og ikke ligge fladt ned. Hvis hun ligger fladt, så er der risiko for tilbageløb af mælk til mellemøret.
Har du indført en godnatgrød? Ellers ...
... kan du godt indføre dette nu. Det kan være en måde at sikre hende lidt ekstra mad før sengetid, så du på den måde er sikker på, at hun ikke vågner, fordi hun er sulten. Godnatgrøden må gerne ligge adskilt fra aftensmaden, læg f.eks. gerne et bad imellem, så en aftenrutine kunne f.eks. se således ud:
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, så I spiser mere eller mindre det samme. Hun får naturligt maden i en konsistens, som hun kan kapere. Maden får mere og mere bid, og hun må spise stort set alt, hvad du også selv spiser:) Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, måske omkring kl. 19.30, gerne sammen med vand eller mme af en kop, og hun får herefter børstet tænder.
Puttes til natten med flaske ca. kl. 20.
Sen aften 23-24: Tilbydes drømmeflaske og sover videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du har naturligvis også ret i, at hendes alder og udvikling kan spille ind. Hun er 8 måneder gammel, og der sker rigtigt meget med hende både motorisk og mentalt. Det kan sagtens betyde, at hun drømmer mere om natten, ligesom det også kan gøre, at hun motorisk ligger mere uroligt end tidligere. Her skal du naturligvis hjælpe og berolige hende med dine hænder, kærtegn osv.
Jeg kan godt forstå, hvis du føler det hårdt at skulle op flere gange om natten for at hjælpe hende videre i søvnen. Men netop hjælp til stillingskift er ofte noget, som hun vokser fra. I takt med at hun bliver ældre og får lettere ved at skifte stilling om dagen, så vil hun naturligt også kunne det om natten. Så behovet for din hjælp her bliver naturligt mindre og mindre.
Når det er sagt, så er det dog ikke sikkert, at hun altid behøver din hjælp. Selvom du vågner af hendes natlige lyde, så prøv om du kan trække tiden lidt, prøve at fornemme om det er drømmeaktivitet og ikke nødvendigvis behov for at komme op eller behov for din hjælp. Det er helt naturligt, hvis hun småpludrer eller måske nogle gange grynter eller græder lidt, det behøver du ikke altid at reagere på, men kan blot forsøge at sove videre.
Sover hun sammen med dig? Er hendes seng koblet til din seng eller tæt på din seng. Måske kan du lægge en beroligende hånd på hende, så hun kan mærke dig om natten, fornemme at hun ikke er alene og på den måde finde ro. Uden at du behøver stå op eller være særligt aktiv om natten. På den måde kan du bedre få din nattesøvn, og du hjælper også din datter med at komme videre i søvnen uden alt for meget aktivitet - så hun netop lærer det og begynder at kunne sove længere søvntræk.
Jeres tjek ved ørelægen vil forhåbentlig give lidt mere indblik i det hele. Og så tænker jeg også, at tiden naturligt arbejder for dig/jer. Det er bestemt ikke forkert at ønske sig bedre nattesøvn for jer begge, men det skal nok blive bedre. I er inde i en lidt svær periode lige nu, og det er helt okay. Det lyder ikke som om, at du gør noget forkert:)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt på vej og også giver dig lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor