Annonce

Annonce

Svar: Rutiner og rytme


2. januar 2025

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med jer

Tak for brevet og det fine spørgsmål omkring rytme og rutiner for en pige på 6 måneder:)

Det lyder som om, at jeres datter trives med den nuværende rytme. Hun sover ofte en lang nattesøvn på 10-11 timer, og om dagen sover hun ofte 4 lure. Dagslurene varierer, så nogle gange sover hun 40 minutter, andre gange kan hun sove op mod 2 timer - her varierer hun selv sit behov, og det er super fint - det vigtigste er, at hun trives med sin søvn og sin rytme - og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer:)

I takt med at hun bliver ældre, begynder at bruge sig selv mere og mere aktivt, får længere vågne perioder osv. så vil hendes rytme og søvn ofte ændre sig. Hendes indtag af rigtig mad kan også spille ind, så i takt med, at hun begynder at spise flere rigtige måltider dagen igennem og naturligt får mad på faste tidspunkter, så vil hendes rytme og søvn ændre sig. Faste tidspunkter for netop mad, aktivitet og søvn påvirker hendes indre ur, så hun begynder at kunne sove længere lure og dermed også begynder at kunne nøjes med f.eks. 3 lure dagligt. Der er altså en vis sandsynlighed for, at tiden arbejder lidt for jer.

Samtidig skal man dog også se på hendes samlede søvn, når man laver søvnmatematik - altså når man skal finde den rette balance mellem søvnbehov, længden på lurene, vågenperioder og samlet søvn i døgnet. Hvis jeres datter sover f.eks. 11 timer om natten, så vil der naturligt være plads til mindre søvn om dagen. Samlet set, har hun måske behov for ca. 14.5 timers søvn i alt, og med ca. 3 timers søvn om dagen, så vil hun derfor sove 3-4 lure, for at dagen ikke kan blive for overvældende. Hun vil have behov for flere små afbræk, som lurene netop giver hende. Omvendt - hvis hun sov kortere om natten, så ville hendes dagssøvn naturligt skulle fylde mere for at kompensere for den manglende nattesøvn.

Det er korrekt, at de fleste babyer på 6 måneder har brug for ca. 2-3 timers vågenhed. Ofte er vågenperioden kortere først på dagen, så måske vil max. 2 timer være rigeligt her, og så bliver de lidt længere sidst på dagen. Hvis vågenperioderne er for korte, så kan det være sværere for hende at falde til ro og sove dybt. Hvis vågenperioderne er for lange, så kan hun blive overtræt, og det kan give dårlig søvn både dag og nat.

Jeg forstår dog godt, at I gerne vil arbejde på lidt mere stabil rytme med færre lure. Og en måde at skabe ændring på kan f.eks. være ved at lægge et bad ind efter formiddagsluren. Badet kan være med til at stimulere hende lidt ekstra både motorisk og mentalt, samtidig vil det ofte forlænge hendes vågenperiode lidt ekstra, og så vil hun måske kunne sove en lidt længere lur midt på dagen.

Jeg ved jo ikke helt, hvordan jeres dag normalt forløber, men her kommer et forslag til, hvordan jeg tænker, at en dagsplan med 3 lure måske kunne se ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre indtil ca. 7.30-8, hvor hun vækkes, og dagen begynder stille og roligt.

Morgen 8: Tilbydes lidt havregrød, frisk blød frugt i hånden, som hun kan sidde og sutte ...


Annonce

... og smage på selv. Vand af kop.

I leger, tumler, hygger, pludrer osv.

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til første lur, sover her måske ca. 45 minutter. Denne lur giver hende et lille ekstra hvil, som gør at hun bedre kan klare resten af formiddagen.

Frokost (vågenperiode) fra ca. 10.15-13.00: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og der følges efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. Badet kan forlænge hendes vågenperiode lidt og gøre hende klar til en forhåbentlig længere middagslur.

Flaske og puttes til dagens 2. lur, middagsluren, ca. kl. 13. Sover her måske 1.5 time eller to timer, hvis hun kan det (f.eks. til 14.30-15). Hvis hun vågner efter 40 minutter, så prøv om I kan få hende videre i søvnen. Put hende f.eks. i barnevognen til middagsluren og se om lidt trillen med vognen med det samme kan lulle hende videre ind i søvnen.

Eftermiddag 14.30-15: Har måske brug for en lille flaske, når hun vågner. Tilbydes lidt frugtmos og vand af kop. I leger, er aktive, pludrer osv. så hun bruger sig selv både motorisk og mentalt.

Sen eftermiddag 17: Flaske og puttes til dagens 3. lur. Her sover hun måske 30-45 minutter. Denne lur giver hende lidt ekstra energi til at klare resten af aftenen uden at det forstyrrer hendes sengetid.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Tilbyde også her mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte, gnaske og gumle på. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl. 20.30-21.00

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre

Som I kan se i min plan, så er der plads til 3 lure, og den anden lur er ofte den længste. Nogle børn vælger dog at sove deres længste lur om formiddagen, og det må hun naturligvis også gerne gøre. I givet fald vil de 2 andre lure ofte komme til at ligge senere, og de vil være kortere lure.

Det er en god idé at indføre faste måltider med grød/mos/mad i hånden og tilbyde flaske som en fast del af hendes putteritual, så hun finder ro og falder i søvn med netop mælk i maven. Når I putter hende, så sørg for en rolig afslutning - hjælp hende med at koble fra og overgive sig til søvnen, så I signalerer, at det er tid til at sove og ikke tid til leg og aktivitet.

Jeg håber, at I kan se, hvordan min rytme giver plads til tre lure, faste måltider og vågenperioder af ca. 2.5 time (+/-). Det kan kræve lidt tilpasning at få til at fungere, men jeg tænker, at det er et forsøg værd - I skal naturligvis stadig se på jeres datters signaler og følge det, som hun viser behov for. Det betyder, at hvis hun er træt, så skal hun puttes. Hvis hun ikke er træt, så træk puttetiden lidt. Og se så også på den samlede mængde søvn, for måske sover hun samlet set nok, og de 4 lure lige nu er blot tegn på, at hun har brug for disse korte hvil i løbet af dagen. Det er helt okay:)

Håber dette hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke:)

Og godt nytår til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce