Svar: Curling vs. Selvstændighed?

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og alle jeres tanker og spørgsmål :) Det er et langt brev, I sender, og jeg vil forsøge at komme lidt omkring det hele.

Jeg vil begynde med udgangspunkt i jeres overskrift - Curling vs. Selvstændighed. Forskellen på at man curler sit barn og lærer sit barn selvstændighed handler grundlæggende om den balance, der ligger mellem at støtte og stille krav.

Hvis man er curlingforældre, så "fejer" man alle udfordringer og forhindringer væk foran barnet for at sikre, at barnet ikke møder modstand eller bliver frustreret. Man giver barnet lidt for meget hjælp, og tager ansvar for sit barns opgaver, selvom barnet er i stand til at gøre dem selv. Hvis jeg skal give nogle eksempler på curling vs. selvstændighed for en 4årig og nogle af de situationer, som I står i, så kunne det f.eks. være følgende:

1. Morgenrutine - at tage tøj på.

Curling: I vælger tøjet, og I klæder jeres datter på for at spare tid og undgå konflikter. Det kan være, hvis I siger eller tænker "det er hurtigere, hvis jeg gør det, så undgår vi ballade."

Lære selvstændighed: I giver jeres datter tid og hjælper med, at hun selv kan klæde sig på. I giver hende f.eks. valgmuligheder "vil du tage blusen eller bukserne på først?" Hvis hun bliver frustreret, så hjælper I med med lidt ad gangen uden at overtage hele opgaven. Et kan være f.eks. at sige "du klarer strømperne selv, så hjælper jeg dig med trøjen, hvis den driller".

2. Håndvask efter toiletbesøg.

Curling: I vasker hendes hænder for at undgå konflikt eller sikre, at hun bliver ved med at være i godt humør. I siger f.eks. "jeg gør det for dig, så vi ikke kommer for sent ud af døren".

Lære selvstændighed: I guider hende igennem processen og minder hende om, at det er vigtigt at vaske hænder. I gør det måske sjovt med en sang eller ved at bruge skumsæbe eller lignede. Hvis hun nægter, så fastholder I reglen med rolig støtte, og I siger f.eks. "vi vasker altid hænder efter toiletbesøg. Vil du selv trykke på sæben, eller skal jeg hjælpe dig?".

3. Spisetid

Curling: I fodrer hende, kommer maden i munden på hende, fordi hun nægter at spise eller spiser for langsomt. I siger f.eks. "jeg mader dig, så vi kan blive færdige".

Lære selvstændighed: I opmuntrer hende til at spise selv, og hvis hun spiser meget langsomt, så hjælper I hende med at fokusere på maden ved at gøre det hyggeligt eller f.eks. sætte en tidsramme. I kan f.eks. sige "jeg ved du kan. Skal vi se, om du kan tage tre bidder, før jeg drikker en tår af mit vand?".

Når dette er sagt, så er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er curling, hvis I hjælper jeres datter - heller ikke selv om hun godt kan selv - hvis hjælpen er motiveret af omsorg, tilknytning og hendes behov i øjeblikket. Det handler om at være fleksibel og opmærksom på hendes følelsesmæssige tilstand, og at hun naturligt godt kan have brug for at blive set og mødt at sine forældre. Det vil sige, at i situationer, hvor hun f.eks. er træt, overvældet eller bare trænger til nærhed, så kan det være en super fin løsning og netop omsorg at hjælpe hende.

Om morgenen, hvor hun f.eks. er træt, har svært ved at vågne eller komme i gang, kan det være en kærlig omsorg, hvis I hjælper hende og f.eks. siger "jeg kan godt fornemme, at du er træt. Jeg hjælper dig med trøjen, så vi kan nå at spise morgenmad. Skal vi gøre det sammen?".

Om eftermiddagen, når hun hentes i børnehave, kan hun naturligt være udmattet efter en lang dag med mange krav og forventninger - her kan det være en måde at vise omsorg ved at hjælpe hende med jakke eller flyverdragt. Hun har skullet klare det hele på egen hånd dagen igennem, så når I kommer og siger "du har haft en lang dag, jeg hjælper dig lige med jakken", så er det omsorg, og det vil kunne give hende en følelse af nærhed med jer, en følelse af at I er til stede, er opmærksomme på hende, og at I har forståelse for, at hun måske har haft en svær dag.

På andre tidspunkter, hvor hun er frisk og i godt humør, er det naturligvis en rigtig god idé at opmuntre hende til selv at tage tøj på eller klare andre små opgaver. I en alder af 4 år vil hun elske, hvis hun kan have små opgaver og kan deltage i praktiske ting i hverdagen. De kan f.eks. være at hjælpe med at dække bord, at lave mad, bage boller, tømme opvaskemaskine eller lignende. Og det vil netop styrke hendes selvstændighed, ligesom det også vil give hende en følelse af, at hun er vigtig for jer, at hun har en vigtig rolle i jeres familie.

Det lyder som om, at I har meget fokus på, at hun skal klare opgaver, som kun har med hende at gøre - toiletbesøg, vaske hænder, tage sit tøj på osv. Det er også vigtigt og relevant, men jeg tænker, at I måske vil have glæde af ikke kun at fokusere på praktiske færdigheder, men derimod på hvordan hun kan føle sig som en værdifuld del af familien. Når hun bidrager til fælles aktiviteter, så vil det naturligt give hende en følelse af tilhørsforhold og værdi i jeres familie, hvilket er vigtigt - også for hendes humør og overskud. Og her er netop borddækning, madlavning, bagning, sortere vasketøj, rydde af bordet, tørre bordet af med en klud osv. vigtige ting at deltage i. Det kan også være opgaver med de yngre søskende - hjælpe med at finde legetøj, fortælle dem, hvordan ting fungerer osv. Så hun får lidt stolthed over at kunne hjælpe de "små", og en følelse af at hun er "stor".

Det er vigtigt, at hun ikke føler det som en pligt, og derfor er det vigtigt, at I giver hende små opgaver, som I gradvist kan bygge op. Så hun får tid til at mestre opgaver uden pres. Hun kan f.eks. være den, som altid piller de hårdkogte æg og deler dem med æggedeleren, når I sidder ved bordet. Hun kan have rollen som "æggemester". Det samme, når det f.eks. skal skæres agurk - her kan hun have sin egen kniv, stå for at skære agurken ud og bliver således familiens "agurke-mester", en meget vigtig rolle.

Når hun har hjulpet med f.eks. at dække bord, så er det vigtigt, at I anerkender det og er meget konkrete, når I roser hende efterfølgende: "Hvor er det dejligt, at du har dækket bord. Det gjorde du virkelig godt!".

Jeg kan godt læse, at I har mange konflikter i hverdagen, og I skriver også, at både I og jeres datter er meget stædige - hvilket nok er rigtigt. Men, ofte handler det ikke om stædighed hos børn, men derimod om 3 andre ting:

1. Jeres datter føler, at hun mister kontrol.

Hvis vi f.eks. tager udgangspunkt i eksemplet med, at hun ikke vil vaske hænder, og hendes protest ender i et anfald, som varer 15-20 minutter. Så tænker jeg, at det at sige nej til håndvask kan være en måde, hvorpå, hun forsøger at have en vis kontrol. Måske føler hun, at I tager alt for mange beslutninger for hende, og at hun intet har at bestemme - mor og far bestemmer alt. Hun skal hele tiden gøre, som I siger, som alle andre voksne siger og også hele tiden tage hensyn til sine yngre søskende. Og hun har brug for også at kunne bestemme. Derfor er det vigtigt, at I sætter ord på alt det, som hun får lov til at bestemme i hverdagen, og at I er opmærksomme på at give hende medbestemmelse.

2. Jeres datter er overstimuleret og træt. Hvis dagen allerede har været fyldt op med krav, så kan noget så simpelt som at vaske hænder være "dråben, der får bægeret til at flyde over". Nogle børn har glæde af piktogrammer, som er en visuel plan med tegninger, der viser trin for trin, hvad der skal ske - toilet, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder. Det kan gøre det hele lidt lettere for hende, uden at I behøver sige særlig meget.

3. Hun forstår ikke vigtigheden af håndvask. Hvis det virker meningsløst for hende, så er det naturligvis sværere for hende at forstå, hvorfor hænderne skal vaskes. Her kan det være en god idé at tale med hende om og måske læse bøger om, hvorfor vi skal gå i bad, vaske hænder, spise sundt, børste tænder osv.

Og så til jeres spørgsmål:

Ad 1) Med hensyn til toiletbesøg, så har jeres datter jo været igennem en meget svær periode, hvor hun bl.a. har haft blærebetændelse, og hvor renlighedstræningen har været svær. Der er ingen tvivl om, at hendes lange forløb med sygdom og behandling har sat sig dybe spor både i hendes fysiske og mentale forhold til toilettet - og det har naturligt skabt et mønster, hvor protester og modstand er blevet naturligt. Det forstår man jo godt, arme lille pige:)

Det lyder som om, at faste tidspunkter og klare beskeder om, hvornår hun skal på toilettet er en god strategi. Det fungerer naturligt langt bedre, end hvis I spørger hende, om hun skal tisse. Det lyder dog som om, at I måske giver lidt "ordre", hvilket hun protesterer mod, så måske skal I prøve at flytte fokus fra "du skal" til "vi gør det sammen". Det vil sige, at I f.eks. kan sige til hende "det er tid til toilettet nu, skal vi gøre det sammen?" eller "lad os gå på toilettet nu, så finder vi ud af, hvad vi skal bagefter" eller "Jeg går lige med dig ud på toilettet, så får vi det hurtigt klaret".

Det lyder som om, at belønning har en vis effekt. Men i stedet for, at I skal finde på noget nyt hver gang, så kan I f.eks. indføre et system med klistermærker og stjerner, som hun kan samle og sætte på et stykke papir. Når hun har samlet et vist antal, så kan det måske udløse en lille ting, som hun gerne vil have. Sig f.eks. "når du har været på toilettet, så sætter vi et lille klistermærke på din seddel".

Gør håndvasken efterfølgende sjov. Det kan være ved at bruge skumsæbe, købe en sæbedispenser, der spiller musik (har jeg set i Normal) og lignende, som kan gøre det sjovere at skulle vaske hænder. I kan også gøre det til en lille konkurrence - "skal vi se, hvor mange sæbebobler, vi kan lave?" Eller "kan du mon nå at vaske hænder, før vi har talt til 10?".

Med hensyn til at give jer selv en pause og forlade badeværelset, så tænker jeg, at det er helt okay, hvis I føler, at det generelt er alt for opslidende at være der. Når det ender med at føles som en kamp, så er det opslidende for både jer og jeres datter. Hvis hun sidder trygt på badeværelset og ikke er i fysisk fare, så er det helt okay, at I går ud.

I skal naturligvis signalere, at I stadig er der for hende, men uden at give hendes protester for meget opmærksomhed. I kan f.eks. sige "jeg ved, at du kan klare det her. Jeg går lige ud i køkkenet, men jeg kommer tilbage om lidt" - på den måde signalerer I, at I stoler på, at hun trygt kan klare situationen. Og efter lidt tid, så vender I tilbage, spørger hende, hvordan det går, og om hun har brug for jeres hjælp.

Det samme kan I også gøre i forhold til f.eks. håndvask. I kan her også sige "Jeg går ud i køkkenet, så kan du komme ud til mig, når du har vasket dine hænder". På den måde viser I jeres datter tillid og giver hende følelsen af kontrol, samtidig med at I fortæller hende, at I har en forventning om, at hænderne blive vasket. Og når hun så kommer ud i køkkenet, så kan I dufte til hendes ...

---

---

... hænder og her vurdere, om hun rent faktisk har vasket dem, hvilket hun højst sandsynligt har - for hun ved jo godt, at det skal hun, men hun vil bare gerne selv styre, hvordan :)

Når hun kommer ud med rene hænder, så ros hende "Hvor dufter de dejligt, flot klaret skat". Hvis det viser sig, at hun ikke har vasket sine hænder, så kan I sige "hov, jeg kan mærke, at vi lige prøver igen - kom, så går jeg med dig, og så gør vi det sammen denne her gang", eller "hov, du glemte vist sæben, lad os lige prøve igen sammen."

Når I vælger at gå fra hende, så handler det ikke om at ignorere hende, men derimod om at hun skal føle sig mindre overvåget og presset, fordi der ikke står nogen og kikker på hende - og så vil hun naturligt give mindre modstand. Der vil ikke længere være samme magtkamp mellem jer, og hun lærer, at nogle ting er hendes ansvar:)

Ad2) Med hensyn til søvn, så lyder det som om, at hun måske har brug for lidt mere søvn, end hun får i hverdagene - især fordi I fortæller, at hun i weekenden gerne sover 12-13 timer, hvis hun får lov. Hvis hun generelt virker helt smadret efter kl. 17, så kan det godt være tegn på, at hun ikke sover helt nok, eller at børnehaven kræver ekstra meget af hendes energi.

Jeg tænker derfor, at det lyder som en mulighed at putte hende - eller faktisk alle børn - omkring kl. 19. Mon ikke jeres tvillinger også kan puttes ½ time tidligere, hvis storesøster bliver puttet der, og I holder fast i de vanlige rutiner. De kender jo ikke klokken og vil måske blot følge med rutinerne, også selvom putningen sker lidt før... Jeg synes det vil være noget af et sats at ændre på jeres putterutiner, da dette lyder til at fungerer rigtig godt for alle tre børn. De sover godt sammen og falder til ro med godnathistorie - og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, som fungerer. Det er guld værd, at de kan sove på samme værelse og er trygge ved dette.

I kan også tale med børnehaven, om de måske kan tilbyde hende et hvil i løbet af dagen. Selvom hun ikke vil sove til middag, så kan nogle af børnehavebørnene måske godt have glæde af at ligge i puderummet, få læst lidt historie eller lignende og på den måde få koblet lidt fra - så hun måske ikke er helt så træt sidst på dagen. Hun er sandsynligvis ikke den eneste, som kan have lidt glæde af en sådan løsning.

Ad 3) Alenetid med mor og far. Det lyder så skønt, at hun virkelig nyder jeres alenetid, hun har helt sikkert glæde af jeres nærvær og har brug for at have denne særlige tid sammen med jer. Jeg kan dog sagtens forstå, hvis I føler, at I gør forskel på jeres børn. Jeg tænker dog at bruge mere tid med E. lige nu ikke nødvendigvis er forskelsbehandling, men måske snarere en anerkendelse af, at alle børn er forskellige og har forskellige behov - og hun har brug for mere nærvær. At I dækker hendes behov, lyder til at kunne styrke hele jeres familie...

Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan tvillingerne oplever jeres opmærksomhed og den opmærksomhed, som E. får. Hvis de begynder at føle, at I giver E. mere opmærksomhed, så skal I naturligvis skabe en bedre balance. Hvis tvillingerne f.eks. begynder at efterligne Es adfærd for at få opmærksomhed, så kan det være en måde at vise jer, at I skal sikre, at de også føler sig set.

Kan I ikke planlægge lidt alenetid for alle børn - en rutine, hvor alle børn får deres egen "mor-tid" eller "far-tid". Det behøver ikke være stort eller tidskrævende, nogle gange er 30 minutter en gang om ugen nok. Det kan være at tage en tur på cafe, på biblioteket, eller I kan måske bage boller sammen eller gå en lille tur - og de to andre får så mulighed for at lave noget sammen med den anden af jer. På den måde vil alle tre måske føle sig mere prioriteret.

Det kan også være, at I kan lave noget sammen alle sammen, hvor alle tre børn deltager, men hvor E. alligevel får lidt ekstra fokus. Det kan være, hvis I f.eks. tager i skoven, så kan mor eller far på et tidspunkt gå med E. hen for at kikke på noget særligt, imens den anden forælder leger med tvillingerne. Det kan også være, at I laver noget kunst, kreativt, bager eller lignende sammen - og hvor E. får lidt ekstra opmuntring, fordi hun naturligt også kan noget mere end de yngre børn, så hun på den måde både føler sig set og også får en følelse af fællesskab.

Det er naturligt vigtigt, at I også laver aktiviteter, hvor I alle er samlet, så alle føler sig som en vigtig del af familien og så alle netop mærker jeres fællesskab.

Når det så er sagt, så er det dog vigtigt, at I også forsøger at finde tid til jer selv og hinanden. Jeg forstår godt, hvis dette er lettere sagt end gjort, især med 3 så små børn og to fuldtidsstillinger! Jeres overskud er dog vigtigt for, at I kan give alle jeres børn den opmærksomhed og støtte, som de har behov for. Måske kan I derfor skiftes til at tage jer af børnene, så den anden kan få en pause, eller I kan planlægge lidt tid hver uge eller hver fjortende dag, hvor I kan være sammen uden børnene og genoplade jeres eget overskud.. måske er der bedsteforældre eller andre i jeres netværk, som I kan bruge... Det kan også være, at E. nogle gange vil have glæde af at være hos f.eks. bedsteforældre og der få lidt alenetid og blive forkælet lidt ekstra - og hvor I så kan give tvillingerne lidt ekstra opmærksomhed - og omvendt.

---

---

---

Til sidst vil jeg lige knytte lidt kommentarer til Es spisevaner. Det lyder som om, at hun generelt har det svært med mad - og jeg tænker umiddelbart, at hendes urinvejsinfektioner og nyrebækkebetændelse godt kan have påvirket hendes generelle appetit. Selvom medicinen nu hjælper, så kan hendes krop naturligt godt have behov for at komme sig efter en lang periode med sygdom.

Det kan også være, at hun reagerer på madens tekstur, smage, temperatur, lugt og lignende. Nogle børn er særligt sensitive overfor mad, og det kan naturligt også spille ind. Også fordøjelsesproblemer - forstoppelse, ondt i maven osv. kan påvirke hendes appetit. Det er rigtig godt, at I følges på RH, og at I også har fået hendes tjekket ved egen læge - som trods alt ser en sund og rask pige.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I altid tilbyder hende noget, som hun godt kan lide. Det er lige meget, om det er et stykke flute, lidt pasta, agurk, peberfrugt eller lignende - men hvis der er én ting på tallerkenen, som hun er tryg ved og kan gå igang med at spise, når I sætter jer ved bordet, så vil det være rigtig godt. Det kan fjerne hendes modstand mod "første bid", hvis hun er tryg ved én ting.

Prøv at ignorere hendes udsagn om, at hun ikke er sulten. Lad hende sidde ved bordet uden nogen stor forventning om, at hun skal spise - og lad hende starte med den ene ting, som I ved, at hun normalt er glad for. Prøv så at servere lidt nyt ved siden af det kendte - så hvis hun f.eks. har lidt pasta med smørsovs på tallerkenen, så læg lidt tomatsovs eller pesto ved siden af, eller måske lidt kylling eller lignende - uden at stille krav om, at hun skal prøve det, bare det at have maden på tallerkenen kan være en begyndelse.

Hvis hun kan lide rugbrød med torskerogn, laksepaté, makrelsalat og lignende, så er det super godt - fisk er jo sundt. Her kan I prøve at variere rugbrødet, så hun f.eks. får brød med flere eller andre kerner og på den måde vænnes til lidt ny smag og konsistens. Hvis hun er glad for checken nuggets, så vil hun måske også kunne lide fiske nuggets eller fiskefingre, så I prøver at tage lidt udgangspunkt i mad, som I tænker, at hun generelt er tryg ved, og det nye derfor ikke er så farligt.

I skriver, at hun ikke drikker mælk, men måske vil hun gerne spise yoghurt. Det kan også være, at hun gerne vil drikke f.eks. jordbærmilkshake eller bananmilkshake, hvor I blender mælk med friske eller frosne bær/frugt... Nogle børn vil også gerne spise frugtgrød med mælk på. Ellers klarer hun sig nok uden mælk...

Det er super godt, at I har fået gjort calcium og vitaminpiller til en rutine, så hun nu ikke længere brokker sig. Det er virkelig godt gået og vigtigt med netop kalk og vitaminer. Hvis det fungerer nu, så skal I ikke ændre noget. I kan dog overveje, om I skal lægge pillerne ved hendes tallerken, når det er spisetid, så hun kan tage spise dem under måltidet, eller lige når hun er færdig med at spise - eller I kan lægge pillerne hos hende, når I begynder at tage af bordet, så når bordet er ryddet af, så skal pillerne være spist. I kan f.eks. sige "du kan spise pillerne, imens vi rydder af bordet", og på den måde hjælpe hende til, at det ikke trækker unødigt ud. I kan også give hende et valg "vil du tage pillen nu, eller når vi rydder af bordet?", så hun igen føler, at hun har medbestemmelse. Hvis det ikke generer jer væsentligt, så lad hende tage sig den tid, som hun har behov for.

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele og at I kan bruge mine tanker lidt videre. Som jeg ser det, er der rigtig mange forskellige faktorer, som spiller ind. Der er fysiske faktorer, som påvirker jeres datters trivsel og udvikling - urinvejsinfektion, vækstproblemer m.m. Måske har hun også en sensitivitet overfor smag og tekstur og måske nogle fordøjelsesproblemer.

Der er også psykiske faktorer, som virker til at være tæt knyttet til hendes oplevelser netop med sygdomsforløbet. Hun lyder dog til også at have viste både angst og stress - og reageret i børnehaven - med ikke at ville spise eller gå på toilettet igennem mange måneder. I beskriver også en pige, som kræver meget opmærksomhed i forhold til hendes yngre søskende, og når I giver hende alenetid med en af jer forældre, så blomstrer hun tydeligt op, hvilket tyder på, at hun virkelig har brug for den ekstra følelsemæssige støtte. Og det hele hænger jo naturligt sammen.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I fortsætte med opfølgning på RH for hendes vækst, og I skal naturligvis søge ekstra rådgivning, hvis I ikke oplever, at hendes udfordringer bliver taget alvorligt nok. Det er også vigtigt, at I taler med pædagogerne i børnehaven om, hvordan de oplever hende i hverdagen og hvordan I sammen kan arbejde på at støtte hende bedst muligt.

Derudover tænker jeg, at hvis hendes angst og modstand mod rutiner fortsætter, så kan det være en god idé at tale med en børnepsykolog. Der er tilknyttet en sådan til børnehaven, så det vil være oplagt også at tale med pædagogerne omkring dette og hvad de tænker og oplever.

Jeg synes det lyder som om, at I gør rigtig meget for jeres datter, og jeg er ikke i tvivl om, at I elsker hende højt. Jeg forstår godt, at det er hårdt og at I kan føle det hele håbløst, men det lyder som om, at der sker små ændringer i den rigtige retning. Det sker bare langsomt. Giv hende den tid og tryghed, som hun har behov for, og pas på jer selv. Det er vigtigt, at I forældre også får støtte og pauser, så I har energi til at være der for jeres børn og ikke mindst for hinanden.

Stort knus herfra! Og med ønsket om et godt nytår til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---