Brev:
Nye søvnvaner
Kære Helen.
Mange tak for dit sidste svar angående søvn. Det går lidt bedre, men der er et stykke vej endnu - og det er derfor jeg skriver.
Vores søn trives fortsat. Han er snart 9 måneder og er stadigvæk en stor basse på 11,5 kg. Han er fysisk stærk og motorisk godt med - han er begyndt at kravle og trækker sig selv op til stående hele tiden.
Grunden til, at jeg skriver til dig er søvnen og dagsrytmen, der pt. ser sådan her ud
06.30-07.00: Står op og får grød ved 07.30-tiden. Her spiser han en stor portion + en halv banan. Har prøvet at flytte bananen til 08.30, men der er han ofte for træt og afviser den.
09.00: Lur i rullende barnevogn.
11.00: Frokost. Varierer hvor meget han spiser, men for det meste en fornuftig portion af aftensmaden fra dagen før + brødhapsere og gnavegrønt. Ammes ved middagstid.
13.30: Lur i stillestående barnevogn på altanen.
15.00-15.30: Flerkornsgrød eller bolle og frugt i hånden. Spiser en god portion.
17.30: Aftensmad. Spiser for det meste en god portion
19.00: Putteritual går i gang. Bad, godnatgrød i klemmepose. Ammes i søvn af mor i dobbeltsengen og lægges over i egen seng. Sover typisk ved 20.00-tiden
Hans samlet lurtid om dagen er ca 3-3,5 timer. Mellem han puttes til nat og står op om morgenen er der alt imellem 4-6 opvågninger per nat, hvor han søger og får brystet. Jeg har haft held med shhh og en hånd på maven engang imellem, men ikke ofte. Lige nu er det særligt slemt. Han er forkølet og ved at få en tand, og vågner efter fem minutter, hvis jeg går fra ham - og han vil slet ikke over i sin egen seng. Han vågner mange gange, og er ...
... lidt ked af det (det plejer han ellers ikke at være om natten) og motorisk urolig.
Når vi er på den anden side af denne lille minifase med tænder og forkølelse, så vil vi gerne tre ting:
1. Stoppe natammeriet. Lære ham at komme videre i søvnen uden bryst.
2. Lære ham at blive puttet uden at skulle ammes i søvn. Altså lægge ham vågen i tremmesengen
3. På sigt, flytte ham på eget værelse
Vi har læst alle dine gode svar om søvnassociationer og nok mad om dagen. Det er vi helt med på. Det vi er i tvivl om, er hvordan vi bedst griber det an. Skal vi forsøge at gøre det hele på en gang - altså stoppe natammeriet og ændre putteritualet, eller bliver det for voldsomt for ham? Og hvad med at flytte på eget værelse? Vi er fast besluttede på, at nu skal det være, men vi er lidt nervøse for det (han bruger hverken sut eller tager flaske) og vil gerne gøre det så omsorgsfuldt som muligt. Vi er dog godt klar over, at vi ikke kommer udenom gråd og protester.
Min mand går på barsel i starten af marts, og vi planlægger at begynde de nye vaner i den forbindelse. Det indebærer også, at min mand flytter ind i soveværelset igen. Han har sovet på gæsteværelset siden vores søn blev født.
Vi har to måneders barsel sammen, inkl. en udlandsrejse fra slutningen af marts til midten af april. Jeg starter arbejde i starten af maj, når vores søn er 11 måneder. Han skal starte institution i slutningen af juli, hvor min mand kører ham ind, som det sidste inden han starter arbejde i starten af august.
Alle gode råd ift. timing og hvordan vi bedst griber de nye sovevaner an, modtages med kyshånd.
Mange hilsner fra
moren
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
4. marts 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og søvn for tvillinger (del 4)
Kære Helen. Vi har tidligere skrevet en del frem og tilbage om vores...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.