Brev:
Vil ikke tygge
Kære Helen
Nu har jeg igen et spørgsmål om Lucias spisning. Hun har jo aldrig været storspisende, og er generelt en slank baby (10 måneder, 75 cm og 7670 gram forleden dag ved lægen), men på det seneste går det bedre med spisningen – i hvert fald hvad gælder mængden...
Hun har dog, som følge af vuggestuens mange og uundgålige bakterier, haft ikke mindre end fem anfald af ”maveinfluenza” de sidste 3 måneder, med tynd mave og/eller opkastninger. Under disse anfald har hun, logisk nok, spist rigtig dårligt, men jeg synes, at hun har kompenseret for det, ved at spise ekstra godt bagefter.
Hun kom sent i gang med at tygge og spise selv (var næsten 9 måneder, før hun havde lyst til det), og er ikke helt inde i rutinen endnu. Jeg supplerer altid hendes ”selv-spisning” med noget jeg giver hende, for at være sikker på at hun er blevet mæt. Det virker som om, at det at skulle føre maden ind i munden med hånden, og derefter tygge den, nogle gange kan være så stor en udfordring, at hun bliver træt, allerede når hun har spist nok til ikke at være rigtig sulten mere – men endnu ikke er mæt. Lyder det rigtigt, eller er det bare mig der gør en stor udfordring ud af noget ganske ligetil?
Når jeg selv giver hende mad, efter at hun har spist på egen hånd, giver jeg altid noget der også skal tygges, f.eks. spaghetti med kødsovs, ris med sovs, etc.
Den seneste uge har Lucia så igen haft en mild maveomgang, denne gang kun med lidt tynd mave og ingen opkastninger. Jeg troede i hvert fald, at det var en maveomgang, indtil jeg forleden dag opdagede, at der er ikke mindre ...
... end 4 tænder på vej, 2 oppe og 2 nede, så hun i alt kommer op på at have 8 tænder. Måske var dette grunden til den lidt dårlige mave?
Generelt har hun det ikke godt i disse dage, og er pjevset og konstant søvnig eller i dårligt humør.
Men det jeg undrer mig mest over er, at Lucia den seneste uge har været meget ked af at skulle tygge noget som helst. Hvis jeg giver hende tyggemad, eller nogen som helst form for mos, der ikke er fuldstændig pureret, spytter hun det grædende ud igen, senest efter få mundfulde. Lægger jeg mad foran hende, som hun selv skal spise, ignorerer hun det bare, selvom det er ting, jeg ved hun har spist før, med glæde. Finder jeg så noget rigtig ”babymos” frem, der ingen klumper har, hugger hun det i sig med stor appetit.
Som sagt tænker jeg på, om dette også kan være tænderne, men kunne det eventuelt være noget andet? Kan det skyldes hendes næsten konstante dårlige mave i de senere måneder? Eller er det en eller anden form for ”protest” mod at skulle spise selv, at hun måske synes at det er for meget?
Jeg synes selv, at jeg har ventet til hun selv var klar til at spise på egen hånd, selvom det har taget sin tid, men måske er jeg alligevel gået for hurtigt frem?
Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at insistere på at hun kun skal spise selv, hvis hun ikke vil, så der er indtil videre ikke det store jeg kan stille op. Men jeg ville godt vide, om du har hørt om denne reaktion på enten tænder eller maveinfluenza før? Jeg har altid hørt, at børn netop gerne vil tygge på ting, når de er ved at få tænder...
Mange hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.