Brev:
Delebarn på 7 år
Hej Helen
Jeg ved ikke om det her er sundhedsplejerskeområde, men du har mange gode vinkler på tingene, så jeg vover det ene øje.
Min mands datter fra forrige forhold er 7 år. Hun er ekstremt kræsen, og kan ikke på nogen måde overbevises om at spise andet et nogle ganske få ting hun i forvejen kender. Hendes mor lader hende selv styre hvad hun vil spise og laver specielmad til hende.
Hos os vil vi gerne lære vores datter at spise varieret, hvilket hun også gør. Men jeg bliver så træt af hver weekend at skulle servere makrel til frokost og kylling til aften til steddatteren - og samtidig hele tiden at skulle høre hende spørge om maden nu er den hun kender om vi er sikre og at hun mener hun kan se det ser lidt mærkeligt ud.
Vi har tidligere haft en aftale med hende om at hun ikke fik specielmad, men måtte spise det hun kunne lide af det der var på bordet, men langsomt er det røget tilbage i gængen, hvor vi laver de retter vi ved hun kan lide. ...
... (hendes far er ikke for god til at være konsekvent - af hensyn til husfreden).
Vi har forsøgt at tale med moderen, men hun mener det er os der er for strenge. Er det det? Har du nogen forslag til hvordan vi kan tackle det hele? (det seneste ½ år er hun holdt op med at spise mange af de ting hun spiste tidligere, så nu er der meget få gangbare ting). Hun ligger i underkanten rent vægtmæssigt, og jeg tror hendes mor er bange for at hun helt holder op med at spise hvis hun ikke får sin vilje. Jeg er bare ikke sikker på vi gør hende en tjeneste ved at lade hende selv bestemme så gennemgribende.
Hvad kan man iøvrigt forvente af en pige på 7, mht at hjælpe til i hjemmet.
Hvilke ting er det normalt man selv bestemmer når man er 7 - f.eks. mht sengetid, badedage, tøjvalg mm.
Jeg spørger fordi jeg jo har fået pigen forærende og ikke har fulgt hende hele sit liv - og jeg har ingen erfaringer i den aldersgruppe.
Jeg håber du har et input til mig :-)
Lene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.
Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...
21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.
Dreng på 7 år, social udvikling
Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire