Svar: Vægttab

---

Kære Jane

Tak for dit brev. Det er et meget fyldestgørende og fint beskrevet brev du sender. Det er godt du skriver, for det er en meget svær situation I står i og jeg kan godt forstå at du snart ikke kan overskue situationen mere - hvad er det rigtige at gøre, hvad er forkert.

Det er udmærket at I følges af hospitalet og at egen læge har været/er inde i billedet. Det er naturligvis vigtigt at fokusere på om jeres dreng er sund og rask, som han skal være, altså at han får sit jerbehov dækket, at han ikke taber sig osv. og det er børneafdelingen og lægen jo rigtig gode til at vurdere. Men når det er sagt, så synes jeg også det er rigtig vigtigt at se på, hvad det gør ved jer som familie, at jeres dreng ikke spiser. Hvad sker der i situationen, hvad er det for erfaring I har med jer fra han var ganske lille, hvad er det for følelser det sætter igang hos jer forældre, når han ikke spiser og I ved hvor vigtigt det er for ham. Jeg tænker også mere praktisk - hvordan skal I reagere, når han gør som han gør, hvad er hensigtsmæssigt, hvad er ikke.

I har haft en svær start og det har været hårdt fra han var ganske lille. Jeg synes det er så flot at du overhovedet har kunne finde overskuddet til at malke ud, så han har fået din mælk. Det skal du bestemt ikke have det dårligt over - tværtimod! Spiseproblemerne havde sandsynligvis været der alligevel.

Når man har en erfaring, som I har, så sættes der nogle mekanismer igang i jer alle 3, lige så snart at jeres samværd handler om at spise. Det sker helt ubevidst. Det er meget psykologisk og jeg er jo ikke børnespykolog, men det er der heldigvis andre som er:o)

Jeg kan se at I bor i Københavns området og jeg ...

---

---

... ved at der her er flere muligheder.

Jeg ved for det første at der findes Institutionen på Wibrandtsvej. Det er en børne og familie institution, hvor der er ansat psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, økonomaer mv. som arbejder i et fast team omkring at hjælpe barnet og familien.

Dernæst er muligheden at komme på børnepsykiatrisk afdeling og her ligger der en på Glostrup sygehus (mini Q) og på Bispebjerg Hospital (spædbarnspsykiatrisk afd. F4). Og nu skal du/I ikke gå helt i brædderne over at jeg nævner dette!

Det, som det handler om er at få nogle professionelle udefra til at vurdere, hvad der sker I jeres lille familie, når jeres dreng skal spise. De kan vurdere ham og se på hans udvikling og måde at være på og de kan vurdere jer og komme med forslag til andre ting I evt. kunne gøre. I skal se det som en hjælp og en støtte.

---

---

---

Du skriver at: "Vi har fortalt dem om situationen mht. hans manglende lyst til at spise, men det er som om de ikke tager det alvorligt. Skal det være sådan?" og nej det skal det ikke. Det er netop derfor jeg vil have jer hen et sted, hvor man fokuserer på de mekanismer der går igang i forbindelse med spisesituationen. Små børn kan godt have en spiseforstyrrelse og I er bestemt ikke de eneste som oplever dette. Netop de 3 ovennævnte steder er man vant til at arbejde med denne problematik:o)

I bliver henvist videre via egen læge. Jeg vil derfor foreslå jer at I taler med lægen om denne mulighed.

Jeg håber meget at I kan bruge mine tanker, at I ikke tænker alverden forfærdelige tanker, men prøver at holde hovedet klart og nu ved at der er mulighed for at få hjælp:o)

Rigtig meget held og lykke. Jeg håber det går godt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---