Svar: Ammeskrigeri
Kære Anja
Først et stort tillykke med din lille dreng og hvor er det dejligt for jer:o) Du er bestemt ikke "ældre", mange får børn i din alder og hver alder har sine fordele:o)
Det er en fin beskrivelse du sender og jeg har helt sikkert indtryk at at du har masser af mælk. Jeg tror faktisk at problemet opstår fordi der simpelthen er for meget 'tryk på ballonen'.
Det er sådan når du ammer, at Elias bliver lagt til, han dier og får lidt mælk og dier igen og får så sat nedløbsrefleksen igang - mælken strømmer til. Det sker hele tiden under en amning og jeg tror faktisk at jeres problem handler om at mælken kommer så hurtigt at han har svært ved at kapere det.
Du kan prøve at malke lidt af den første mælk ud. Den første del af mælken er mere vandholdig og derfor mere tørstslukkende. Der sker ikke så meget ved at han ikke får de første ml. Min tanke er at ...
... hvis du får taget toppen og dermed det største tryk, så vil mælken efterfølgende løbe lidt mere roligt og Elias vil bedre kunne følge med. Måske vil han også kunne holde bedre fast om vorten og sutte i roligere tempo således at han ikke sluger helt så meget luft.
Jeg synes det er et forsøg værd:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ellers tænker jeg at det vil ændre sig lidt i takt med at han bliver større. Mælken tilpasser sig og han får et andet vacuum i takt med at han vokser, så det vil sandsynligvis være anderledes med tiden.
Tilsidst vil jeg lige sige at du skal passe på ikke at presse hans baghoved. Nogle børn bliver ulykkelige, slipper brystet og skriger, hvis de mærker mors hånd på baghovedet. De føler det som et pres og det er ubehageligt for dem. Støt derfor hans hoved længere nede under nakken, når det er nødvendigt at støtte for at få ham til at tage fat.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor