Annonce

Annonce

Svar: Soverytme og spisning


18. januar 2006

Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Joan Jensen

Først tak for dit fyldestgørende brev. Jeg tænker at der godt kan være en sammenhæng imellem jeres drengs sovevaner og hans manglende kostindtag. Han har behov for mættende mad for at sove godt.

Men samtidig må det også vurderes om han måske sover for meget om dagen, så han ikke har behov for at sove så meget om natten. For et barn i 2 års alderen vil det ofte være nødvendigt med en middagslur på 1-2 timer, men ikke mere. Så synes jeg I skal prøve at vække ham.

Når børn lukker munden sammen og afviser maden, så er de ofte ret sikre på at få opmærksomhed. De bliver meget hurtigt centrum for de personer der sidder rundt omkring bordet. Det kan jo være rigtig dejligt for jeres dreng, især nu hvor han skal dele jeres opmærksomhed med sin nye lillesøster, men det er vigtigt at I prøver at give ham opmærksomhed nok på andre tidspunkter.

Prøv at lade ham deltage i madlavningen og i borddækningen. Jo mere han selv er med, jo større bliver interessen måske for at spise maden. Der er i princippet ikke noget i vejen for at give ham rugbrød om aftenen og hvis han får noget af jeres mad, så vænner han sig måske til det. Det er dog også sådan at han måske nu forventer at få rugbrød og derfor ikke prøver at spise andet.

Jeg synes I skal prøve i en periode at servere den mad I selv får. Han kan sagtens spise det og I skal prøve at lade være med at lave særbehandling. I skal prøve at mindske hans indtag af mælk (kun ½ liter hver dag incl. yoghurt og lignende) og undgå alt for søde ting (saft, sodavand, slik). Mælk og søde sager fylder for meget og tager appetitten og lysten til anden ...


Annonce

... mad.

Deruodver lyder han til at være noget selektiv i sine madvaner og det kan være en god ide ikke at give ham alt for mange valgmuligheder. Det er udmærket med lidt forskelligt på tallekenen, men prøv med lidt af gangen og prøv at holde jer til en ting.

Jeg tænker også at han lyder til at kunne være lidt selektiv i forhold til farver, altså madens farver. Det meget farvestrålende som frugt og grønt er han ikke glad for, men det brune (rugbrød og figner) vil han gerne have. Er dette tilfældigt eller er der mon en rød tråd her? Hvis han er til de meget grå og brune farver, prøv at holde jer til dette og så langtsom introducere lidt med farve ved siden af.

Brune og grå madvarer kan være f.eks. øllebrød, havregrød, leverpostej, tunpostej, torskerogn, frikadelle, brun sovs og lignende. I skal ikke dyrke disse farver og kun give mad, som er sådan, men prøv at lægge mærke til om han vælger sådan mad og så tilbyde stille og roligt en skefuld 'farvet' kost ved siden af.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg vil desuden foreslå jer at læse nogle bøger om børn og spisning. Jesper Juul har blandt andet skrevet "SMIL! VI SKAL SPISE" og der findes også "Børn og Bordets glæder" af Pernille Lund. Måske kan du bruge dem til noget. Søg på biblioteket og se hvad der ellers er.

Prøv også at låne nogle børnebøger, som omhandler kræsenhed. Det kan være en udmærket indgangsvinkel at læse højt og snakke om historien og drengen der ikke vil spise andet end pandekager osv. Samtidig giver højtlæsningen jo også noget opmærksomhed, som igen er en mere positiv opmærksomhed end den man får, når man ikke spiser.

Håber dette hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce