Svar: Vil ikke sove om dagen - 1 mdr.
Kære Christina
Det er nogle meget fine overvejelser du har gjort dig omkring din datter. Min umiddelbare tanke er netop, som du selv er inde på, at være opmærksom på at din datter ikke overstimuleres og derfor græder så meget først på aftenen.
Men der er naturligvis også andre ting.
For det første lyder det som om din datter får mad nok. Hun har taget godt på i vægt og det er jo et godt tegn. Vær dog opmærksom på at hun spiser længe og vedvarende på et bryst, da for meget af den tynde mælk kan give uro i maven. Am hende fra et bryst af gangen, skift hende og tilbyd hende bryst nr 2 bagefter.
Når hun skal sove, så svøb hende i dynen, så hun føler sig omsluttet og bliver tryg og rolig. Hun har ingen ganvn af at kunne ligge og flagre med armene. Når du svøber hende, så hjælper du hende til at finde roen. Du skærmer hende fra omgivelserne.
Du har ret i at man ikke kan regne med nogen fast soverytme endnu, men det lyder som om hun umiddelbart sover rigtig godt fra kl. ca 20 til 00.30. Det er naturligvis rigtig rart for jer ...
... forældre at I har tiden sammen om aftenen, men det kunne måske være rarere på sigt at hun sov det sammenhængende træk fra kl. 23-24 til 5 næste morgen.
Prøv derfor at lægge hende til brystet lidt hyppigere om aftenen. Evt. amme hende kl 19, putte hende og så amme hende igen kl 22.30-23 i håb om at hun så sover et længere træk om natten.
De ændrede sovevaner kan også have indflydelse på hendes søvn om dagen. Jeg tænker at hvis hun sover lidt længere om natten, så er hun forhåbentlig lidt mere sulten i løbet af formiddagen, spiser lidt bedre hos dig, og så sover lidt bedre om dagen. Tingene hænger jo sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal regne med at hun nu også vil være lidt mere vågen i løbet af dagen, da hun har brug for også at opleve og pludre med jer. Derfor vil hun måske ikke sove helt så meget som tidligere. Dog gerne mere end 40 minutter af gangen.
Ofte er det en bøvs som klemmer efter 40 minutter, prøv derfor at tage hende op, få bøvsen ud og prøv at putte hende igen med en sut.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.