Brev:
Ammestop endte godt trods alt
Kære Helen
Tusind tak for din fantastiske opbakning og vejledning.
Jeg vil lige fortælle dig, hvordan det er gået og så har jeg et par spørgsmål til sidst.
Jeg har efter megen overvejelse valgt at stoppe amningen. Det føltes helt forkert at jeg skulle tage medicin for at kunne amme min dreng når han trods alt er blevet ammet i næsten 5 måneder. Og det føltes nærmest som et overgreb at kæmpe for at han skulle tage brystet. Du skrev at jeg skulle vælge hvordan jeg prioriterer min tid med min søn og jeg valgte IKKE at tage en ubehagelig kamp op.
Jeg fik en god snak med en veninde der fortalte at det vist er meget normalt at stoppe omkring her og at jeg kunne vælge at se det som et tegn på at min dreng følte sig tryg nok uden mine bryster og at jeg kunne respektere hans valg om ikke at ville ammes længere.
Efter jeg havde taget beslutningen, føltes det bare rigtigt godt. Det var jo ikke fordi jeg super gerne ville amme, jeg ville bare rigtig gerne gøre det aller bedste for min dreng, og det tror jeg også at jeg har gjort med denne beslutning.
Han får stadig min mælk på flaske et par gange om dagen, da jeg jo nåede at få nogenlunde gang i systemet igen, og jeg malker ud når mine bryster er meget spændte (ca 3 gange i døgnet) ...
... til det vel går væk snart...
Vi tog ud og købte et lille spisesæt til ham i weekenden og far er også kommet meget mere på banen nu hvor han kan give flaske og det har jeg virkeligt også savnet.
Så alt i alt endte det hele godt og vi har prøvet at smage lidt risgrød igår og det gik fint.
Jeg prøver et par gange i løbet af dagen at sidde med ham og synge stille og roligt for at skabe nogen andre trygheds seancer end en amning. Ved altså ikke om det virker. Men han ser ud til at trives fint og er glad for flasken, er dog en lille smule mere pylret men det er vel også en stor omvæltning for ham. Når han sover sine lure, samt først på aftenen vågner han indimellem (som sædvanlig) men nu stikker han i et hyl istedet for at ligge og brumme lidt.
Mit spørgsmål går på at det virker som om han har ondt i maven om aftenen et par timer efter han har fået sin vælling. Han har også fået rimelig hård mave syns jeg. Er der noget jeg skal gøre anderledes? skal vi holde flere pauser når han får flasken eller skal vi netop ikke holde pauser? (han spiser altså 180 ml på 5 min.) Må vi give ham lidt sukker vand?
får han simpelthen for meget tung mad nu hvor han får erstatning og vælling og nu også grød?
De bedste hilsener
Bandittens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.