Svar: Frustrerende situation

---

Kære Du

Det er rigtig hårdt for jer alle i øjeblikket, det er der ingen tvivl om, men måske kan det hjælpe, hvis jeg siger at det nok drejer sig om en periode:o)

Rigtig mange børn bliver syge i 8-10 mdr´s alderen og desværre er de i denne periode også igang med separationfasen, så det er altid rigtigt uheldigt, når de to ting falder sammen. At jeres datter så har været så syg at hun har været indlagt er kun ekstra ærgeligt, men heldigvis er det noget I alle kommer over.

At være indlagt er altid en krisesituation for et lille barn. Af gode grunde kan man ikke forklare hvad der sker og hvorfor det er nødvendigt at tage blodprøver mv. og det kan meget nemt virke som et overgreb, selvom læger, sygeplejersker mv. prøver at være flinke.

Derfor er det en helt naturlig reaktion netop at reagere, når man kommer hjem igen, og derfor er det kun naturligt at jeres datter i den forbindelse har været mere pjevset, ked af det og i det hele taget har haft behov for mere tryghed, også i form af amning.

Samtidig så er hun også i en alder, hvor hun skal til at adskille sig fra jer og til at turde bevæge sig ud i verden på egen hånd, begynde at udforske omgivelserne bl.a. ved at kravle. Mange børn har det sådan i den periode at de græder, når mor eller far ikke er inden for synsvidde, men er glade og smilende, når de får øje på en. De kan også være mere reserverede overfor fremmede, hvilket jo er en følelse der hurtigt kan blive forstærket, når man har været indlagt og fremmede har gjort noget ved en, som gjorde ondt.

Det er samtidig en svær alder hvor barnet begynder at vise lidt mere vilje og temperament og kan blive meget gal, samtidig med at der er meget kort imellem store smil og voldsom gråd. Børnene kan som du selv beskriver ...

---

---

... virke meget frustrerede og svære at underholde.

Og hvad vil jeg så sige med alt det? Jo egentlig vil jeg sige at det jo kun er godt at din datter reagerer. Du må prøve at se det som et sundhedstegn at hun reagerer på at hun har været indlagt (det gør hun stadig, hendes lille krop husker jo) og at hun på en gang både viser ekstra behov for dig og samtidig prøver at blive lidt mere selvstændig.

Selvom det er hårdt, så er det vigtigt at du/I prøver at tage det så roligt som muligt. Det er okay at hun bliver ammet, når hun skal sove, fordi det er det, som giver jer alle den bedste ro lige nu og det er vigtigt. Du skal bare være klar over at hun sandsynligvis ikke selv siger fra og det bliver så dig, der på et tidspunkt skal tage beslutningen om at nu er det slut, men det er okay. Amning er det mest trygge og kendte for hende og derfor søger hun det i øjeblikket, hvor hun har det svært.

---

---

---

Prøv om aftenen, når hun skal puttes, at finde ud af hvad der virker bedst. Måske er det bare at sidde, holde hende i hånden, synge en enkelt sang, men ellers ikke skabe forventning om for meget aktivitet. Eller måske er det at putte hende, trække en spilledåse op, sige godnat og gå for at vende tilbage igen, så hun hele tiden er bevidst om at I er der og hun ikke er alene.

Prøv at udnytte tiden om dagen, hvor I måske har mulighed for at sove lidt eller aftal at I alle går tidligt i seng, for at være mere friske dagen efter. Jeg kan sagtens forstå at I er trætte og udkørte, det handler også om at I nu bliver fysisk trætte efter at have været indlagt med hende og have haft bekymringer omkring hende, når man kommer hjem og lettelsen måske indfinder sig, så kommer trætheden, og det er der I er nu.

Det skal nok gå alt sammen. Sender dig et knus.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---