Svar: Træt mor
Kære Du
Tak for dit lange og fyldestgørende brev. Det gør mig ondt at høre at I ikke kan få jeres forhold til at fungere. Det er hårdt, når man også står med så lille et barn.
Desværre bliver jeg jo også nødt til at sige til dig, at det kun er naturligt at din dreng også bliver mere urolig i øjeblikket. Han fornemmer jo hvor ked af det du er, han bruger dig som et spejl og derfor er det kun et sundhedstegn at han reagerer lige nu:o)
Du skal derfor naturligvis prøve at skærme ham så meget som muligt og med til det hører også at putte ham før han bliver alt for træt, som din egen sundhedsplejerske også har rådet til.
Med hensyn til amning og allergiforebyggelse så gælder dette indtil 4 mdr´s alderen. Herefter kan du godt begynde at give vælling eller modermælkserstatning, hvis du finder behov herfor. Du skal dog huske at det trods alt er lettere at amme, da du her bare lige kan lægge til, også om natten, hvor flasker skal du rense, vaske op, mælken skal i, varmes osv. Det kræver altså lidt mere. Prøv derfor at overveje, hvad du helst vil, når det drejer sig om at finde lidt overskud, som tingene er hos jer lige nu.
Der er ikke noget i vejen for at supplere din amning med vælling eller med lidt grød, når først din dreng er 4 mdr gammel og det synes jeg umiddelbart at du skal forsøge. Det er flot at han tager så godt på, men måske netop fordi han vokser så hurtigt har han behov for noget mere mættende?
Jeg tror at lidt vælling eller skemad kan hjælpe dig videre og på sigt være med til at skabe lidt mere rytme, mæthed og dermed grobund for bedre søvn hos din lille dreng. Det er også vigtigt for dig at I har en fast rytme for dagen. Derfor skal du nu forsøge at skabe lidt mere struktur og fast ritual for dagen. Det vil også hjælpe dig ...
... til bedre at kunne overskue det hele:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Bryst (evt. flaske)
Sove formiddagslur (måske 1½-2 timer)
Frokost: grød og efterfølgende bryst
Sove middagslur (måske 2-2½ time)
Eftermiddag: Bryst (evt. flaske)
Sover kortvarigt, måske 30 minutter
Sen eftermiddag: Bryst
Aften: evt. grøntsagsmos, og efterfølgende bryst
Sen aften: evt. vælling
Nat: evt. bryst
Jeg vil foreslå dig at du i første omgang forsøger med vælling til natten. Start med 100ml og se om han kan klare dette. Hvis det går fint, og hans mave kan følge med, så kan du øge ham til 200ml, men mere bør han heller ikke få lige inden natten. Det kan give for meget uro i maven og det har jo ingen idé.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du begynder med skemaden, så prøv i første omgang med 4-5 tsk. og øg ham så langsomt til ½ dl. Når han kan spise ½ dl. eller mere, så kan du give skemad 2 gange dagligt, som skitseret ovenfor. Altså ½ dl. 2 gange dagligt, som du så igen langsomt øger til ca 1 dl. 2 gange dagligt. Da han ikke er så gammel er det vigtigt ikke at gå for hurtigt frem.
Det er vigtigt at vælge et tidspunkt hvor han ikke er alt for sulten og ikke er alt for mæt. Nogle gange kan det være en god idé ca 1 time efter amning. Generelt kan man sige at du skal prøve at passe det ind, så han virker oplagt og det er således ligegyldigt om det er formiddag eller frokost - det styrer du selv (se min plan), så det passer ind i jeres dagligdag. Det er en god idé at amme efter du har givet grød og mos, men du skal ikke amme efter vællingen.
Håber at dette vil hjælpe dig lidt videre. Naturligvis skal du ikke aflevere din dreng til svigerforældre som du ikke har tillid til. Han er jo også stadig så lille:o)
Knus herfra. Det skal nok gå alt sammen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.