Svar: Bryst smerter
Kære Pia
Først et stort tillykke med den lille pige, hvor dejligt at få en lillesøster:o)
Det er flot at du kæmper for amningen og du skal bestemt også give det en chance. Det tager tid at få "sålelæder" på brystet og din datter tunge er ru som en kattekillings tunge, så det er som sandpapir, når hun burger tungen og malker på brystet. Hun er kun 13 dage, så giv hende lige et par uger mere:o)
Det vil være en rigtig god idé, hvis du kan amme hende i forskellige ammestillinger. Brug den stilling, hvor hun ligger almindeligt hen over maven, prøv at vende hende bagud under din arm og prøv at lægge dig ned, hvor du ligger på siden og I ligger mave mod mave.
Hvis du har et stort og blødt bryst, så kan det være en rigtig god idé at du folder en stofble og lægger den under brystet, så brystet bliver løftet mere op. Det er godt både når du sidder op og også når du ligger ned, hvor vorten ellers kan have en tendens til at bore sig ned i madrassen:o)
Vær opmærksom på hvad du bruger af ammeindlæg. Nogle gange hænger ammeindlægget fast i brystvorten og når du så skal tage indlægget af så får du hevet nogle at de nye hudceller med af. Derfor kan det være en god idé at bruge ammeindlæg af f.eks. silke eller du kan dryppe vand på brystet, når du løsner ammeindlægget, for at bevare brystvorten så intakt som muligt.
At slide hul på brystvorten kan også hænge sammen med om hun har korrekt fat. Det er rigtigt at hun skal have så meget bryst i munden som muligt, men har hun en lille mund og du har et stort bryst med en stor brystvorte, så er det jo begrænset hvor meget hun kan få ind i ...
... munden:o) Prøv derfor at se på hvordan hun sutter.
Hendes underlæbe skal være krænget ud og hun skal bruge sin kæbenår hun sutter. Du kan se at hun rokker med ørerne og hendes læber er udkrængede og ikke spidse. Hvis hun laver trutmund og har smilehuller så har hun for yderligt fat.
Prøv selv at sutte på en finger (så har du yderligt fat) og prøv at sutte på din underarm (så er munden, læberne krænget ud). Det er den bedste måde at forklare det på via email tror jeg:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Smerten kan være der lige når hun tager fat. Det er sådan at hun skal sutte lidt hos dig, så bliver der sendt impulser op til din hjerne at mælken skal begynde at løbe og så starter nedløbsrefleksen og mælken kommer. Det tager lidt tid og det er lige her indtil mælken kommer, at det kan gøre lidt ondt. Når mælken ført løber til, så plejer smerterne af aftage.
Normalt vil det måske tage 30 sekunder for nedløbsrefleksen at starte, så hvis du kan trække vejret dybt, tælle til ti og tænke i mælk der løber så går det hurtigt. Men hvis du sidder og spænder og tænker av, av, av, hver gang du lægger til, så forlænger du tiden til måske 3 minutter og det har ingen af jer gavn af.
Det kan være en rigtig god idé at du enten hånstimulerer brystet eller malker lidt ud før du lægger din datter til. Så har du fået sat gang i systemet, har fået taget toppen så brystet er lidt mere eftergiveligt og nemmere for hende at få fat i og så kan det måske gå lidt bedre for jer.
Håber ovenstående er til at forstå, det kan være lidt svært at forklare på skrift, så skriv endelig igen, hvis jeg skal uddybe. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.