Svar: 22 mdr. og ammestop
Kære Vibeke
Hvor er det dejligt at amningen har været så god for jer begge:o)
Du har ret i at din datter ikke selv siger fra, med den alder hun har. Det er et valg og en beslutning som du skal tage og når du tager den beslutning, så skal du holde fast ved den. Din datter er så bevidst nu, så hvis hun oplever at du giver efter, så bliver det endnu sværere at stoppe. Derfor skal du føle i dit hjerte at det er slut, det er ikke nok at du tager beslutningen med hovedet, hvis du forstår hvad jeg mener:o)
Da du ammer jævnligt igennem dagen, så kan det godt være at du har en del mælk, men det kan også godt være at din datter kun tager meget små tåre hos dig og at mælkemængden derfor ikke er så stor. Hvad er din fornemmelse? Det har nemlig betydning for hvordan du skal gøre.
Hvis du tager pillerne og har en del mælk stående, så vil det være nødvendigt at du malker lidt ud. Ikke så meget at du får stimuleret til mere mælk, men så du ikke har mælk stående i brystet. Du kan evt. malke ud med hænderne.
Det kan også sagtens være at du kan tage pillerne og ikke oplever nogen former for brystspænding eller andet og mælken går derved i sig selv uden at du skal foretage dig andet.
Du kan overveje om du skal lade din datter trappe amningen ned, således at hun ikke får lov i løbet at dagen, men f.eks. kunnår hun skal puttes. I løbet af forholdsvis kort tid, kan aftalen så blive at hun får læst en historie i stedet for at få brystet.
Problemet ved ovenstående løsning kan være at hun slet ikke kan forstå det og blive ulykkelig og forvirret, for hvorfor kan hun ikke få lov om dagen, men må godt om aftenen - hun kender jo ikke klokken og derfor kan det være hårdt for hende.
Alternativet er jo at du siger fuldstændig slut og ...
... stopper fra den ene dag til den anden. Så er der ikke mere mælk at få, brystet er tomt, på samme måde som mælkekartonen kan blive tom, bogen klappes i og historien slutter osv. Hun er så stor nu at hun godt forstår betydningen af disse ting og de kan du overføre til brystet.
Hun vil sandsynligvis have brug for en substitut i stedet for brystet, det vil sige at når hun skal puttes, så skal hun have noget andet at putte med og der skal findes et nyt tryghedsskabende ritual for hende.
Det mest trygge for hende er amningen, det kender hun som det bedste og det har været der fra hun var ganske lille. Det tager derfor tid at få skabt et nyt tryghedsgivende ritual; men når det er sagt, så vil du sikkert blive overrasket over hvor hurtigt hun så også vil glemme brystet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en god idé at du tager pillerne samtidig med at du beslutter dig for at stoppe amningen. Uanset om du vælger at trappe lidt ned eller stopper med det samme, så vil det være godt at du er igang med den stoppende medicin. Selv om du f.eks. vælger at din datter skal trappes ned, så vil hun jo sandsynligvis kunne fornemme at mælken stopper og vil måske derfor bedre kunne acceptere at det nu er slut.
Igen er det dog vigtigt at du lige overvejer hvor meget hun dier hos dig og hvor meget hun får, da det jo er vigtigt at hun ikke stimulerer til yderligere:o)
Derudover vil det være en god idé at du bruger en tætsiddende Bh eller på anden måde 'strammer brystet op'. Det er med til at mindske mælkedannelse. Vær sød også at sove med noget nattøj, som besværliggør amning for din datter. Det er ikke nemt at skulle undvære amning, hvis brystet ligger lige i øjen/næsehøjde:o)
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med projektet.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.