Annonce

Annonce

Brev:

Nyrebækkenbetændelse


16. maj 2006

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Nyrebækkenbetændelse

Kære sundhedsplejerske

Jeg kan jo lige starte med kort at præsentere os, da vi er nye medlemmer. Vores lille familie - mor, far og et barn - bor i Luxembourg. Oscar kom til verden her i Lux 11. november sidste år. Han er generelt en glad, rask og nem lille dreng :-)

Mit spørgsmål går på den videre behandling i forbindelse med en nyrebækkenbetændelse, som han var indlagt med omkring 1. april. Det var grimt, men han er helt rask igen, og en dansk specialist i nyresygdomme hos børn, som vi efterfølgende har haft kontakt med, har rådet os til ikke at gøre yderligere, men blot holde godt øje med ham ved blandt andet at tjekke hans urin hjemme (der er 15 % risiko for at drenge under et år, som har haft nyrebækkenbetændelse, vil få det igen).

Vores dilemma er, at lægerne her i Lux er knapt så tilbageholdne med at iværksætte behandling og udskrive medicin (det var denne viden - og mistro - i forbindelse med det luxembourgske behandlingssystem, som fik os til at kontakte en usædvanligt venlig og hjælpsom dansk specialist).

Vi har fået en tid til en røntgenundersøgelse af Oscars urinveje, hvor de gennem maveskindet fylder blæren op med en kontrastvæske, som de kan følge på en skærm. Formålet er et finde ud af, om han lider af refluks - altså tilbageløb af urin til nyren - hvilket ifølge lægerne her kan give gentagne infektioner i nyrerne. Det mener den danske specialist er en usikker hypotese, hvorfor man ikke foretager denne undersøgelse i DK på baggrund af en enkelt infektion.

Hvis han lider af refluks, skal han ifølge lux-lægerne behandles med forebyggende antibiotika og evt senere opereres, hvis han ikke vokser fra refluksen (det vil sige, at endnu en røntgenundersøgelse eller flere er nødvendigt). Den danske specialist hævder, at nye undersøgelser har vist, at forbindelsen mellem refluks og infektioner er tvivlsom.

Det vil sige, at vi nu skal vælge, om vi vil lade ham gennemgå røntgenundersøgelse samt evt antibiotikabehandling og operation vel vidende: ...


Annonce

...
(1) at luxembourgske læger efter danske standarder ofte er meget aggressive i deres behandlingsmentalitet
(2) at en dansk specialist mener, at det hele er unødvendigt.

Min indre stemme fortæller mig, at vi skal følge den danske læge, men samtidig er det svært at sætte sig op imod samtlige læger her, for hvis han nu rent faktisk bliver syg igen, så står vi som de forældre, der ikke ville følge den anviste behandling...

Vi er meget frustrerede over det hele. Foreløbig har vi efter råd fra den danske læge valgt at droppe den forebyggende antibiotika, som vi er blevet pålagt at give Oscar siden ca. 1. april, selvom vi jo ikke ved på nuværende tidspunkt, om der overhovedet er noget i vejen med ham. Det kan meget vel være, at vi har givet en helt rask dreng antibiotika i 6 uger!

Derudover har den dosis, som vi har fået pålagt at give ham, også været 3 gange så høj som den i Skandinavien anbefalede dosis! Vi har selvfølgelig informeret vores børnelæge her om, at vi stopper med antibiotika, indtil vi har svar på røntgenundersøgelsen, og det var ikke populært! Vi har valgt at lade ham gennemgå røntgenundersøgelsen, og vi håber så på, at de ikke finder noget - case closed, alle glade.

Men jeg har det rigtig skidt med at lade ham gennemgå en undersøgelse (gennemgå den med undersøgelsen forbundne smerte, stress, infektionsrisiko), som jeg ikke finder er nødvendig. Hvis de rent faktisk påviser refluks, så har vi talt om, at vi måske kan gå med til forebyggende behandling (efter danske anvisninger med hensyn til mængde og periode), men aldrig operation, hvis ikke han bliver syg igen. Men jeg ved ikke...

Jeg har heller ikke lyst til at give ham forebyggende antibiotika i op til 6 måneder, når vi nu efter den danske læges mening bare kan holde ekstra godt øje med ham...

Mit spørgsmål til dig er så? Hvad i al verden ville du gøre?

Jeg ved godt, at du ikke er læge, men måske har du alligevel et bud ud fra min beskrivelse...

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce