Annonce

Annonce

Brev:

Spise- og soveproblemer


16. maj 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Spise- og soveproblemer

Kære Netsundhedsplejerske

Jeg har netop opdaget din fremragende side og har straks meldt mig ind!

Mit spørgsmål drejer sig om min godt 5 mdr. gamle datter. Hun blev født den 9. december - 1 uge før termin - ved en ukompliceret fødsel. Jeg blev sat igang, da jeg havde haft vandafgang men ikke fik veer af mig selv, men helt bortset fra det var der ingen komplikationer overhovedet.

Jeg starter fra begyndelsen, så det bliver lidt langt.....

Min datter var lille ved fødslen: 51 cm og 2775 g. Årsagen til den lave vægt var formentlig, at hun var blevet påvirket af min autoimune stofskiftesygdom (Graves) - i hvert fald fandt man antistoffer i hendes blod i den første, men ikke de efterfølgende to, blodprøver. Hun er desuden IVF barn og jeg kan forstå, at IVF børn ofte er lidt mindre end gennemsnittet.

Amningen skabte fra starten problemer. Hun havde svært ved at tage fat og blev hidsig, når det ikke ville lykkes. Men vi kæmpede...

Efter 4 dage fik hun gulsot i så alvorlig grad, at hun blev overflyttet til neonatal og kom i dobbelt lyskasse. Hun fik da min mælk via sonde.

Da hun kom ud fortsatte vi med at kæmpe med amningen. Pga. gulsoten skulle hun have mad hver 3. time døgnet rundt og amningerne tog hver omkring 1 time, fordi hun hele tiden faldt i søvn.

Efter 1 uge med yderligere lys og slid med amningen konstaterede en børnelæge (vi var stadig indlagt), at hun havde tabt sig alt for meget. Hun vejede da 2350 g. Og gulsoten ville selvfølgelig heller ikke gå væk :-(

Herefter gik vi over til at veje hende før og efter hvert måltid. Og så kunne vi se, at hun trods amning i 1 - 1½ time kun spiste mellem 10 og 15 ml. hos mig. Resten fik hun så via sonde.

Da der efter 14 dage ikke var nogen fremgang i det antal ml. hun kunne die, gik jeg over til at give hende flaske. Det var simpelthen ikke holdbart at slide mere med amningen. Hun fik så min udmalkede mælk på flaske og jeg prøvede et par gange at genoptage amningen, men uden succes - hun kunne simpelthen bare ikke. Jeg malkede så ud de første 12 uger, hvorefter min mælkeproduktion stoppede. Modermælken blev suppleret med Nutramigen, da jeg har allergi (høfeber).

Hun har aldrig været den store spiser. Det er som om hendes appetitregulering er blevet slået i stykker i den periode, hvor jeg kæmpede med amningen. Hun har åbenbart lige netop fået nok til at overleve, men er aldrig blevet mæt :-(

Jeg har hele tiden kæmpet med at få hende til at spise den mængde, hun "skal". Og her 5 mdr. gammel vejer hun kun 5,8 kg. og er 63 cm. lang.

Da hun blev 4 mdr. gik jeg på min sundhedsplejerskes anbefaling overtil NAN i stedet for Nutramigen, da den sødere smag forhåbentlig ville få hende til at spise noget mere. Men nej..... NAN har heller ikke hendes interesse.

Hun får vælling før hun kommer i seng om aftenen - det har heller ikke hendes store interesse. Hun gider max. at spise 100 ml.

Vi er for 4 uger siden begyndt på grød (risgrød), men det gider hun bare slet ikke. Hun slår til skeen, kniber munden i og laver "bræk-bevægelser", når hun får noget af grøden ind i munden. Jeg vil helst ikke prøve noget andet før hun ...


Annonce

... accepterer grøden - jeg tror bare det bliver værre, hvis jeg tilbyder hende alt muligt.

Måltiderne er en evig kamp og ender altid med, at hun græder, fordi jeg presser hende til at spise. Det er så frustrerende, og det får mit hjerte til at gå i 1000000 stykker, men hun SKAL jo spise.

Hvis jeg er heldig, kan jeg få hende til at spise i 700-800 ml. på en dag (incl. vælling) samt 2-3 mundfulde grød. Og det er kun, hvis jeg giver hende mellem 7 og 10 flasker om dagen!!!!

Hun melder sig stort set aldrig selv til måltiderne. Kun om morgenen tror jeg hun føler sult.

Hun sover også rigtig dårligt :-( I løbet af dagen sover hun maksimalt 2-3 lure af ½ times varighed og uanset hvad jeg end gør, kan jeg ikke få hende til at sove mere. Jeg giver hende altid mad før jeg lægger hende, så det kan ikke være fordi hun er sulten, at hun vågner (Eller også kan det..... For hun spiser som sagt næsten intet).

Hun kommer i seng kl. 20 hver aften - inden da har hun været i bad og fået vælling samt lidt NAN, hvis hun da har villet tage noget.

Hun sover så rigtig fint om natten - vågner først igen et sted mellem 5 og 7. Men jeg har på fornemmelsen at det snarere skyldes, at hun er totalt udkørt, end at hun er mæt og veltilpas.

Da hun var spæd (0-8 uger) sov hun pænt om dagen. Men siden da har der kun været en kort periode på 3 ugers tid, hvor hun har sovet godt om dagen. Hun har aldrig gidet den sene lur ved 17-tiden, men har da taget 2 gode lure af 2-3 timers varighed i den korte periode, hvor det gik godt. I den periode spiste hun faktisk også meget bedre, end hun "normalt" gør..... Det er som om der er en sammenhæng mellem mad og søvn.

Jeg er snart ved at gå ud af mit gode skind af desparation og udkørthed. Det er vanvittig opslidende, at hun ikke vil spise. Og det er hårdt at have et 5 mdr. gammelt barn, der er "på" hele dagen fra et sted mellem kl. 5 og 7 morgen og kl. 20 aften. Jeg har ingen tid til mig selv og nyder slet ikke min barsel :-( Min mand rejser meget, så jeg er også meget alene med hende......

Jeg er samtidig bange for, at min konstante pressen mad i munden på hende vil få negative følger i form af egentlig spisevægring, for jeg synes nærmest at det er sådan, at jo mere jeg presser, jo mindre vil hun spise. Men jeg har én gang oplevet at hun havde tabt 300 g. på 3 uger, og det gjorde mig virkelig bange.

Bortset fra spisningen og sovningen er hun en glad og smilende pige, der udvikler sig fint og alderssvarende. Hun pludrer og griner og er meget aktiv - indtil kedlen koger over og overtrætheden melder sig!

Jeg er snart ved at komme dertil, hvor jeg - uh det er grimt at skrive.... - ville ønske, at vi aldrig havde fået hende :-( Og det skal siges, at vi har kæmpet i flere år mod barnløshed, så det er ellers et rigtigt ønskebarn, vi har fået......

Min sundhedsplejerske har vist nærmest givet op og siger bare, at vi fortsat skal klø på med maden og at hun "åbenbart er et barn med et meget lille søvnbehov". Men det kan jeg jo se, at hun ikke er. Hun ER træt, men kan bare ikke finde ro.

Hjælp mig!!! Hvad skal jeg gøre?

Med venlig hilsen
Camilla - mor til Philippa

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce