Annonce

Annonce

Svar: Spise- og soveproblemer


16. maj 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev og sikke en historie. Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt.

Det er altid meget vigtigt at børn spiser og tager på. Det er det alle mennesker spørger om "nå, hvor meget vejer hun nu" og det er nogle gange et forfærdeligt pres, når man så har et barn, som ikke spiser særlig meget og derfor ikke tager meget på.

Men når det er sagt, så lyder det faktisk okay med den vægtøgning din datter har haft. Det er da rigtigt at hun ikke er stor af et barn på 5 mdr at være, men hun var heller ikke stor som spæd og tingene hører jo sammen. Dertil kommer at hun faktisk allerede har fordoblet sin fødselsvægt og det er faktisk rigtig flot!

Så i stedet for at fokusere på det, som er svært, så prøver vi lige at fokusere på det som er godt. Det er nemlig rigtig vigtigt at du ser det positive, for så kan du også bedre nyde hende:o)

Det er som sagt rigtig godt at hun har fordoblet sin fødselsvægt indenfor 5 mdr. Dertil kommer at hun faktisk sover godt om natten (uanset hvad grunden er, så sover hun) og det er godt både for dig og for hende! Du fortæller også at hun udvikler sig rigtig godt, hun pludrer og smiler og er meget aktiv i løbet af dagen og ups! Det skal man jo også tænke på... Hvis hun er en pige, som konstant er i bevægelse, så forbrænder hun jo også mere energi. Nogle børn ligger jo meget stille, hvor andre spjætter med arme og ben, vender, ruller, drejer, kryber osv. Hun er i hvert fald heller ikke sløv!

Prøv om ikke du kan lade være med at fokusere for meget på hendes mælkeindtag. Jeg ved at det er svært for du er jo bange for at hun taber sig, men det er vigtigt at du ikke presser hende så meget at hun tilsidst lukker munden helt i.

Du har fuldstændig ret i at hun pga sin start i livet, har lært sig at spise mindre mængder og at spise hyppigt. Det er sådan set også okay. Men det er også vigtigt at hun begynder at fornemme hvad det vil sige at være sulten og hvad det vil sige at være mæt. Det skal derfor være en balance hvor tit du giver hende flaske og skemad. Har du prøvet med vand? Hvis hun kun er tørstig kunne hun jo få slukket sin tørst med vand, det kunne måske give plads ...


Annonce

... og lyst til at spise lidt grød og efterfølgende så måske lyst og plads til flaske med mælk. Du må prøve dig frem.

Du har også fuldstændig ret i at der kan være en sammenhæng imellem hendes søvnmønster, eller mangel på samme og hendes indtag af mad/mælk. Det er vigtigt for en god søvn, at man ikke er sulten, man sover trods alt bedre på en fyldt mave end på en tom mave.

Og ja du har også fuldstændig ret i at din datter må være træt. Hun kan ikke nøjes med at sove ½ time hist og her, og får hun ikke sin søvn, så kan hun ikke spise osv. Det er en ond cirkel.

Det lyder som sagt som nogle rigtig fine overvejelser du gør dig og det lyder også som om du læser din datter fint. Jeg bliver dog i tvivl om, når jeg læser dit brev, hvor meget hjælp du behøver? Jeg spørger naturligvis fordi der jo kan foregå mange tanker hos dig, som ikke kommer frem i brevet her og jeg ved ikke om du har lyst til og brug for mere professionel støtte.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal vide at der er muligheder. Der findes bl.a. på Bispebjerg Hospital en spædbarnspsykiatrisk afdeling - lad nu være med at gå helt i panik. De arbejder netop med at hjælpe forældre og små børn, finde ud af hvad det hele handler om. Der er sygeplejersker, sundhedsplejersker, psykologer, læger osv. ansat som kan støtte og vejlede, både på sygehuset, men også derhjemme. Du bliver henvist via egen læge.

I flere kommuner har man også familierådgivning, men det er forskelligt hvordan dette tilbud er skruet sammen og hvordan man kan hjælpes og med hvad. Du kan dog prøve at undersøge hvad muligheder der er hvor du bor.

Det kan godt være at ud slet ikke tænker at ovenstående duer, men så ved du at mulighederne findes.

Dernæst vil jeg sige at du måske kan have glæde af bogen "sov igennem uden gråd", som netop er udkommet. Jeg tænker at den kan hjælpe dig til at få et overblik over Philippas søvnmønster og dermed også hvordan du skal få det ændret.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående og jeg vil meget gerne have at du skriver igen, når du har overvejet lidt af mine tanker. Nogle gange hjælper det også bare at skrive, - at få frustrationen ned på papir, så har man det meget bedre bagefter:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce