Svar: Svimmel efter fødsel
Hej med dig
Der er kvinder, der som dig, føler sig meget svimle efter en fødsel. Nogle gange så meget at de ikke tør bære deres barn af frygt for at komme til at tabe barnet. Men dermed ikke sagt at det skal være sådan.
Jeg synes derfor du skal kræve at få en ordentlig undersøgelse hos lægen. Har du mistet meget blod under fødslen, ved du om din blodprocent er meget lav, har lægen målt dit blodtryk og hvordan går det med din blødning - er din blødning efter fødslen stoppet eller virker til at være ved det?
Disse ting er meget vigtige at drøfte med lægen. Hvis du har mistet meget blod og din blodprocent er meget lav, så kan det være nødvendigt at give dig blod, men ellers kan du måske klare det med jerntabletter.
Derudover så synes jeg det er vigtigt at du har nogen til at hjælpe dig, så du kan få hvilet dig og få slappet af. Har du en mor, en veninde som kan være hos dig bare et par dage. Jeg går ud fra at din mand/kæreste er på arbejde. Det vil være godt, hvis ...
... en kunne hjælpe med madlavningen, rengøringen, tøjvasken osv. så det eneste du skulle tænke på i løbet af dagen var at sove og tage dig af din lille dreng. Og du kunne endda få en til at køre en tur med ham, så der var helt ro, bare en time:o)
Du skal også sørge for at få nok at spise og drikke. Ofte går hele dagen med barn, amning, pusle, bade, skifte ble, amme osv. og pludselig er klokken blevet 13 og du har hverken fået vådt eller tørt. Det er rigtig vigtigt at der også bliver tid til dig og du skal nurses lidt i øjeblikket (det kan du godt sige at sundhedsplejersken har sagt) :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det nytter ikke noget at du siger til dig selv at nu skal du sove, for så kan du ikke sove. Prøv derfor at sige til dig selv at det er okay bare at lægge sig ned lidt, og det er okay at opvasken står til imorgen.
Og så synes jeg som sagt at du skal tale med lægen igen:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og tak for dine rosende ord. Jeg er også glad for alle jer fantastiske forældre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.