Svar: Opdragelse 3 og 4 år

---

Kære Mette

Tak for dit lange og udførlige brev. Jeg kan godt se at I har det rigtig svært hos jer, og det på mange måder. Når jeg læser dit brev så får jeg indtryk af at du faktisk er en sød og indfølende mor og du har en forståelse for hvad der egentlig sker. Du er rigtig god til at sætte ord på og du ved f.eks. godt at børnene spejler sig i jer voksne. Derfor ved du også godt at du og din mands forhold og jeres forskellig opfattelse af, hvad børneopdragelse er, spiller ind på hvordan børnene er.

Du skriver at børnene trives i institution og her har det godt. Her oplever de ikke "problemer" med jeres børn. Om det tænker jeg at det for de første er "et fristed" for børnene at komme i institution. Her er helt klare rammer og de kender deres roller. De skal ikke bruge energi på at finde ud af, hvad forventes af dem, men kan mere bare få lov til bare at være.

For det andet er det faktisk er rigtig godt at børn reagerer hjemme. Det viser at de føler sig trygge nok til det, altså en slags "jeg kan godt prøve grænser, for mine forældre elsker mig uanset hvad jeg gør". Det er således godt at jeres børn reagerer mere hjemme, end ude.

Far og mor behøver ikke altid at være enige om børneopdragelse. Vi er alle forskellige og det kan børn godt finde ud af. Men det er utroligt vigtigt ikke at underminere hinandens troværdighed overfor barnet. Det betyder at hvis barnet f.eks. spørger om en is, og du så spørger "har du spurgt far?" og barnet fortæller "far sagde nej, men mor må jeg ikke nok...". Kender du den situation? Hvis du synes at de egentlig skulle have lov til at have en is, så er det vigtigt at du og far taler om det. Så kan I blive enige om at bibeholde det nej, evt. give et alternativ, eller far kan ændre standpunkt, men så er han selv med til dette og det er ikke noget du gør for ham. Og naturligvis også omvendt.

Hvis man løser tingene på denne måde så lærer jeres børn at man godt kan tale om tingene og finde løsninger, fordi det at tale sammen er bedre end hvem der "har magten".

Når du taler om dig selv, så ...

---

---

... er det som den svage og eftergivende - hold op med det! Prøv at bruge ord som indfølende og i stand til at sætte dig i børnenes sted. Det er sådan det er at være kvinde og det er vigtigt at dine børn også lærer dette. At være indfølende gør det sværere at sige nej.

For far er det lettere at sige nej og det lærer børnene så af ham. Det gør således ikke noget at I er forskellige det er bare enormt vigtigt at børnene ikke står midt imellem jer og føler sig skyldige.

Jeg tænker at I som det første (begge forældre) skal prøve at lytte lidt mere til jeres børn. Hvad er det de fortæller jer, hvad er det de gerne vil have hjælp til og hvordan kan I så hjælpe dem uden at det bliver til en konflikt.

I skal overveje meget hvorfor I siger nej, - det er ikke en dyd i sig selv at give mange nej´er og at være skrap og sætte mange grænser overfor sit barn giver ikke et mere veltilpasset barn.

---

---

---

Jeg ved godt at du skriver at I allerede er meget opmærksomme på jeres nej´er og det er rigtig godt. Men jeg er også nødt til at sige at f.eks. i forbindelse med putning, - hvor meget er så lytning, hvad er det jeres datter vil, hvad er jeres vilje/magt, hvad er manglende overskud fra jeres side, kunne man mon mødes på midten?

Hvis man som voksen tænker i grænser og grænsesætning, så bliver det meget nemt "en magtkamp". Barnet skal gøre sådan fordi JEG vil have det". Man glemmer helt at inddrage barnet i den givne situation og får slet ikke lyttet til og forstået sit barn. Barnet bliver naturligt ked af det. Bliver børn lyttet til så lærer de også selv at lytte. Bliver de skældt ud og føler de sig nedgjort, så udvikler de lavt selvværd og hvem ønsker det for sit barn?

Mit råd til jer idag er altså at I først og fremmest prøver at lytte til jeres børn. Hvad er det de vil og hvordan kan I så hjælpe dem. Når de begynder at føle sig lyttet til, så vil de også begynde at lytte til jer.

Håber mine tanker hjælper jeg lidt videre. Om ikke andet har givet stof til eftertanke. Jeg glæder mig til at høre fra dig igen. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---