Annonce

Annonce

Svar: Besværlig amning og overgang til fast føde


2. juni 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Lige inden jeg svarer på det med den fastere føde, så vil jeg lige sige at det er utroligt flot at du har ammet så længe fra en side og at du ikke har opgivet, men troet på og vidst at det kunne lade sig gøre. Det er super!

Lige nu tænker jeg at det handler om appetitspring, altså det faktum at din datter nu er så stor at hun har behov for mere mælk. Det ses ofte omkring 5 ugers og 12 ugers alderen. Om natten producerer man mere af de mælkestimulerende hormon og om natten flyder mælken også ofte lettere. Derfor er det ikke usædvanligt at din datter nu melder sig midt på natten for at få mere mælk. Jeg ser det som et sundhedstegn:o)

Med hensyn til vælling og skemad, så er der naturligvis en grund til at sundhedsstyrelsen først anbefaler at man begynder med dette tidligst fra 4 mdr.

Ifølge sundhedsstyrelsen så tyder flere undersøgelser på at ammede børn har en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, mellemørebetændelser og mave-tarminfektioner end børn der ikke ammes. Der er faktorer i modermælk, som beskytter barnets slimhinder i maven og tarmene. Man ved at hvis man undgår overgangskost i de første 4 levemåneder, så vil man nedsætte risikoen for udvikling af mælkeallergi, børneeksem og astmatisk bronkitis/astma op til 6 års alderen.

Da det lyder som om du umiddelbart har mælk nok til din datter, så synes jeg ud fra ovenstående at det vil være synd at begynde med andet end modermælk nu. Hvis du vil give hende noget, så bør det være erstatning og har I forældre en eller anden form for kendt allergi, så bør I give hende den specielle erstatning ...


Annonce

... Profylac eller Nutramigen, som I køber på apoteket.

Hvis du ønsker at stoppe amning helt inden for overskuelig fremtid, så er det et must at I får lært din datter at drikke af en flaske. Hun vil med den alder hun har ikke kunne få dækket sit mælkebehov. Med en vægt på 7 kg. så drikker hun sandsynligvis mellem 1100-1200 ml mælk hos dig i døgnet. Det er rigtig meget og den mængde vil hun ikke kunne nå op på gennem en kop.

Hun vil naturligvis, når hun bliver ældre og kommer godt igang med skemaden kunne spise mere fast føde og dermed drikke mindre mælk, men hun skal være ret gammel før skemaden kan udgøre en større del af hendes indtag og faktisk først når hun er 9 mdr gammel kan hun blive tilbudt mere komælk end modermælk eller modermælkserstatning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg ville ønske at jeg kunne give dig et mere opløftende svar, men det er desværre som ovenstående at tingene hænger sammen. Jeg kan godt læse ud af dit brev, at amningen efterhånden hænger dig lidt ud af halsen og det er okay. Det forstår jeg godt. Alternativet er bare en flaske og det er således den kamp i skal tage, hvis du ønsker at stoppe amning snart.

Det er en god idé at prøve med din egen mælk i flasken og at det er far som giver den. Når hun skal prøve at spise af flasken så er det vigtigt at flaskesutten kommer forholdsvis langt ind i munden, den må gerne peje lidt op mod ganen, hvor sutterefleksen sidder og hvis det er muligt at holde så langt nede på flasken at man samtidig kan berører hendes kinder, så kan det hjælpe hende til at tage fat og finde ud af at holde vacuum.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce