Svar: Forventninger til 4 årig og mødt med et nej

---

Kære M

Du fortæller at din datter sagtens selv kan tage tøj på og jeg tænker at hun vel også er selvhjulpen i børnehaven? Derfor handler det jo ikke om at hun skal lære at gøre det selv, for det kan hun faktisk godt, men det handler mere om at hun gerne vil have den opmærksom det giver at du hjælper hende. Det er smadder hyggeligt.

Jeg kan umiddelbart ikke se at det er problematisk at du hjælper med at finde tøj og sko frem, netop fordi I, som du skriver, så undgår en konflikt og tingene går hurtigere.

Jeg synes du skal indrage din datter i forskellige beslutninger og f.eks. gerne i hvad tøj hun skal have på. Det vil være en god idé at I sammen, aftenen i forvejen, finder det frem, som hun skal have på i børnehave næste dag. På den måde skal I ikke stresse over det om morgenen og her har I så mere tid.

Når man er 4-5 år så kan man godt begynde at forstå flere ting og har glæde af at få en forklaring. Hvis tøjet er lagt parat, så kunne du prøve at bede hende om at begynde påklædning og imens gør du så noget andet. Du skal ikke sidde og se på at hun klæder sig på. Når hun synes det er rart at du hjælper og hvis noget af tøjet så driller, så virker det jo provokerende, hvis du bare sidder der. Så ville jeg også blive sur og sige "du kun da godt tage og hjælpe mig". Prøv derfor at hun hjælper dig ved at prøve selv, så du kan gøre noget andet imens.

F.eks. "Jeg vil lige rede sengen, kunne du prøve at tage blusen på imens", "Det er så dejligt at du hjælper mig, jeg er bare så glad for at have sådan en stor pige som dig", "Hvis du hjælper mig med at tage tøj på, så går det hurtigere og så kan vi måske nå at læse en historie". Laver I aftaler skal de naturligvis overholdes.

Med hensyn til at sige Nej! så er det jo sådan at vi nogle gange beder vores børn om at gøre noget, som vi finder helt rimeligt. Det kan være at vaske hænder før I spiser, selv tage sko på, så I kan komme ud af døren, samle det legetøj op, som ligger spredt rundt i stuen osv.

Men nogle gange har barnet altså en anden opfattelse eller ønsker noget andet. Når dine børn siger Nej! til dig, så er det jo tegn på selvstændighed og at de er igang med at udvikle uafhængighed. De har et ønske om selv at bestemme hvad de vil og hvornår de vil. Det er sådan set et rigtig godt tegn og tegn på at dine/jeres børn udvikler sig sundt. Men ...

---

---

... problemet opstår fordi du/I ønsker, at de var "mere fornuftige" og ikke gjorde vrøvl, men bare gjorde som du bad dem om. Har jeg ret?

At få det vi ønsker og det vores børn ønsker til at gå op i en højere enhed sætter forældres tålmodighed og evner på en hård prøve. Og måden at gøre det på er forskellig, fra familie til familie. Nogen opdrager med disciplin, andre straffer, atter andre stiller belønning i udsigt og så er der jo også mulighed for at skabe en dialog, så man ved at lytte til hinanden og tale sammen, når til enighed og fælles ønske, eller et fælles kompromis.

Som du kan høre ud fra dette, så går jeg mest ind for dialog. Med hensyn til "straf/sanktioner" som I har forsøgt jer med, så tænker jeg at jeres børn slet ikke har alder til at se at tingene hænger sammen. At de på et tispunkt i løbet af dagen ikke har gjort som I har sagt, hvorfor udløser det ingen slik om aftenen - hvad har de to ting med hinanden at gøre, set ud fra et barns synspunkt.

---

---

---

Når jeres børn siger nej, så prøv at lytte til, hvad det er de vil i stedet for. De er sandsynligvis igang med at lege, de har det rigtig sjovt og de har bare ikke lyst til det du vil have dem til. Derfor skal skal du prøve at vise dem at du forstår det, hjælpe med at sætte ord på.

Et eksempel. I skal køre hen for at besøge bedstemor og du beder din datter om at tage sko på. Hun er igang med at lege med My little Pony og siger derfor Nej! da du beder hende tage sko på. I stedet for at sige at det skal hun, ellers kommer I forsent og hive hende ud af værelset, så kunne dialogen se således ud:
Mor: Åh, du sidder og leger med My little Pony, jeg kan godt se det er rigtig sjovt, vil du gerne fortsætte med det?
Datter: Ja, jeg vil lege
Mor: Det kan jeg godt forstå. Det er bare sådan at jeg lovede bedstemor at vi skulle komme og hvis vi skal nå det til tiden, så skal vi køre nu.
Datter: Nej, jeg vil være her, jeg vil lege med min pony
Mor: Det ved jeg godt, nu ved jeg bare ikke hvad jeg så skal. Det er dejligt at du sidder og leger, men jeg lovede også bedstemor at vi skulle køre...
... kunne vi aftale at du leger 5 minutter mere og så kører vi
eller .... måske kunne du tage ponyen med?
Datter: Okay

Jeg håber at ovenstående giver et indblik i mine tanker omkring dine spørgsmål og hjælper jer alle lidt videre. Rigtig god pinse og held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---