Brev:
Søvn om dagen - igen-igen
Hej Helen
Tak for dit svar sidste gang vedr. min datter med spise- og soveproblemer. Spiseproblemerne har vi stadig, men vi kæmper hårdt og det er også blevet lidt bedre i og med, at hun nu eeeendelig spiser grød :-) Endda med stor fornøjelse! Også mælkemængden er øget noget.
Men søvnen om dagen er ikke blevet bedre.... Og det går altså bare ikke længere. Min ellers glade og aktive datter bliver bare SÅ overtræt sent på eftermiddagen, at hun bliver hyperaktiv, pyldret og ikke til at få til at falde til ro for natten. Selvom hun er dødtræt når hun bliver lagt kl. 20, sover hun sjældent før 21.00 - 21.30 - og det er først efter en hård kamp og mange, mange, mange gange sut.... Det er synd for hende - Og for mig og min mand. Vi har så få "voksentimer" sammen, at vi dårligt kan undvære den time eller halvanden om dagen.
Og det er egentlig også synd for mig, at hun næsten ikke sover om dagen - uden at jeg skal lyde egoistisk, så har jeg altså også andre ting at tage mig til, og det er nærmest umuligt, når hun er vågen. Jeg har forsøgt at have hende "med" til mine forskellige gøremål - i en slynge - men hun gider absolut ikke at ligge i slyngen, hun vrider og vender sig og bliver faktisk ret gal. Jeg kan sagtens lade hende ligge alene, for hun er god til at underholde sig selv i ret lang tid. Men jeg kan altså ikke lige klare en rengøring på 3 timer, mens hun er vågen - det holder min samvittighed ikke til.
Jeg kan se, at mange kæmper med det samme, som jeg gør - altså korte søvnperioder à ca. 30 minutters varighed, og jeg er helt på det rene med, at babys søvnmønster er sådan, at der skiftes fra dyb til let søvn efter 30 ...
... minutter.
I en periode havde jeg held med at tage det i "opløbet", altså stille mig ud og være klar, når hun vågner, skynde mig at give hende sutten igen og så ellers rokke vognen lidt frem og tilbage. Men det går ikke længere.....
Hun bokser og bakser bare i vognen. Hun græder ikke, men "brokker". Nu har jeg i en uge forsøgt bare at lade hende ligge, gå ud til hende når "brokkeriet" bliver seriøst og så forsøge at berolige hende og give hende sutten. En enkelt gang er det lykkedes mig at få hende til at sove igen, men ellers kan hun faktisk ligge der i over en time uden at sove igen :-( I dag tog jeg hende op efter næsten 1½ time - hvor hun så bare lå i vognen og brokkede og boksede.....
I dag har hun sammenlagt sovet 1 time fra kl. 7 morgen til kl. 19 aften. Kl. 19 faldt hun så i søvn i mine arme, mens hun fik aftenflaske (som jeg havde rykket 1 time frem, da det var tydeligt, at hun bare ikke kunne klare mere. Det skal siges, at jeg forsøgte at lægge hende i vognen både kl. 17 og kl. 18! Og selvom hun tydeligvis er dødtræt, så VIL hun bare ikke overgive sig.
Jeg er ellers ret konsekvent og lægger hende ud 1½ time efter vi er stået op om morgenen (typisk kl. 8.30). Herefter lægger jeg hende igen omkring kl. 13.30 og igen omkring kl. 16-17 - afhængig af, hvor meget hun har sovet i løbet af dagen.
Det hjælper heller ikke at gå tur :-( I går gik jeg faktisk i 2 timer - hun sov kun den første halve time.......
Hun bliver 6 mdr. på fredag, og det er i hvert fald 3 mdr. siden hun sidst sov ordentligt om dagen..... Hjææææælp mig! Inden jeg bliver helt vanvittig :-) Hvad kan jeg gøre?
Mange hilsner, Camilla - mor til Philippa
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...