Svar: Ensidig kost til 9 måneders pige?
Kære Molly
Velkommen til:o)
Det lyder umiddelbart som om du har en rigtig fin pige, som trives godt og som nu, trods mellemørebetændelse mv. er begyndt at spise rigtig fint. Og det er helt super, at hun er gået så hurtigt over til familiemad.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud. Det eneste jeg lige vil sige er at ylette ikke anbefales før efter 1 års alderen. Det samme gælder Ymer og Kvark.
Du har ret i at det kan lyde ensformigt med bondebrød og yoghurt, men der er umiddelbart ikke spor i vejen med at hun får dette. Stille og roligt vil hun jo også spise mere og bedre og dermed vil hun også inden for kort tid, faktisk kunne spise det samme som dig. Du behøver altså således ikke lave specielle retter til hende, men kan prøve at tilbyde mere og mere af den mad du laver til dig selv, bare skåret ud, så det passer til hendes alder.
Til frokost kan du prøve med lidt kogte ærter og majs, det virker appellerende i farverne og det er med til at øve hendes pincet greb. Hun må også gerne få ris, kartofler og du kan f.eks. også prøve de lidt mere gammeldagsretter som "kartoffelmos ...
... og millionbøf" eller "boller i karry". Børn kan tit rigtig godt lide retter som disse.
Det er fint at du prøver at variere hendes pålæg på brøddet, så hun får forskelligt pålæg og derunder også kød og fisk. Det er helt okay og jeg synes det lyder fornuftigt.
Med den alder din datter har nu, så vil hun naturligt være lidt mere selektiv end tidligere. Derfor vil det være en god idé at der på tallerkenen er lidt valgmuligheder som varierer i farve og smag. Så kan det godt være at det kun er de gule majs, som glider ned den ene dag, men næste dag er det så noget andet og på den måde er der variation og det er okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At hun ikke er vokset så meget på det sidste kan både hænge sammen med at hun er stoppet amning, men også at hun nu er mere mobil og dermed bruger mere energi.
Det bedste du kan gøre er at vedblive at tilbyde hende forskelligt og endelig ikke presse hende. giv hende så meget forskelligt som muligt at smage på imens hun stadig har en naturlig nysgerrighed for det. Når først hun er blevet et år, kan det være sværere at få introduceret noget nyt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.