Svar: Dagsrytme til 5 mdr. gammel dreng
Hej med jer
Hvor er det dejligt at høre at amningen er lykkedes så godt og I klarede de første problemer. Tillykke med det:o)
Børns søvnbehov er forskelligt og det skal der være plads til. Nogle sover mere og andre mindre og det kan også variere lidt fra dag til dag. De fleste børn omkring 5 mdr. vil have behov for 3 lure i løbet af dagen, to lidt længere lure og så en kort powernap. Tilsammen vil lurene vare 4-5 timer og om natten vi de fleste sove godt 10 timer (afbrudt af mad), så det samlede søvnbehov vil være 14-15 timer ialt.
At jeres dreng sover to lure dagligt kan godt være okay, hvis han de dage sover nogle gode lange lure. Det gør han f.eks. hvis han sover 2+2 timer eller 1+3 timer. Andre dage vil der så være forskellige ting som gør at han ikke sover så meget og der vil han måske powernappe lidt mere.
Med hensyn til skemad, så lyder det rigtig godt at han nu spiser en dl med god appetit. Det kan godt være at han kan kapere lidt større mængde og hvis det lykkes uden maveproblemer så er det okay. I princippet synes jeg dog det er bedre med lidt mindre og så hyppigere måltider, således at du kan give 1 dl x 3 daglig i stedet for 1½ dl x 2 daglig. Mængdemæssigt vil det være det samme, men du har mulighed for at variere lidt og dermed sikre et bedre indtag.
Hvis han er svær at få til at spise om formiddagen, ...
... så kunne du måske prøve med morgenmad. Alternativet er at give ham mælk hele formiddagen og så et ekstra måltid om eftermiddagen. det kan komme an på en prøve, men der er naturligt en risiko for at han så ikke vil spise nok til aften. Men det er et forsøg værd.
En fast rytme lyder som en god idé og en plan i forhold til hans alder, hvor man tager hensyn til 2-3 måltider skemad og 2-3 lure kunne se således ud:
Morgen: Mælk (alternativt grød)
Formiddag: Mælk
Sove formiddagslur
Frokost: Grød eller Grøntsagsmos, vand af kop
Sove middagslur evt. mælk for at falde i søvn
Eftermiddag: Grød med lidt frugtmos, vand af kop
Sen eftermiddag: Evt. mælk
Evt. lille powernap
Aften: Grøntsagsmos, vand eller mælk
Puttes til natten og gerne mælk at sove på
Sen aften: Mælk
Nat: Mælk (tidlig morgen)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en fordel at du giver ham mælk om aftenen når du selv går i seng (f.eks. kl 23). Han kan spise i søvne, så det er et spørgsmål om at lægge ham til og lade ham blive fyldt godt op. Herefter kan I så begge få lidt sammenhængende timer og han må meget gerne sove til tidlig morgen kl. 5 uden amning. Det ville være rart for jer begge.
Jeg synes ikke du skal kæmpe med ham for at få ham til at sove om eftermiddagen. Hvis han ikke har behov så fred være med det:o)
Håber jeg kom omkring det hele. Held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.