Brev:
Pige på 5 mdr. har svært ved at sove
Kære Helen
Vi skriver til dig for at få nogle konkrete råd om vores datters søvnmønster og problemer med at falde i søvn. Hun er godt 5 mdr (født 10.1.06) og ligger lidt under gennemsnittet vægtmæssigt, pt. 6,5 kg. og 65 cm. - hun har hele tiden ligget lidt "under", fødselsvægten var 2650 g. Hun spiser fint - er startet med risgrød for en måned siden og kartoffelmos for ca. 10 dg. siden og ammes resten af måltiderne. Det føles som om jeg stadig har mælk nok. Hun er i det hele taget en skøn, nysgerrig og meget glad pige.
Gennem nu snart en lang periode (egentlig mange måneder) har vi oplevet, at hun ikke kan "slukke" om aftenen, når vi prøver at lægge hende til at sove. Hun begynder sommetider allerede at vise træthedstegn op til aftensmaden (grøntsagsmos), som hun får ca. ved 18.30-19-tiden. Hver anden dag får hun herefter et bad og så lidt hygge i arm i sofaen i ro.
Når vi så ved 19.30 tiden går ind og lægger hende, synger vi en sang stille og roligt, og putter hende med sutteklud og en bamse. Så har vi forsøgt at gå ud af rummet igen. Nogle gange virker hun som om hun er lige ved at falde i søvn, men gør det så ikke - i stedet kører hun langsomt men sikkert op - mere og mere benspjæt, masser af lyd dvs. brummen og småsnakken, som bliver mere og mere højt og arrigt. Sutten smider hun.
Så går vi ind og giver sut, aer roligt på maven eller kinden, siger godnat med lav stemme igen, og venter måske til hun er lidt rolig igen og går så. Det hele kan gentage sig nogle gange, hvorefter vi ikke kan holde ud at høre hende ked af det - og tager hende op. Nogle gange kan hun falde til ro ved at blive ammet, andre gange ikke, men kan måske efter lang tid finde roen i en arm. Der går typisk 1-2 timer på denne måde og det er ved at være ...
... temmelig opslidende...
Vi har snakket om det måske hænger sammen med dagsrytmen mht. søvn, hvor hun også har nogle problemer - det kan svinge meget, men på det seneste har det været meget svært at få hende til at sove til middag. Nogle gange vågner hun allerede efter en ½ time og flere dage har hun præsteret kun at sove ½ time power nap om morgenen (ca. 8.30-9.00) og ½ timer omkring frokost og så ikke mere før om aftenen. Nætterne går derimod ret fint, når først hun er faldet i søvn (typisk omkring 20.30 eller 21), kan hun sove igennem til 6 eller 7 kun afbrudt af en hurtig amning omkring kl. 4.
Vi har læst bogen "Godnat og sov godt" og prøvet at introducere fast putteritual, men kan ikke få os til at gennemføre "minut-skemaet" med at vente længere og længere med at at gå ind til hende når hun bliver ked af det... Synes ikke det virker som om det er den rigtige vej at gå....
Vi kan se, at dine råd til andre med søvnproblemer/for lidt søvn i løbet af dagen bl.a. går på noget med mere faste spise- og søvntider. Det ville vi også gerne, men hvad gør man når pigen er ved at vælte barnevognen af oplagthed og sparker derudaf og næsten "brøler" som tegn på, at det sidste hun har lyst til er at lægge sig til at sove?
Nogle gange har det hjulpet at trille hende i søvn om dagen, men succesen er svingende, nogle gange vågner hun igen 1 minut efter vognen holder stille. Vi har overvejet at gå tur med hende i barnevognen om aftenen for at se om det kunne hjælpe hende - men vi spørger os selv: hvad så når vi ikke vil det mere; kan hun så vænnes til bare at komme i seng uden trilning?
Som du kan høre, er vi lidt frustrerede, så vi håber du kan hjælpe os med at vores skønne datter får nogle bedre søvnvaner ;-)
Hilsen de lidt trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...