Annonce

Annonce

Brev:

Protest adfærd 3 år


21. juni 2006

Kategori:
Alder:
3 år

Protest adfærd 3 år

Hej Helen

Min store dreng på nu 3 år er gået i en slags protest... de sidste dage har han tisset på gulvet med vilje, både i stuen, samt gået ind i værelset (hvor der er tæppe på) og tisset i hjørnet. Han viser stolthed og nysgerrighed over hvordan jeg vil reagere, andre gange lader han som ingenting.

I går sad vi alle og hyggede i hans værelse, far, mor og lillesøster og pludselig løb han ud og kom ind igen – der havde han været inde i stuen og tisse. Han smed bleen for nogle måneder siden uden det store postyr og med uheld kun den første dag. Derefter har han ingen uheld haft og har syntes det var sjovt at gå på potten. Det virker ikke som om det har noget med potten eller ble-smidningen at gøre umiddelbart.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagerer, de sidste dage har jeg skældt ham ud og sagt at så var han ikke stor nok til at gå uden ble og givet ham ble på (hvilken han IKKE vil have, han er stor nok siger han). Desuden har han fået "time-out" inde i min seng, hvilket han ikke kan lide. Han græder og hyler og til sidst siger han "jeg gør det ikke mere", men så gør han det jo alligevel igen.

Jeg hverken tror på metoden eller kan lide den, men jeg må melde fallit når han griner mig op i hovedet når jeg skælder ud.

Derudover har han to aftener gået amok med maden - han har smurt maden ud på væggen (vi sidder tæt ved væggen skal lige siges) og smadret mad over hele gulvet. Dette er en dreng der altid har spist eksemplarisk. Jeg har indtryk af at det sker i leg, det er ikke i trods. Også her har vi været nødt til at – selvfølgelig tage maden fra ham – bruge time-out.

Også hans lillesøster får nogle stryg. Hun er kommet i den irriterende alder, hvor hun hele tiden skal tage de ting han leger med og det er jo helt naturligt at han bliver vred på hende. Men det er IKKE i orden at skubbe eller sparke eller slå. Jeg fortæller ham at han skal kalde på mig og så tager jeg hende så hun ikke driller, for selvfølgelig skal hun ikke ødelægge hans leg. Vi opfordre ham også til at give hende noget andet legetøj, men desværre er det en stakket frist, for det er jo SÅ spændende det HAN leger med.

For mig at se er det en reaktion lige efter bogen overfor et eller andet. Om det så er lillesøster (tror det nu ikke, han virker ikke jaloux, kun irriteret over at hun tager hans legetøj) eller om det måske er det faktum at han skal starte i "scuola materna" og vi derfor har snakket meget om det og besøgt den.

Jeg har så også brilleret med at skifte mening om hvilken han skulle ...


Annonce

... gå i – vi besøgte den jeg havde meldt ham ind i, så han kunne møde læreren og de andre børn, og jeg kunne bare ikke lide hende. Derefter gik jeg med en klump i maven indtil jeg fandt ud af at der var en plads på den private her i byen. Den har vi så også besøgt og jeg har nu meldt ham ind der. Dvs han har besøgt 2 forskellige og vi har snakket om at det her er HANS scuola materna. Han siger at han er stor og ikke mere vil gå i vuggestue og skal i børnehave når vi kommer hjem fra Danmark hvor vi skal på ferie, men mon ikke alligevel det spøger lidt?

Jeg er også meget alene og med en baby der ofte har ondt i maven så jeg ikke får sovet, ja så kan det nogle gange være svært at finde overskuds-moderen frem. Det går selvfølgelig også ud over opmærksomheden.

Han har aldrig haft den store selvstændighedskrise, har altid været rimelig artig og kun få gange har han haft såkaldte "hys-anfald". Fræk er han blevet, men på den søde måde. Men dette står jeg fuldstændig måbende overfor…

Selve grunden kan jo være svær at gætte om, men hvordan skal jeg håndtere det – specielt det med at tisse på gulvet? Skal jeg give ham ble på igen? Skal jeg ignorere det? Jeg skal selvfølgelig gøre ham klart at det må man ikke, men skal han "straffes" eller skal jeg bare prøve at tale med ham om det? Han undviger med øjnene og taler udenom hvis jeg prøver at tale med ham – han kan selvfølgelig ikke forstå begrebet "hvorfor", så det er svært at få noget ud af ham.

Det går selvfølgelig over igen, men det er ret ulækkert, og ærgerligt hvis vi skal smide tæppe ud af den grund (importeret helt fra Belgien, hihi).

Et lille tillægsspørgsmål – er det normalt at afføringen på en 11 mdr gammel baby indeholder en stor del "hel mad"? Julie har stadig ondt i maven ofte og nu har hun ikke fået soja MME i 3 uger. Hun spiser derfor utrolig meget almindelig mad og meget af det kommer "uforarbejdet" ud.

Min mand er inde på om hun mon har en fejl i hendes tarmsystem – vi kan simpelthen ikke forstå det skal blive ved. Vi har prøvet uden gluten, med gluten, uden dit og med dat osv osv. De fleste dage lider hun flere gang i løbet af natten og nogle gange om dagen, andre dage er der ingenting. Nu har vi fået taget blodprøve for at teste allergi for soja og gluten og så må vi tage den derfra.

Jeg har i stedet for mælk (som en overgang) givet hende vand med lidt rørsukker i. Nu er vi nede på ganske lidt, men jeg er så begyndt at give hende frugtsukker i stedet for, også kun ganske lidt – er det ok?

Knus Iben

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce