Svar: Dreng på 27 måneder slår

---

Kære René og Maria

Børn i 1-3 år har behov for rigtig meget kærlighed og accept. Det er en spændende med også meget følsom alder, hvor de hele tiden udvikler sig og lærer nye færdigheder. Der kan være meget hurtige stemningsskift og således meget kort imellem glæde og vrede.

Jeres dreng har fortsat en begrænset opfattelse af sproget. Han kan forstå rigtig mange navneord og kan også selv sige få ord, men at kommunikere fuldt mestrer han endnu ikke. Derfor erfarer han fortsat med kroppen og det betyder at børn i den alder netop er meget foretagsomme og ikke har meget farefantasi.

Børn i denne alder kan blive meget vrede. De kan sparke, slå, bide og kaste med ting og man er naturligvis nødt til at stoppe dem i dette, så de ikke yder skade på sig selv eller andre. Det er en alder hvor børn er meget egoistiske og dermed ser alt fra deres egen person. "Det er mit" siger de, når andre tager deres legetøj, ja sågar selvom legetøjet tilhører en anden. Det er rigtig svært at skulle give noget til andre og f.eks. en fødselsdagsgave som skal foræres kan give store problemer.

Det er således en alder, hvor der bliver bidt, slået og hevet i hår og børn i den alder er ikke modtagelige for at noget gør ondt på andre. Men man kan langsomt prøve at få dem til at forstå det. Det kræver dog en stor portion tålmodighed og omsorg.

Børn er jo forskellige i temperament og dermed også i deres adfærd. I skriver at dagplejeren ikke ser den store forskel på jeres dreng og de andre, så derfor tænker jeg at den måde han reagerer på umiddelbart er helt alderssvarende. Dette dog ikke ensbetydende med at han skal have lov til at slå, men kun for at fortælle jer at der altså ikke er noget galt med ham:o)

Det er altid rigtig svært at være forældre og det er uanset om man er forældre til det barn som bliver bidt og slået eller om man er forældre til det barn som slår.

Det er naturligvis jeres opgave at prøve at forhindre at det sker og i den forbindelse tænker jeg at situationerne jo er forskellige.

Helt overordnet så kan man sige at der kan ske flere ting.
Det kan være vrede, som løber af med jeres dreng. Han mister simpelthen selvbeherskelsen og forløber sig, ofte er han måske selv lige så forskrækket over hvad han gjorde, som I andre er. Det tager tid at lære at styre sin vrede og når vi voksne kommer ind og skælder ud, så kommer skyldfølelsen og det kan faktisk nogle gangeforstærke problemet, fordi det at have skyldfølelse gør det sværere for barnet at styre sig.

Vreden hos barnet kan godt være opsparet, altså en reaktion på gentagne frustrationer, hvor bægeret så tilsidst flyder over. Kunne det tænkes at det var, hvad der skete i situationen, hvor ...

---

---

... jeres dreng går gennem rummet og tilsyneladende umotiveret slår et andet barn?

Jeres dreng slår også som forsvar på noget, hvis han f.eks. føler sig truet eller bange i en situation med andre børn. Han ved ikke hvordan han skal komme væk eller få det til at stoppe og så slår han.

Jeres dreng kan faktisk også forsøge at "leve op til" forventningen om at være ham der slår. Det lyder som om at dette er tilfældet en gang imellem hos jer, fordi han ved I sidder og lurer på ham. Han er derved kommet ind i et uheldigt samspil, hvor det at slå forstærkes af forventninger og irettesættelser.

Jeres dreng kan også slå som reaktion på voksne der ikke lytter. Ud fra jeres beskrivelse, så lyder det som om at I er nogle rigtig gode forældre, som lytter og er der for ham. Men igen kan det være rigtig godt at forsøge at finde ud af i situationen, hvorfor han vil slå, da det så er lettere at reagere hensigtsmæssigt. Nogle gange skal man skælde ud, andre gange flytte ham og atter andre gange med ord fortælle at man godt ved, hvad han føler lige nu og hvorfor han slog. Ikke at man skal slå, men at I forstår hvorfor han gør det.

Børn slår også nogle gange impulsivt og sådan er det. Nogle gange så kammer det også over og kærtegn, som når I tumler i sengen, bliver til slag.

---

---

---

Og til sidst så slår han fordi det er det eneste som virker - og det gør det vel ofte? Når han slår, så er han sikker på at få en masse opmærksomhed, barnet der bliver slået er han måske vred på og her får han så også en reaktion osv. Det virker altså nogle gange at slå.

Mit råd til jer er, at I i første omgang siger til jer selv at det ikke nødvendigvis hjælper at skælde ud og forklare for meget.

Når han slår så find med det samme ud af, hvad udløste det. Der er sandsynligvis en grund. Måske har jeres dreng forsvaret sig, måske kom han til at forløbe sig og er faktisk ked af det bagefter. Når I nu ved at han kan komme til at miste kontrollen over sig selv, så prøv om I kan nå at hjælpe ham til at løse det, inden han når til at slå.

Hjælp ham med at udtrykke sin vrede: "Du blev bare så vred" eller "Du blev bange og så kom du til..", "Jeg kan se på dig at du er ked af at du slog, næste gang du bliver vred, så må du prøve..." (ikke at slå, hente mor eller lignende).

Samtidig er det også meget vigtigt at I trøster den det er gået ud over og lader jeres dreng være. Lad ham hører at I siger til det andet barn: "Det er også dumt at Gustav slår, det må man ikke. Gustav skal sige nej med ord, ikke slå". Min tanke er, at han ved at høre medfølelse for andre også på sigt vil lære at lade være.

Håber I kan bruge mine overvejelser videre frem. Rigtig meget held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---