Brev:
Mad 5 måneder
Hej Helen
Så er jeg lige på banen igen ang. Jonas, denne gang drejer det sig bare om mad.
Mor og far er nu igen friske efter dit råd om at lade ham ligge og sove på maven, når han selv har vendt sig :o) Som sagt er han få dage fra at fylde 5 måneder, og han spiser grød, frugtmos og grøntsagsmos + mme. Han er en ordentlig basse som tager godt fra, både når det gælder mme og andet mad.
Han har hidtil ligget på gulvet når resten af familien har spist, eller siddet på skift hos mor eller far. Skråstol har vi kun benyttet ganske lidt da han aldrig har villet sidde i den, og når han har siddet i den, har han på alle måder gjort os opmærksom på at det gider han ikke. Derfor har vi nu købt en højstol som han kan sidde i når vi spiser og vi har så indrettet det sådan at vi spiser sammen allesammen (for hans vedkommende morgen og aften). Vi kan se på ham når han bliver træt i ryggen, og tager ham selvfølgelig op af stolen. Resten af dagen er han hos os eller på gulvet.
Er det ok allerede at lade ham sidde i stolen når vi spiser?
Har selvfølgelig indrettet den med en lille dyne i ryggen så han "sidder fast". Jeg kan sige at det er til stor fornøjelse for Jonas at komme op hvor vi andre sidder, og kunne følge med i alt hvad der sker ved bordet.
Det jeg så vil spørge om er, hvor mange små smagsprøver vi må give ham af vores mad? Det har nemlig ...
... vist sig at det ikke bliver "ro ved bordet" før han har fået lov at smage hvad vi andre spiser. Om morgenen veksler det mellem yoghurt med drys, ristede krydderboller, frugt og blødkogte æg. Som regel er der alle nævnte ting på bordet, så vi har noget at vælge imellem.
Når han selv har spist sin grød er han meget opsat på at få lov at smage hvad vi andre spiser, og vi har hidtil ladet ham smage alle nævnte ting. Dog er jeg stadig lidt nervøs for at give ham brød, da han jo har tænder, og dermed også kan bide det over. Nu mener jeg ikke som et måltid, men bare ganske små smagsprøver så han ikke bliver ked af det ved hvert måltid.
Til aften er det meget varieret hvad vi spiser, men igen på samme måde som ved morgenbordet. En anden ting er at jeg nu kun ammer 1 gang i døgnet, nemlig om morgenen når han vågner, og det fungerer rigtig fint. Han har nu afføring hver anden dag og ikke hård mave længere. Dog synes jeg det er underligt at med så meget mad og mælk han får indenbords, at han kun har afføring hver anden dag. Skal han ikke have det hver dag, når han får så meget mme? Han tager gerne mellem 200 og 250 ml 5 gange om dagen. Hvad siger du til det?
En sidste ting er at han har to tænder i undermunden og en hjørnetand på vej i overmunden. Er det normalt, at hjørnetanden kommer før fortænderne?
Tak for altid gode og kloge svar.
Venlig hilsen
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.