Svar: 13 måneder - madopdragelse

---

Kære Emils Mor

Dejligt at høre at Emil har det så godt og nu er begyndt at gå lidt rundt. Har han en gåvogn - sådan en han kan skubbe foran sig, det kunne måske være rart for jer begge:o)

Det er som du selv skriver meget beskrivende for Emils alder, med den måde han opfører sig på. han er således igang med en sund og helt naturlig udvikling, hvor han skal finde ud af sig selv og hvordan han er og reagerer i forhold til andre mennesker, altså hvordan man skaber og indgå i relationer. Hvem er jeg, hvem er du og hvordan reagerer du på det, jeg gør.

Når der opstår konflikter, så vil der altid være følelser involveret. Hvis man ikke kan komme til det man gerne vil, eller bliver tvunget til noget, man ikke vil, så bliver man frustreret og frustration kan medføre aggression.

Emil har en alder, hvor han rigtig gerne vil meget selv, han øver sig i at kunne selv, men det er svært. Når tingene ikke vil, som han vil, så bliver han frustreret og så får han "hys-flip", råber, smider med tingene osv. Præcis som du beskriver.

Samtidig er han også i en alder, hvor han prøver at finde ud af, hvad de ting han gør, gør ved dig. Hvordan reagerer mor, hvis jeg smider maden på gulvet eller kniber munden sammen.

Det er derfor vigtigt at du prøver at finde ud af, hvorfor han reagerer som han gør i situationen. Nogle gange smider han maden på gulvet, fordi det larmer, nogle gange smører han sovsen ud i håret for at mærke hvordan det føles - det er for at undersøge og lære og her skal du ikke skælde ud.

Andre gange kan du se på ham, at han afventer din reaktion og her er det okay at sige nej! Han skal jo også lære hvad det vil sige at "spise pænt" og dertil hører f.eks. at man sidder ved bordet og spiser og at man får tørret sine hænder inden man igen løber omkring.

Emil er en klog dreng og han ved godt at han får din fulde opmærksomhed, hvis han laver ballade ved bordet, på den ene eller den anden måde. Det gør noget ved dig (det gør noget ved alle forældre) når børnene lukker munden og ikke vil spise. Ofte prøver vi alle mulige krumspring for at få noget i barnet. Nogle begynder at lave specielle retter, andre lokker med belønning og atter andre gør noget helt tredie, fjerde osv. Naturligvis i bekymringen for "han skal jo have et eller andet at spise".

Det bedste man tit kan gøre er at stille en tallerken foran barnet og lade dem gå igang uden ...

---

---

... for meget opmærksomhed. Det skal ikke være så stor en portion at det virker uoverskueligt, men en lille smule og gerne med lidt forskellige valgmuligheder. Man kan altid få ekstra, hvis man kan spise det, så lidt af hvert og enkelt.

Det kan f.eks. være 1/4 rugbrød, en skefuld ærter og majs og to skiver peberfrugt. Så kan Emil tage lidt af det grønne, lidt af det gule, lidt af det røde - farverne appellerer. Spiser han rugbrøddet og kan spise mere, så kan man rose ham for det - "hmmm, dejlig brød - vil du have mere". I stedet for at fokusere på det han ikke spiser.

Lad ham endelig prøve selv, men lyt til ham. Når han virker frustreret, så spørg om du må hjælpe ham - altså balancen imellem at han selv får lov af forsøge og du hjælper lige inden han bliver aggressiv over at det er for svært.

Din idé med at servere lidt han kan lide sammen med lidt nyt er også okay, men igen en balance imellem at han skal tilbydes det samme som I andre, med den alder han har. Altså lige med mindre i spiser sushi eller andet specielt, så skal han have noget andet og mere børnevenligt.

---

---

---

De fleste børn skal være 16 mdr og nogle er ældre før de mestrer at spise med ske. Men gaflen kan han godt klare nu. Måske skal du en gang imellem hjælpe med at få maden på gaflen, men i første omgang må du prøve at lade ham selv forsøge sig og igen være til stede, når du fornemmer at nu driller det for meget.

Hvis du oplever Emil "provokerende" og bevidst handlende imod det du siger og gør, så synes jeg det er okay at fjerne enten ham eller tallerkenen fra bordet. Jeg tvivler dog på at det er nødvendigt med den alder han har. I stedet må du prøve at lytte til ham og forsøge at finde ud af hvad han vil, så så støtte ham der - gribe ind, før han blive helt knus over ikke at kunne - han vil jo så gerne:o)

Med hensyn til trip-trap bøjle, så er det rigtigt at det kan være en god idé at fjerne denne når barnet begynder at rejse sig op i stolen. Men det kommer meget an på hvor uroligt Emil sidder, for han skulle jo nødig ryge ned af stolen. I givet fald ville jeg beholde den på lidt endnu. I takt med at han bliver ældre og endnu mere selvhjulpen, så vil han sandsynligvis også begynde at kravle op i stolen selv og her skal bøjlen af.

Tak for din omsorg og tanker om at jeg skal nyde sommeren:o) Jeg elsker sommer og sol, så det går nok. Håber ovenstående hjælper jer lidt videre.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---