Svar: Fra bryst til flaske ved mors start på arbejde 7½ mdr
Kære A
Det lyder som om jeres lille datter godt kan finde ud af flasken og accepterer denne og det er derfor godt at bruge denne som substitut, når mor ikke er der.
Der er endnu 1½ måned til og det betyder at jeres datter bliver bedre og bedre til at spise og vil kunne tage større mængder grød/mos. Hendes efterfølgende behov for amning bliver således mindre, men flasken kan godt være rar for hende, da hun netop bruger det at sutte, som tryghed for at falde i søvn.
Hun skal have lov til at være selvregulerende hvad angår mængde. Nogle dage spiser hun mere end andre dage og det skal der være plads til, sådan er det jo også for os.
Da det er far som skal passe jeres datter vil det være en god idé at I prøver at lade far være den der giver grød/mos, skifter osv. en gang imellem, når han har mulighed for det, f.eks. i weekenderne. Så jeres datter helt fra starten lærer at det kan far godt. Det vil gavne tingene, når far står alene med det.
Det vil også være godt at far prøver at give en flaske en gang imellem for at dette er forsøgt og de to ved at det kan de sagtens få til at fungere.
Derudover er der ikke så meget at gøre. Tingene kommer ofte af sig selv, når mor ikke er der. Er brystet der ikke, så må der andre ting til og det går ofte helt fint.
Med hensyn til nedtrapning af amning, ...
... så er der ikke spor problem i at jeres datter ammes morgen og aften. Det vil være en dejlig måde at sige godmorgen og godnat på. Samtidig så vil hun måske synes at det er dejligt, hvis du ammer hende, når du kommer hjem, fordi det er dejligt at mødes på denne måde.
I må tro på at hun selv vil kunne regulere sin mælkemængde. Der sker meget på 1½ måned og far må tilbyde mælken og så må hun tage, hvad hun har behov for. Bliver hun ammet 2-3 gange dagligt, så er det begræset hvor meget mere mælk på flaske hun har behov for, da hun også vil kunne drikke af en kop, så flasken er nok mere til at sove på. Her må det komme an på en prøve, hvad hun kan tage. Tilbuddet skal være der, og så må I stole på at hun spiser hvad hun har brug for.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så mit råd til jer er for det første at tage det roligt, fordi tiden arbejder for jer og jeres lille pige. Hun bliver bedre til skemaden og til at tage større mængde. Am hende fortsat 2-3 gange om dagen og prøv så at lade far komme mere på banen engang imellem og evt. tilbyde mælk af flaske for at vende hende til dette. Derudover give hende lidt mme af en kop i forbindelse med skemaden.
Lige nu kan jeg desværre ikke give jer noget mere præcist, fordi tingene netop, som I selv er inde på, ændrer sig i løbet af 1½ måned.
Håber dog at ovenstående hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.