Brev:
Vil ikke tage brystet 3 mdr
Kære Helen
Jeg forstår simpelthen ikke hvad jeg gør forkert.
I går skete der følgende:
Kl 16 ammede jeg Tobias, og så sov han fra kl. ca 17 til 18.30, hvor han vågnede fordi jeg skulle flytte ham over i autostolen. Da vi kom hjem var han meget glad, pludrede og legede. Kl. ca. 19 tænkte jeg, at han nok var ved at være sulten, så jeg prøvede at lægge ham til. Han stak i et skrig, i det øjeblik jeg lagde ham til brystet, og var derefter utrøstelig i en lille halv time, hvor jeg simpelthen ikke forstod, hvad der foregik.
Jeg forsøgte at lægge ham til flere gange, trøste og aflede, men uden resultat. Til sidst så han meget træt ud og jeg tænkte, at jeg måske skulle putte ham. Han skreg da jeg lagde ham i vuggen, men faldt dog hurtigt i søvn alligevel.
Så sov han to timer og vågnede kl. 22, glad og smilende og pludrende. Jeg tog ham op og tænkte at nu måtte han da være sulten, han gjorde også søgende bevægelser mod brystet. Han havde jo ikke spist siden kl. 16. Men det samme skete, idet øjeblik jeg lagde ham til, stak han i et skrig og var utrøstelig.
Jeg gik ...
... rundt med ham i lejligheden, forsøgte alle de muligheder jeg kender. Men han skreg bare. Jeg forsøgte tre-fire gange at lægge ham til igen, for jeg tænkte, at han da måtte være sulten, men det var helt umuligt. Jeg blev meget usikker og ked af det. Var desværre alene hjemme, så det gjorde det også lidt sværere. Jeg overvejede at lave en flaske erstatning til ham, men kunne ikke overskue at han bare skulle ligge og skrige imens.
Til sidst satte jeg mig ned, lagde ham til, holdt hovedet (lidt brutalt, synes jeg) mod brystet, vuggede kraftigt frem og tilbage. Pludselig tog han fat og sugede voldsomt. Jeg sad helt stille og turde næsten ikke røre mig, for at han ikke skulle slippe igen. Han spiste et ordentligt måltid, storsvedte, slap igen, smilede stort, bøvsede, pruttede og faldt i søvn.
Jeg oplevede det samme for en uges tid siden, hvor det skete jævnligt over et par dage. Har du nogle forklaring på det? Jeg forstår ikke, hvad det er han prøver at fortælle mig...
Han er 3 måneder nu, stor og glad, og skriger normalt ikke... Kun sådan i det små...
Knus fra Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.