Svar: Støtte på ben og sidde på skød 4 mdr.
Kære forvirrede førstegangsmor og mand
Jeres datter tager ikke skade af at være i jeres arme og være på jeres skød. I må meget gerne sidde med hende og bære rundt på hende.
Når man taler om belastning i forhold til børns rygge, så handler det om at placere børn i passive stillinger, altså i stole, hvor barnet ikke har mulighed for at flytte på sig. Det gælder f.eks. en skråstol. Her sidder barnet uden at kunne løfte sig lidt. Det er højt mavemusklerne som klemmes og hovedet der løftes i et forsøg på at komme lidt op af stolen eller opnå lidt bevægelse, men bruge sin krop kan barnet ikke.
Forskellen på at sidde på skødet og være på arm er at her vil I naturligt bevæge jer og bevæge jeres datter. Hun sidder således ikke hele tiden i en fastlåst stilling, men bliver flyttet lidt rundt på, på samme måde som I også flytter lidt på jer selv. Derfor er der ikke samme problem ved at sidde hos sine forældre, som ved at blive placeret i en stol.
Med hensyn til at støtte på sine ben, så må jeres datter meget gerne dette, vel og mærke når I holder hende rundt om livet/brystkassen. Hun må ikke stilles ved noget for at stå selv, men hos jer, må hun ...
... meget gerne stå i oprejst stilling. I kan mærke på hende, når hun synes det er sjovt, og når hun begynder at blive lidt træt.
Når hun ligger på ryggen kan i tage hendes hænder i jeres og se om I kan få hende til at trække sig op og derved også øve sig i at holde sit hoved selv. I må også meget gerne lave bevægelege med hende, hvor I f.eks. cykler med hendes ben, eller tager fat omkring hendes lår og hjælper hende med at trille lidt til den ene og lidt til den anden side.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligvis rigtig godt at I fortsat medtænker at hun også skal ligge på maven, da det er fra maveliggende stilling at hun lærer at krybe, kravle og komme videre ud i livet. Det er især på gulvet med den alder hun har nu, men hun kan også ligge på maven hen over jeres lår og hun kan blive båret i armene, hvor hun ligger på maven. Hvis hun er en pige, som godt kan lide bevægelse og lide at følge med og opleve ting, så kan I give hende "luftture", hvor I "svinger" hende lidt så hun får kildefornemmelse i maven. Det er ofte en god leg for far, fordi han ikke er helt så "nervøst anlagt" som mor:o)
Håber dette hjalp lidt på forvirringen. Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.