Annonce

Annonce

Svar: 8 mdr tvillinger, søvn og meget mere


18. juli 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tvillingemor

Tusind tak for dit brev. Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål i den række følge de kommer:o)

Jeg kan desværre ikke vejlede dig præcist ud fra bogen - det må være forfatteren du der skal henvende dig til; men jeg vil gerne drøfter mine tanker ud fra en mere generel opfattelse.

Det er altid en god idé at prøve at skabe faste tider for mad og søvn i forhold til børn. Det hjælper for det første ofte forældrene til at have mere overblik, men det gør oftest også børnene mere rolige, når de kan mærke at der er faste rammer i hverdagen. Hvis børn skal overkomme en hel dags indtryk, så har de brug for at sove godt og i forhold til spisetid, så vil aftensmåltidet ofte være det tidspunkt, hvor hele familien har mulighed for at mødes og tale om hvordan dagen har været. Fremover vil det således være af betydning at man spiser sammen og gerne på nogenlunde samme tid.

Der er forskel på børn og nogle børn sender meget tydelige signaler og her er man ikke i tvivl om at barnet er træt. Andre børn vil derimod kunne være rigtig trætte, men vil alligevel "holde den gående" og også uden at man kan se det på dem. Disse børn ender ofte med at blive overtrætte og her vil det være en rigtig god idé at man kigger lidt mere på uret end på barnet.

Helt små børn kan også have svært ved at fornemme om de er trætte eller friske, om de er sultne eller mætte. Og lidt faste rutiner for mad og søvn kan hjælpe på dette.

Når jeres piger græder, når I lægger dem fra jer, så tænker jeg at det ikke handler om at de er utrygge ved deres seng, men mere at det er dejligt at falde i søvn i favn og det er det de protesterer imod ikke at få lov til. Det vigtige er dog at I er der for dem og beroliger dem. I skal skelne imellem deres gråd. Hvis de græder ulykkeligt og virker bange, så må I tage dem op og betrygge dem i jeres favn, men hvis deres gråd er mere træthed og svært ved at overgive sig til søvnen, så er det okay at sidde der og berolige.

Med hensyn til sutten, så er det meget naturligt de du beskriver - at børnene skubber sutten væk selvom de gerne vi have den. Det er fordi de er smadder trætte og ikke rigtig kan finde ud af at hengive sig til søvnen. Det er fint det I gør. I kan evt. prøve at sætte sutten fast på suttekluden, det kan hjælpe dem til selv at finde deres sut, når de har behov for den.

Med hensyn til fars rolle, så er det jo sådan at I forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det lyder dejligt med et nyt hus:o) At far tager sig af pigerne om natten lyder fornuftigt og han er jo heller ikke fremmede for dem:o)

Med hensyn til maden så lyder det som om at dine piger er godt igang med at tygge og på den måde lyder til at være helt alderssvarende. For tidlig fødte børn har ofte spiseproblemer og det er ...


Annonce

... netop en vigtig faktor at man sørger for at tilbyde forskelligt imens de har interesse for det. Da det lyder som om at dine piger er rigtig godt med, så kan jeg ikke umiddelbart se grund til at du skulle følge specielle retningslinier med den alder de har.

Jeg har ikke hørt at man ikke må gemme mos til dagen efter. Du skal naturligvis sikre dig at maden du gemmer, er gemt indenfor de retningslinier der er for at gemme mad. Jeg tænker at det er praktisk og nemt, hvis du f.eks. om aftenen kan lave lidt ekstra mad, som du så kan servere for pigerne til frokost næste dag og det er uanset om det er grøntsagsmos eller en fiskefrikadelle.

Mange børn spiser ikke så meget af den faste føde om aftenen, men spiser mere i løbet af dagen. Og det er okay. Men netop dette kan jo så gøre at det faktisk er en god idé at gemme lidt aftensmad til dagen efter.

Rugbrød tager forholdsvis langt tid at spise og derfor når børn ofte at miste koncentrationen lidt inden de har nået egentlig at spise sig mætte. Derfor er det en god idé i overgangsperioden at tilbyde grøntsagsmos ved siden af. Stille og roligt kan de så spise mindre mos og mere brød. Mængden afhænger af skivens størrelse. Er det bondebrød er skiverne store, er det levebrød er skiverne små. For nogle er ½ rundtenom nok andre kan sagtens spise en hel eller mere. Der er ingen gylden regel her.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sengerand hjælper ofte de mindste børn, så de føler sig mere trygge i sengen, der ellers godt kan virke stor. Når børn når en alder som jeres piger, så begynder de ofte at være motorisk urolige også om natten. Her kan sengeranden nogle gange være nyttig fordi den hjælper til med at de ikke slår sig på sengens tremmer. Men andre gange er den i vejen og så må den fjernes.

Med hensyn til klapvogn, så er der rigtig mange forskellige på markedet og hvornår man kan bruge dem afhænger faktisk lidt af typen. Umiddelbart tror jeg dog at det du refererer til må afhænge af hvordan dine piger er til at sidde. De skal jo kunne sidde op, for at sidde i klapvognen. I må undersøge hvad der er på markedet og mon ikke der er noget som kunne dække jeres behov. En klapvogn er god til tur, den er oftest lettere at transportere. En barnevognskasse sover man dog bedre i.

Med hensyn til "at blive dig selv" så er der stor forskel på dette. Nogle kvinder taber sig meget hurtigt efter en fødsel og andre vedbliver at have lidt ekstra kilo på hofterne. Måske skulle du overveje at gå til noget gymnastik eller lignende, ellers må du ud og marchere mere med barnevognen:o)

Jeg har jo ikke set dig og det er derfor svært for mig at sige om du er ved at nærme dig "dit gamle jeg". Mon ikke det hjælper når pigerne begynder at rende rundt, så får du travlt:o)

Håber at jeg kom igennem det hele. Fortsat held og lykke med dem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce