Svar: Flaske, mad, motorik og dagpleje 9 mdr
Kære Mette
Ja sikke en masse:o) Jeg begynder fra en ende af.
Med hensyn til flaske, så lyder det meget fint med 3 flasker dagligt i forhold til hendes alder. Morgen, eftermiddag og aften. I takt med at hun bliver ældre, så vil du kunne nedsætte hendes behov til ca 2 flasker dagligt - morgen og aften. Med den alder hun har nu, burde det ikke være nødvendigt med en flaske kl. 02. Er hun tørstig pga varmen - det er okay, men så giv hende vand.
I alderen 10-12 mdr, så vil det være passende at bibeholde hendes 400 ml modermælkserstatning, så hendes jernbehov er dækket og derudover give hende lidt tykmælk/A38 eller lignende for at sikre hendes mælkebehov. Hendes mælkebehov skal stille og roligt nedsættes til ca 500ml dagligt, alt incl. Det vil sige at det hele tæller med - både mælken af kop, mælken på frugtgrøden, tykmælk, mælk i flaske osv.
Fra 1 års alderen, så er flasketiden faktisk ved at være overstået og her skal hun så have sine 500ml dækket via maden. Oftest er det putteflasken om aftenen som forsvinder sidst.
Med hensyn til mad, så er rugbrød flere gange om dagen okay. Det er bare vigtigt at du varierer det ved at bruge forskelligt pålæg og også ved at tilbyde forskelligt frugt og grønt sammen med det. Din datter har en alder nu, hvor det er uhyre vigtigt at tilbyde hende så meget forskelligt som muligt. Hun har en naturlig nysgerrighed som skal udnyttes og at hun er rigtig glad for familiemad er et stort plus. Du kan give hende næsten alt og det skal du gøre. Det forebygger kræsenhed.
Sundhedsstyrelsen skriver faktisk ikke noget helt præcist omkring det stegte mad, men umiddelbart tænker jeg at da din datter spiser fint og tygger godt, så er der ikke umiddelbart noget i vejen for at du begynder at give hende lidt frikadelle mv. med stegeskorpe på. Hun lyder jo til at være godt ...
... igang med familiemaden og dermed forbi "overgangsperioden".
Med hensyn til motorik, så har din datter jo trillet, både fra den ene og den anden side - hun kan altså godt, men er slet ikke interesseret i dette i øjeblikket. Jeg synes ikke du skal være bekymret. Hvis hun kun sidder og ikke viser nogen interesse for at bevæge sig ud i verden, så synes jeg du skal give hende en babygynge. Måske har i mulighed for en gynge i haven, ellers kan den måske sættes op i en dørkarm. Jeg taler IKKE om en hoppegynge, men om en almindelig babygynge, hvor man gynger frem og tilbage. Man har lavet undersøgelser som viser at det at blive gynget fremmet ligevægtssansen, altså balancen og dermed den motoriske udvikling.
Jeg kan godt forstå at du er lidt urolig for dagplejestarten og det er derfor enormt vigtigt at du ikke viser din datter denne uro. Hvis Fiona mærker - og det gør hun meget nemt - at du er urolig over at aflevere hende, så føler hun sig også utryg ved at blive afleveret. Hun fornemmer med det samme at det her er utrygt, så når mor er utryg ved at være her, så vil jeg i hvert fald slet ikke være her - og så bliver hun ulykkelig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal derfor gøre op med dig selv om det er en fordel at du er der, eller om det i jeres tilfælde vil være bedre at du afleverer hende og går igen ret hurtigt.
Det er klart at dagplejeren ikke er i stand til at køre rundt med barnevognen efter Fionas behov. Men ofte så sker der det, at børnene passer sig så fint ind i dagplejerens rutiner, at de meget nemt lægges til at sove der og der er ingen problemer - dem har man kun hjemme i weekenden:o)
Så lad være med at tage bekymringerne på forskud. Det skal nok gå alt sammen. Måske ændrer mange ting sig netop fordi jeres datter kommer i dagpleje og ser og lærer af de andre børn:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.