Svar: Mad og søvn 5 mdr.
Kære Christians mor
Ja det er frygteligt frustrerende at børnene nogle gange hellere vil have "købe mad" end det vi står og laver:o)
Nu kender jeg jo ikke de ingredienser og opskrifter, som de forskellige producenter af børnemad bruger, men jeg ved at de nogle gange bruger vanille til at søde med. Så det kan du forsøge. Ellers har du ret i at man kan diskutere, hvor meget tid man selv skal bruge på at lave grød, når man som du også bruger allomin.
I de færdige produkter er tilsat modermælkserstatningspulver og f.eks. rismel og de skal bare opblandes med vand. Der skal heller ikke tilsættes fedtstof i de industrielle produkter.
Man kan købe grød som er ren grød. F.eks. en ren risgrød. Her kan man så tilsætte hjemmelavet frugtmos eller købe frugtmos på glas. Alternativt er der mulighed for at købe pulver grød med frugt - men det er så ikke rigtig frugt, som hvis man selv tilsætter frugtmos.
Her er der efter min mening en forskel og så er der en forskel rent prismæssigt.
Med hensyn til grøntsagsmos så er der efter min mening forskel på om man køber en pulver kartoffelmos eller om man laver kartoffelmosen selv af kartofler. Der behøver ikke være ernæringsmæssigt forskel, men smagen er forskellig.
Også indenfor grøntsagsmos kan man købe flere slags grøntsager i pulverform. Ernæringsmæssigt er der ikke noget i vejen for at købe disse produkter, men personligt har jeg den holdning at børn bør lære at spise det samme som den øvrige familie. Hvis man spiser en almindelig varieret kost, så får alle familier også grøntsager og jeg synes det må være ...
... ligeså nemt at koge lidt ekstra grøntsager og så give barnet det samme, som man selv spiser. Igen tilsat fedtstof og mme, som du allerede gør.
Der findes ikke dårlige produkter, når man taler børnemad i Danmark. Vi har rigtigt strenge krav til produktionen af børnemad her i landet. Mange firmaer laver nu også økologiske varianter, hvis man helst vil købe økologisk. Hipp laver kun økologiske varer, men også Nestlé og Beauvais laver økologiske produkter.
Hvorvidt man skal give barnet hjemmelavet mad eller industrielt produceret mad er altså smag og behag. Personligt tænker jeg at man kan gøre begge dele. Man kan f.eks. købe en ren grød og så selv tilsætte frugtmos, hvis man gerne vil bruge det og grøntsagsmosen kan man selv lave. Er man på tur, er maden på glas, og nu også i små skåle, en god idé.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En normal portion er mellem 1-2 dl. Hertil kan du tilbyde lidt vand eller mælk af kop og afslutte med amning, før din dreng lægges til at sove. På den måde burde han blive mæt nok til at kunne sove lidt længere.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Bryst
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand eller mme af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Sen eftermiddag: Ammes (det er her nogle børn har brug for en powernap, måske bare 30 minutter, men den kan mange springe over ved 6 mdr´s alderen)
Aften: Grøntsagsmos, vand eller mme af kop
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes
Nat/tidlig morgen: Ammes eller vand
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.